Kritikken hagler ned over Chromebooks på skolerne

Bølgen af Chromebooks på skolerne bekymrer eksperter og datatilsynene i Danmark og Norge. Elevernes privatliv risikerer at blive krænket, lyder det blandt andet, og derfor går Datatilsynet nu i rette med kommunerne.

Publiceret

SAGEN KORT

• Breve fra Datatilsynet er på vej til samtlige danske kommunerog KL. Brevene handler om brugen af digitale hjælpemidler påskolerne og udspringer af en række sager om Chromebooks.

• Mere end 20 kommuner vil få påtaler for større eller mindrefejl i forbindelse med Chromebooks, fordi de ikke har beskyttetelevernes private data godt nok i henhold til EU-lovgivningen påområdet, GDPR-reglerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Google-produkter spreder sig nu så hurtigt på folkeskolerne, at eksperter er begyndt at tale om en "googlificering". Og fra Datatilsynet lyder det, at tendensen går lige lovlig stærkt.

"Kommunerne kan bestemme, hvilke redskaber eleverne skal bruge. Men det kan de kun gøre inden for de grænser, som GDPR (EU's databeskyttelsesforordning, redaktionen) sætter. Og her begynder balladen", siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

Mindst 560 danske skoler bruger i dag Googles digitale "værktøjskasse" G Suite for Education. Det viser en rundspørge af blandt andre Lucas Cone, der forsker i kommercielle interesser i uddannelsessystemet på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Han antager, at størstedelen af de skoler, der bruger G Suite for Education, også bruger Googles små bærbare skolecomputere, de såkaldte Chromebooks, hvis programmer er apps, der ligger online i "skyen".

"Det er meget, meget store forandringer, der er sket utroligt hurtigt og uden politisk debat. Det er uvant i den danske folkeskole", siger Lucas Cone.

Udbredelsen hænger sammen med, at produkterne er gode og nemme at bruge. Og at de er billigere end konkurrenterne, siger Lucas Cone. Alligevel møder tendensen hård kritik fra flere kanter.

Datatilsynet: Klap lige hesten

Datatilsynet arbejder i skrivende stund på breve til samtlige danske kommuner og Kommunernes Landsforening (KL). Brevene udspringer af en række sager om Chromebooks. I den forbindelse får mere end 20 kommuner påtaler for GDPR-stridig brug af Chromebooks. Datatilsynet arbejder også på en vejledning om, hvordan skolerne bruger maskinerne på en lovlig måde.

Svært at få et overblik

Kritikerne mener, det er svært at få et overblik over, hvilke data der bliver indsamlet i Googles systemer. Og hvordan de bliver brugt.

"Det er vanskeligt at få et fuldt overblik over alle de elementer, som aftalen med Google omfatter. De henviser til andre hjemmesider inde i aftalen, som igen henviser til andre hjemmesider", skriver det norske datatilsyn på sin hjemmeside.

Herhjemme ryster en ekspert i it-sikkerhed på hovedet. Pernille Tranberg er medstifter af datatænketanken DataEthics.eu og underviser blandt andet lærere i dataetik.

"Når det norske datatilsyn ikke engang har overblik over, hvilke data Google indsamler, så kan man ikke forvente, at børn har det", siger hun.

En af de kommuner, der får kritik af det norske tilsyn, er Bergen Kommune. Tilsynet hæfter sig ved, at eleverne - over for kommunen - skal sige ja til en række svært forståelige vilkår, når de tager Chromebooks i brug. Blandt andet det her:

"Jeg er bekendt med, at al aktivitet i skolens datanetværk bliver logført, og at data kan blive sporet tilbage til den enkelte, som har produceret dataene".

Folkeskolen har fremlagt kritikken om manglende overblik for Google, men Google er ikke vendt tilbage med et svar.

Er det overhovedet lovligt?

Et andet spørgsmål er, om det overhovedet er lovligt at placere persondata hos amerikanske it-firmaer, forklarer Allan Frank fra Datatilsynet.

Aktuelt kører en tilspidset debat i EU affødt af den omdiskuterede Schrems 2-dom, der faldt ved EU-domstolen i sommer. Dramaet handler om, at de amerikanske efterretningstjenester kan tvinge sig adgang til data, og det strider mod GDPR. Worst case-scenariet er et EU-forbud eller begrænsninger.

Den problemstilling vedrører dog ikke kun Google, men amerikanske it-firmaer i almindelighed.

Hos Pernille Tranberg fra DataEthics.eu starter kritikken et andet sted. Hun kritiserer især, at kommunerne er med til at styrke Googles monopollignende position.

"Google gør det så billigt som muligt ude i skolerne, for så får de eleverne som kunder bagefter. Vi er i gang med at skabe en hel masse små Google-soldater", mener hun.

Lucas Cone advarer også mod en "monopollignende tendens".

"Jeg synes, det største problem er den markedsføring, der finder sted, når man begrænser en række af skolens funktioner til et enkelt brand. Det strider meget imod den kritiske ambition, der er for den danske skole", siger han.

Hvad skal lærere gøre?

Fra Datatilsynet lyder det, at kommunerne kan konfigurere sig ud af de værste problemer. Løsningen er teknisk, men det handler kort sagt om at begrænse, hvad eleverne kan bruge deres konti til. Det skal ske ved at ændre i de bagvedliggende systemer og ikke blot køre med den standardindstilling, som produkterne kommer med.

Pernille Tranberg går skridtet videre. Hun mener, at Undervisningsministeriet og KL skal udtænke nye løsninger, hvor børnene ikke bliver en del af det, hun kalder "overvågningsindustrien".

Men hvad skal man gøre som lærer, hvis man er skeptisk? Fra Lucas Cone lyder det:

"For det første skal man hive fat i sin skoleleder. Og så skal man spørge, hvorvidt skolen og kommunen rent faktisk har styr på, hvornår og hvordan elevernes data bliver indsamlet og brugt. På mange skoler vil svaret nok være et nej".

"For det andet skal man bruge udviklingen som en pædagogisk invitation til at udforske emnet og aktivt gå ind i kampen om det digitale liv: Hvad er Googles forretningsmodel? Hvad går det ud på? Hvad vil det sige at bruge big data?" siger han.

I Danmarks Lærerforening mener Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget, at det er godt, at kommunerne udleverer "de nødvendige undervisningsmaterialer" til børnene. Men: "Når man køber it til sine skoler, tror jeg, man nogle steder glemmer at gøre forarbejdet grundigt", siger hun.

"Man skal være opmærksom på, at man ikke pludselig får indkøbt noget, som lærerne ikke rigtig har været med til at vurdere. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man sørger for, at de, der skal bruge det i dagligdagen, er med inde over og stiller de kritiske spørgsmål", siger Regitze Flannov.

KL ønsker ikke at kommentere, før de har modtaget brevet fra Datatilsynet. Brevene var ikke sendt inden Folkeskolens deadline.

Powered by Labrador CMS