Elevtallet er faldet med 8 procent siden 2009. Det er slet ikke nok til at begrunde, at der de sidste ti år er forsvundet 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen, skriver Danmarks Lærerforening.
Elevtallet er faldet med 8 procent siden 2009. Det er slet ikke nok til at begrunde, at der de sidste ti år er forsvundet 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen, skriver Danmarks Lærerforening.

18 procent færre lærere i folkeskolen på ti år

Næsten 10.000 lærerstillinger i folkeskolen er forsvundet siden 2009. Til gengæld har hver lærer fået flere undervisningstimer, viser ny analyse fra Danmarks Lærerforening.

Publiceret Senest opdateret

FAKTA OM ANALYSEN

Tallene om antal lærere stammer fra Kommunernes og RegionernesLøndatakontor, KRL. De dækker lærere i folkeskolen, herunderspecialundervisningen i kommunalt regi. Tallene er eksklusivebørnehaveklasseledere, skoleledere, konsulenter og lignende.Timelønnede lærere (løse vikarer) er ikke medregnet iopgørelsen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

9.763 lærerstillinger er forsvundet fra folkeskolen fra august 2009 til august 2019. Det betyder, at der på ti år er blevet 18 procent færre lærere i den danske folkeskole, viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening. 

Årsagen er ifølge Lærerforeningen besparelser i kommunerne, som i år har ført til, at der indtil videre er blevet nedlagt 452 stillinger på landsplan. 

De tilbageværende lærere har fået flere undervisningstimer. Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer er steget med 29 procent siden 2009. 

"Når læreren skal undervise flere timer, går det ud over andre vigtige opgaver som eksempelvis forberedelse og skole-hjem-samarbejde. Tiden til disse væsentlige opgaver reduceres jo, når undervisningen lægger beslag på en øget del af arbejdstiden. Dette paradoks presser lærerne helt urimeligt, men det er ulykkeligvis eleverne, der betaler den største pris i form af dårligere undervisning. Vi har brug for investeringer i folkeskolen, og jeg lytter mig til, at både regeringen som helhed og undervisningsministeren i særdeleshed er enige", siger Anders Bondo Christensen. 

Elevtallet kan ikke begrunde faldet  

Elevtallet kan ikke begrunde faldet  

Elevtallet har også været faldende de seneste år, men slet ikke nok til, at det kan begrunde de nedlagte lærerstillinger, pointerer Lærerforeningen. Fra 2009 til 2019 er antallet af elever nemlig "kun" faldet med otte procent. 

"Alle taler om, at vi skal styrke kvaliteten af elevernes undervisning, men ord og gode intentioner er ikke nok. Vi har brug for konkret handling. Lige nu forhandler regeringen og regeringens støtte partier den kommende finanslov. Støttepartierne har rejst krav om et årligt milliardløft til flere lærerstillinger eller hvad der svarer til cirka 1700 flere lærere. Det modsvarer langt fra de massive stillingsnedlæggelser i folkeskolen, men det vil dog være et vigtigt og helt nødvendigt signal om, at politikerne tager folkeskolens udfordringer alvorligt. Folkeskolen er ikke en udgift men en vigtig og nødvendig investering i fremtiden", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Powered by Labrador CMS