Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da landets nye socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var barn, lærte hun, at man ikke bare kan skubbe til nogen og så sige undskyld bagefter og tro, at alt så er i orden igen.
For det er det ikke. Altså, når man skal genvinde tilliden hos nogen, er undskyld et godt sted at starte, pointerer hun. Men grundlæggende er der også behov for, at man forandrer sin måde at opføre sig på. Der skal handling til, som hun understreger det over for folkeskolen.dk over en tidlig kop kaffe i ministerkontoret.
"Man kan jo godt stå og spille violin og bede om nåde. Men tillid tjener man igennem handling og ikke igennem alt muligt, som man kan sige", understreger hun.
Og det handler naturligvis om gennemførelsen af folkeskolereformen og lærernes forkætrede arbejdstidslov fra 2013. Pernille Rosenkrantz-Theil har allerede i et brev til alle lærere mere eller mindre sagt undskyld for forløbet dengang, som "var uskønt og ikke kommer til at gentage sig".
Brev til alle lærere: Ministeren vil genvinde tilliden
Og nu venter så det lange seje træk, hvor undervisningsministeren skal søge at genvinde lærernes tillid. Gennem lydhørhed. Og gennem handling. Og hun har i hvert fald på ét felt et klart syn på, hvor der skal sættes ind.
"For det første er vi kun midtvejs i at implementere reformen. Nogle ting er gået rigtig godt, det kan man også se af følgeforskningen. Nogle ting går mindre godt. Men det tager 10-15 år for en skolereform at rodfæste sig. Det er jeg overhovedet ikke overrasket over. Det er også derfor, at det er en rigtig god idé at lave en skolereform i brede forlig", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
En sejr for lærerstanden
Havde det stået til hende, så havde hele skolereformens store, indholdsmæssige ryk fået lov til "at stå lidt for sig selv - for det var en kæmpe sejr for hele lærerstanden."
"Rigtig meget af hovedindholdet i reformen: den understøttende undervisning, bevægelse, åben skole og selve det at have rammerne til at lave en anden slags undervisning end dér, hvor eleverne bare sidder og kigger op på en tavle, - alt det havde lærerne jo siden slut-firserne og endnu tidligere udviklet og gennemført på mange skoler. Alle de dele i reformen skal vi lade være. For det var rigtig godt, at vi tog det skridt. Bevægelsen startede jo rent faktisk lang tid før reformen, fordi man hen over mange årtier havde fået udviklet en pædagogik, som jeg tror, at rigtig mange børn trives bedre i og lærer mere af - på alle niveauer. Både det man måler på og alt muligt andet. Og med reformen fik vi så også taget et lovgivningsmæssigt skridt væk fra den gammeldags måde at gå i skole på", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Men der er også noget, der ikke fungerer, pointerer hun. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Dér hvor det ikke er nok at sige undskyld - men også at handle.
Kontrol-regimet
"Hvis man skal grov-kategorisere, så mener jeg, at man hen over de sidste 20-30 år har lagt nogle styringsredskaber ned fra centralt hold, som simpelthen bidrager til at fjerne arbejdsglæden. Den største fejl - ikke bare i folkeskolen, men i hele den offentlige sektor - er, at man tror, at man helt nitty-gritty tror, at man skal måle alt. Veje alt. Kontrollere alt. Og lave retningslinjer for alt. En stor del af reformens styreredskaber afspejler lige præcis den forvaltningstradition, altså New Public Management. Det er et overstået kapitel nu. For hvis man kigger på folkeskolereformen, så er det største problem præcis den del", fastslår ministeren - og tilføjer:
"Den tendens med det kontrolregime skal vi have stoppet. Og det er i virkeligheden også den del, jeg hører lærerne være allermest frustrerede over. Og det kan da heller ikke være rigtigt. Vi giver unge mennesker fire års uddannelse, hvorefter vi ikke tror på, at de selv kan finde ud af tingene. Det er da håbløst".
Hvad mener du med styreredskaber?
