
Charlotte Rønhof: "Folkeskolereformen fik den hårdeste fødsel ever"
I dag offentliggør Rådet for Børns Læring sin årsberetning, hvor formandskabet giver undervisningsministeren sine råd om, hvad der fremmer kvaliteten. Her opfordrer formandskabet til en ærlig snak om omkostningerne ved inklusion – men der er ikke et ord om folkeskolereformen.
Jeg undrer mig over, at beretningen slet ikke kommer ind på folkeskolereformen, hvor følgeforskningen jo er slut, og ministeren har måttet konstatere, at ingen af resultatmålene er opfyldt?
"Det kan jeg godt forstå, du undrer dig over", siger formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof. "Vi ventede på den afsluttende redegørelse fra ministeren, men den er blevet udskudt til begyndelsen af næste år. Så vi tager det op i vores næste beretning, som også bliver den afsluttende i dette formandskabs beskikkelsesperiode, så der vil det være meget naturligt at runde af med en slags state of the nation".
Charlotte Rønhof, der er tidligere underdirektør i Dansk Industri og udpeget af daværende undervisningsminister Merete Riisager til at stå i spidsen for formandskabet for Rådet for Børns Læring, har naturligvis læst både følgeforskningsrapporterne og set, hvordan hverken testresultater eller trivselsmålinger viser de fremskridt, som var fastsat som mål for folkeskolereformen.
Inklusionens konsekvenser
Læs også
-
Stor tilslutning til årets sommerskole for elever med synshandicap
-
På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog
-
Ministeren forventer at se første del af PPR-kortlægning i slutningen af året
-
Elev med multihandicap må vente halvt år på STU: Kommunen har ikke plads
Inklusionens konsekvenser
Formandskabet i Rådet for Børns Læring - en slags skolens vismænd udpeget af ministeren inspireret af modellen fra de økonomiske vismænd - bestemmer selv, hvilke emner, de vil tage op. Og de har kigget meget på erfaringerne med inklusionsreformen fra 2012, hvor man fastlagde målet om, at 96 procent af en børneårgang skal gå i en almindelig skole/klasse. Målet blev løsnet igen i efter inklusionseftersynet for et par år siden, men inklusionen står stadig som en af de største udfordringer for både lærerne, som man bl.a. kunne se det i Lærerkommissionens rapport, og for mange forældre.
"Ikke ret mange tør sige ærligt, hvad der foregår, og der prøver vi nu at invitere til, at man tør stille de lidt svære, lidt mere ærlige spørgsmål", forklarer Charlotte Rønhof.
Som udgangspunkt er intentionen god, alle skal rummes, og alle skal udfordres til toppen af deres potentiale. Men sandheden er, at der også ligger et ønske bag om, at det ikke må koste for mange penge.
"Alle kender forældre, der har børn, som de føler klemt ind i et forkert tilbud og ikke får den støtte, de har brug for - eller som er ved at skrige over, at der er børn i klassen der kaster med sakse. Børns ret til undervisning er blevet overladt til en egenkamp, og så ved vi jo godt, hvem der bliver taberne. Fordi vi gerne vil inklusionen, ender vi med en de facto eksklusion af nogle", siger Charlotte Rønhof og nævner både, at mange vælger at flytte deres børn til friskoler, så folkeskolen havner i en ond spiral, og at inklusionen ikke længere kun handler om børn med handicap eller børn med bogstav-diagnoser, men nu også nogle skrøbelige børn med angst og skolevægring.
"Så vi prøver egentlig at sige: Skulle vi ikke tage en ærlig snak om det her, hvor vi taler højt om, at det har konsekvenser, hvis vi ikke vil bruge flere resurser".