Vi vil gerne justere reformen, så vi får bedre greb om fagligheden, forkortet skoledagen en smule især for de yngste, siger Merete Riisager.
Vi vil gerne justere reformen, så vi får bedre greb om fagligheden, forkortet skoledagen en smule især for de yngste, siger Merete Riisager.

Ministerens status: Ingen af reformens mål er indfriet

Partierne bag folkeskolereformen fastlagde fire overordnede nationale mål for reformen. I dag offentliggør undervisningsministeren den fjerde årlige statusredegørelse og må for fjerde gang konstatere, at ingen af de fire mål er nået.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Statusredegørelsen viser, at folkeskolen i skoleåret 2017/18 ikke er i mål i forhold til at indfri de fire resultatmål for den faglige og trivselsmæssige udvikling", hedder det lakonisk i den statusredegørelse, som undervisningsminister Merete Riisager i dag har afleveret til Folketinget.

"Vi er ikke lykkedes med de målsætninger, vi satte i 2013, og især ikke fagligt. De faglige udfordringer har vi stadig. Det er blandt andet det, vi forhandler om i forligskredsen: eleverne skal blive dygtige, de skal trives, og de skal have en god skoledag. Vi vil gerne justere reformen, så vi får bedre greb om fagligheden, forkortet skoledagen en smule især for de yngste, og så vil vi gerne styrke sådan noget som bevægelse og åben skole", siger undervisningsminister Merete Riisager i en kommentar.

Formulering om lærer-arbejdstid ændret

Formulering om lærer-arbejdstid ændret

Ministeriet har også kigget på følgeforskningsrapporterne, der som bekendt heller ikke viser ret megen fremgang på de fire reformår. Men:

"Når man læser og vurderer resultaterne af følgeforskningen indtil nu, bør man tage i betragtning, at erfaringerne fra fx Sverige tilsiger, at man generelt må forvente, at det tager mellem 5 og 15 år, før man kan se virkningerne af en så omfattende og kompleks reform som folkeskolereformen", skriver ministeriet.

og henviser også til, at reformen blev indført sammen med to andre større og konfliktfyldte ændringer, nemlig inklusionsloven, og hvad ministeriet kalder en ny "arbejdstidsaftale" for lærerne:

"Derudover er folkeskolereformen blevet indført i en periode, som har været præget af andre forandringer på skoleområdet. For eksempel arbejder skolerne fortsat med at skabe inkluderende læringsmiljøer som følge af omstillingen til øget inklusion, som blev søsat et par år inden reformen. Desuden er en ny arbejdstidsaftale for lærerne blevet implementeret sideløbende med reformen - en proces, som har været præget af konflikt".

Tilføjet kl. 15.18:

Lærernes nye arbejdstidsregler fra 2013/14 var som bekendt ikke nogen aftale - tværtimod blev lærernes arbejdstidsaftale ved lov erstattet af nye regler, den såkaldte Lov 409. Efter at folkeskolen.dk i dag har henvendt sig til ministeriet og påpeget formuleringen om 'ny lærerarbejdstidaftale', har Undervisningsministeriet rettet i statusredegørelsens tekst. Nu står der:

"Derudover er folkeskolereformen blevet indført i en periode, som har været præget af andre forandringer på skoleområdet. For eksempel arbejder skolerne fortsat med at skabe inkluderende læringsmiljøer som følge af omstillingen til øget inklusion, som blev søsat et par år inden reformen. Desuden er der med L 409 blevet indført nye arbejdstidsregler for lærerne sideløbende med reformen - en proces, som har været præget af konflikt".

Powered by Labrador CMS