"Jeg tænker på hele komplekset af Fælles Mål og delmål. Elevplaner. Nationale test. Den samlede mængde af det, vi styrer folkeskolen efter. Min oplevelse er, at vi reelt styrer meget lidt - til gengæld får vi ødelagt rigtig meget ved at bruge de redskaber. Simpelthen fordi alt for mange forældre, lærere og elever ikke opfatter de redskaber som meningsfulde. Og det er ikke, fordi redskaberne ikke hver for sig kan være meningsfulde. Kan det være meningsfuldt at lave en elevplan? Ja, det giver sgu da sig selv, at det kan være meningsfuldt. Men mon ikke en lærer, der har haft en klasse de seneste fire år, selv er i stand til at vurdere, for hvem af eleverne det vil være relevant at lave en elevplan?"
Det kan være relevant at teste
Undervisningsministeren understreger samtidig, at hun ikke bare over en bred kam tager fuldstændig afstand fra brugen af nationale test.
"De nationale testredskaber i form af eksamener kan da være enormt relevant, ligesom årskarakterer kan være relevant. Men at lave den der løbende testkultur, som vi har gjort i folkeskolen, tror jeg vi skal passe utroligt meget på med. Eller i hvert fald indrette på en måde, hvor vi tager højde for de grundlæggende problemstillinger - nemlig at lærerne er bedst i stand til at vurdere, hvad det er, der skal testes, hvornår det skal testes, og hvilken type af test der er behov for i den enkelte klasse og hos den enkelte elev. Og de steder, hvor læreren ikke er i stand til det, må en skoleleder jo skride ind og sige, 'vi har en fornemmelse af, at eleverne ikke lærer noget som helst, for det siger halvdelen af forældrene, så vi bliver nok lige nødt til at se efter, om tingene fungerer, som de skal.' Det er jo et ledelsesredskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi på Christiansborg har gjort det til en national ting, som vi putter ned over skolerne", fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hvordan hun konkret vil tage fat på arbejdet med at gøre op med kontrolmekanismer og styreredskaber i folkeskolen, kan hun ikke komme nærmere ind på endnu.
"Jeg starter med at ringe til Anders Bondo og spørge, om jeg ikke kan få lov til at komme ud og lytte til, hvad lærerne har at sige. Det har han sagt ja til. Her skal jeg primært have input til, hvad vi så gør."
Undervisningsministeren tager på lærertur rundt om i landet
Allerede nu står det dog klart, at den nye minister ikke har nogen planer om at efterkomme nogle læreres ønsker om at forkorte skoledagens længde.
"Nej, det har jeg ingen planer om. Nu har vi jo lavet en justering, og det er fint. Det er klart, at hvis det børnene laver i skolen er at sidde på en stol og kigge op på tavlen, så er lange skoledage meget problematiske. Men jeg har også det udgangspunkt, at hvis mor og far alligevel er på arbejde fra 8 til 17, så mener jeg, at noget af det mest meningsfulde, man kan gøre med de timer er at mixe mellem at gøre børnene til hele mennesker, samtidig med at man får lært dem noget fagligt indhold. Og jeg kan godt lide idéen om, at børnene i de timer, hvor deres forældre alligevel er væk, er sammen med voksne mennesker, der vil dem og har idéer for, hvad der skal foregå, mens de er sammen. Derfor er jeg ikke ubetinget på det hold, der bare siger, at skoledagens længde er et problem. Jeg tror, at børnene har rigtig godt af at være sammen med lærerne rigtig meget af deres tid", siger hun.
"Vi har en supergod folkeskole"
Som erfaren politiker er hun opmærksom på, at man i interviews ofte kommer til at snakke om det, der ikke fungerer. Og det er naturligt nok, mener hun. Men vil også rigtig gerne understrege dette:
"Fundamentalt har vi efter min mening en supergod folkeskole. Den danske folkeskole er et fantastisk sted at have sine børn. Det er også et sted, som fra jeg gik i skole, har udviklet sig ganske gevaldigt. Set i et samfundsperspektiv har vi en skole, hvor der er sket en kæmpestor og positiv forandring. Men vi politikere er begyndt at blande os med nogle styringsredskaber, som ødelægger en del af arbejdsglæden. Det skal vi have stoppet".
Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen