En typisk skoledag i 3.b starter med at stadfæste, hvilken dag det er. Dernæst synger klassen morgensang, laver små regulerende øvelser for kroppen og slutter af med massage eller mindfulness.

Det er en rigtig god måde at starte skoledagen på, har lærerne erfaret, for rigtig mange børn kommer direkte fra en dårlig morgen derhjemme. En morgen, som gør, at de har behov for at lande blidt og få ro i nervesystemet.

“Børnene kommer helt ned og bliver groundet. De kommer væk fra alarmhjernen og over i tænkehjernen. Det er godt for alle børn. Og det er også en god start for os lærere”, fortæller Sarah Lauridsen og Melani Kristensen fra Avedøre Skole i Hvidovre Kommune.

Sarah Lauridsen er dansklærer i klassen, og Melani Kristensen var matematiklærer i klassen sidste år og er nu børnehaveklasseleder.

De fysiske øvelser som for eksempel åndedrætsøvelser er såkaldte regulerende øvelser og er en del af den traumeinformerede pædagogik, de to lærere har lært at bruge i klassen. En klasse, som er gået fra at være en dysfunktionel 2. klasse med urolige børn, der smed med sakse, borde og stole, til at være en klasse med et trygt og givtigt læringsmiljø.

Forstå børns adfærd gennem deres historie

Det er to tyndslidte lærere, som fortæller om forløbet. Men også to lærere, som stadig næsten ikke kan tro deres egne øjne, når de i dag kigger ud over 3.b.

“Det er stadig sårbare børn, som ikke håndterer forandringer særlig godt, men du kan høre en knappenål falde til jorden, når jeg har dem”, fortæller Sarah Lauridsen.

Flere børn med udadreagerende adfærd

Vi taler om en klasse med en gruppe af børn, som trives dårligt, fordi de kommer fra hjem med uforudsigelige voksne, der ikke altid kan tage vare på dem. Børn, som nemt bliver utrygge ved den mindste forandring i klassen. Børn, som reagerer med vrede og har en udadreagerende adfærd, når de føler sig truet. Hvilket de gør meget nemt.

Børn, som sidste år løb ind og ud af klassen og smækkede hårdt med døren. Som råbte og talte grimt til hinanden og til lærerne. Børn, som truede andre børn. Og stille børn, som led i stilhed.

Noget af en mundfuld selv for rutinerede lærere på en skole med mange udfordringer. I indskolingen på Avedøre Skole fylder undervisningen cirka 40 procent, mens resten er relationsarbejde.

“Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. Vi var ret chokerede. Vi er så erfarne. Hvorfor kan vi ikke få det til at spille? spurgte vi os selv. Vi var så afmægtige, og både vi og børnene var ved at drukne”, fortæller Sarah Lauridsen.

De fleste børn i klassen kommer faktisk fra resursestærke hjem, understreger hun, men den uheldige udvikling i klassen blev næret af et stresset læringsmiljø i 1. klasse med mange coronalukninger.

Hjælpepakke fra psykolog og inklusionsvejleder

I løbet af efteråret stod det klart, at 2.-klassen og lærerne havde brug for hjælp. Skolens ledelse, som også havde lagt mange kræfter i samarbejdet om klassen, tog initiativ til at inddrage U-start i Hvidovre Kommune, der arbejder med børn med problematisk skolefravær og deres skolemiljø. Det blev starten på en kursændring.

Psykolog Trine Schmiegelow med speciale i traumeinformeret pædagogik blev skolens kontaktperson, og hun startede med at være med i klassen for at observere både børnene og deres lærere. Hun kunne hurtigt konstatere, at der var tale om et “dybt usundt miljø for alle”.

Trine Schmiegelow og skolens inklusionsvejleder, Miriam Wirenfeldt, gik sammen om at skræddersy en hjælpepakke baseret på mentalisering og traumeinformeret pædagogik.

En pædagogik, der kort fortalt går ud på at lære, hvordan (traumatiserede) børns nervesystem fungerer, hvordan man kan regulere og berolige deres nervesystem, og sidst, men ikke mindst, hvordan man som lærer kan lære at regulere sit eget nervesystem. Både før man går ind i klassen, mens man er i klassen og efter.

Reguleringsøvelserne med børnene er en vigtig del af det. Øvelserne har gjort en kæmpe forskel på klassens miljø, ikke mindst efter pauserne. Før brugte lærerne nemt 20-30 minutter efter hver pause på at tale om alle de konflikter, børnene havde oplevet i pausen. Uden effekt.

“Vi talte og talte, men børnene var lige så sitrende efter snakken som før. Det hjalp slet ikke. Nu ved vi, at når børnene er i alarmberedskab, kan de slet ikke tale om problemerne. De skal først ned i det kropslige og have skabt ro i nervesystemet”, fortæller Melani Kristensen.

Klassens voksne skal også kigge indad

For de voksne handler en væsentlig del af arbejdet med traumeinformeret pædagogik om at kigge indad i eget nervesystem. Både Sarah Lauridsen og Melani Kristensen var ved projektets start meget prægede af den stressende hverdag og er det sådan set stadig. Forskellen er dog, at de i dag ved, hvordan de kan berolige sig selv.

“Der skal ingenting til, før jeg får et chok, men jeg har lært at regulere mit nervesystem med vejrtrækningsøvelser og meditation. Jeg er også blevet ekstremt lydfølsom og bruger ørepropper for at beskytte mig selv”, fortæller Sarah Lauridsen.

Den udtalte lydfølsomhed har de begge udviklet. Melani Kristensen har lært at melde ud til sine omgivelser, også sine elever, når hun har en dag, hvor hun ikke kan tåle en masse larm. Men nok så vigtigt har hun også lært at kigge på sin egen adfærd.

“Før, når en elev råbte, så råbte jeg til eleven, at han skulle lade være med at råbe. Jeg råbte jo selv. Nu går jeg ned til eleven og beder ham stille og roligt om at stoppe med at råbe. Det virker, og det gør en kæmpe forskel for roen i klassen”, fortæller Melani Kristensen.

Som en del af processen blev lærerne filmet af deres kollega, inklusionsvejleder Miriam Wirenfeldt. Ikke for at udstille dem, men for at gennemgå både hensigtsmæssige og ikkehensigtsmæssige håndteringer af svære situationer. For eksempel med lyde. Mange af eleverne laver “mærkelige” lyde, hvilket er en form for tics.

“Jeg reagerer meget voldsomt på de lyde. Før kunne jeg blive meget irriteret og sige: ‘Så stop dog’ til en elev. Nu ved jeg, at det er udtryk for, at barnet er stresset, så nu går jeg hen til barnet og aer det blidt på ryggen for at berolige det”, fortæller Sarah Lauridsen.

Bedre samarbejde med forældrene

På Avedøre Skole kan samarbejdet med forældrene være skrap kost. Og en del af lærernes arbejde er også at skrive underretninger til kommunen. Det slider.

“Da jeg sidste skoleår skrev de sidste underretninger, græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Jeg kunne ikke tage flere svære samtaler med forældrene og forsøge at samle dem op”, fortæller Melani Kristensen.

Derfor har de to lærere også i forhold til forældresamarbejdet fået nogle nyttige redskaber, der for eksempel kan bruges til at berolige forældrene, når de bliver indkaldt til møde på skolen.

Tidligere havde nogle forældre det med at reagere meget voldsomt med vrede eller med en lind strøm af vrede beskeder på alle tider af døgnet op til mødet.

“Det var så nedslidende. Men forældrenes adfærd skyldtes jo, at de var bange og nervøse. Vi har fået så meget udbytte af at lære, hvordan vi kan forberede dem og gøre dem trygge. Vi har lært at vise forældrene, at vi er på samme hold og begge vil barnets bedste i stedet for at være modstandere”, fortæller Sarah Lauridsen.

Samlet set er der faldet ro over klassen, fordi skolen er blevet et trygt sted for de sårbare børn, vurderer lærerne.

“Mange af børnene ser nu skolen som et helle, og de ved, at de altid kan komme til os, når de har behov for det”, siger Sarah Lauridsen.

I dette skoleår er forløbet med traumeinformeret pædagogik bredt ud til hele første årgang som en forebyggende indsats på Avedøre Skole.