Gitte Manley bliver den første matematiklærer herhjemme med en uddannelse i, hvordan man underviser talblinde elever, og hvordan man tester for talblindhed. Hun håber, at der snart kommer en officiel talblindetest i Danmark.
Gitte Manley bliver den første matematiklærer herhjemme med en uddannelse i, hvordan man underviser talblinde elever, og hvordan man tester for talblindhed. Hun håber, at der snart kommer en officiel talblindetest i Danmark.

Gitte er den eneste matematiklærer i landet med uddannelse i talblindhed

Da Gitte Manley oplevede at have en elev, som trods en stor indsats bare ikke blev bedre til matematik, satte hun sig for at blive klogere på talblindhed. Det krævede, at hun måtte helt til England.

Publiceret

For omkring fire år siden måtte matematik-, biologi- og fysik/kemi-lærer på specialskolen Øen i Faxe Kommune Gitte Manley til sin store frustration erkende, at der var én af hendes elever, hun trods store anstregelser ikke kunne løfte i matematik.

Eleven gjorde ellers en brav indsats for at blive dygtigere, men lige lidt hjalp det. Til en start gik Gitte Manley til skolens matematikvejleder for at få hjælp.

Herfra var der mange gode råd, men Gitte Manley måtte sande, at elevens faglige niveau var for lavt til, at rådene hjalp.

”Så gik jeg til min leder og sagde, at jeg simpelthen havde brug for et kursus i talblindhed, for ellers kunne jeg ikke hjælpe eleven. Min leder svarede: ’Vi finder pengene, hvis du finder et kursus’”, fortæller Gitte Manley.

”Danmark håbløst bagud”

Det skulle dog vise sig særdeles vanskeligt at finde et kursus om talblindhed. Faktisk var der ikke et eneste inden for landets grænser.

”Der var kun en tre-årig master i England og Tyskland, og da jeg ikke kan tysk, blev det England. Så det er blevet til mange ture til England, selvom corona har betydet, at en del af studiet har været fjernundervisning. Heldigvis er studiet planlagt sådan, at det er i weekenden. Så seks-otte weekender om året tager jeg afsted tidligt fredag morgen og kommer hjem søndag eftermiddag”, fortæller hun om uddannelsen, som hun er ved at færdiggøre.

Gitte Manley bliver den første matematiklærer herhjemme med en uddannelse i, hvordan man underviser talblinde elever, og hvordan man tester for talblindhed.

Herhjemme har en talblindhedstest været under udarbejdelse i efterhånden mange år, men det er endnu uvist, hvornår en test er klar til at kunne tages i brug. Ifølge Gitte Manley er ”Danmark håbløst bagud”, når det handler om viden om talblindhed, og det irriterer hende.

”Der er international forskning, og der findes en internationalt anerkendt diagnose for særlige matematikvanskeligheder, herunder talblindhed, men vi bruger den ikke endnu i Danmark. Jeg mener, at vi virkelig skal skynde os at få lavet en test, så eleverne kan få hjælp. Lige nu kan elever fx få ekstra tid til matematikeksamen, hvis de er ordblinde, men ikke hvis de er talblinde, for der er ikke nogen officielt anerkendt diagnose”.

Giver udfordringer i mange fag

Gitte Manley deltog tidligere på måneden på landets største naturfagskonference Big Bang i Odense, hvor hun fortalte, hvordan talblindhed påvirker hendes naturfagsundervisning.

”For elever med talblindhed er der lige langt fra 1 til 10, som der er fra 10 til 100 og fra 100 til 1000. Det giver ikke kun problemer i matematiktimerne”, siger hun.

Det kan fx være i historie, hvor eleverne ikke har en fornemmelse for, hvor langt der er mellem forskellige historiske begivenheder.

”Samtidig er der også mange udfordringer i naturfagene. Her er det fx meget almindeligt, at de skal fylde et reagensglas op med én tredje del. Det gør vi rigtigt meget, uden at tænke over at de her elever har rigtigt svært ved det. De har også svært ved at estimere, blandt fordi de ikke har en fornemmelse for rumfang, og så har de virkelig svært ved grafer og tabeller”, forklarer hun og tilføjer, at elever med talblindhed også ofte kan have svært ved at finde rundt i lokaler og huske, hvor tingene står.

Hvilket år er mormor født?

Gennem sin master har hun lært metoder til at teste for talblindhed. Men hun har også en simpel metode til at få en fornemmelse for, om en elev lider af talblindhed.

”Der skal være nogle alarmklokker, der ringer, hvis en elev sidder og tæller fingre ved de helt lette opgaver i udskolingen, eller hvis de stadig ikke har lært tretabellen i 7. klasse”.

Gitte Manley kan også finde på at stille eleverne spørgsmålet: Hvis min mormor fylder 100 år i dag, hvilket år er hun så født?

”Elever med en normal talforståelse ved godt, at man bare skal trække 100 fra. Så når vi er i 2022, er det 1922. Men hvis du ikke har en talforståelse, starter du ofte med at gå ned til 2000. Det er så 22 år. Derefter tæller vi ét år ad gangen derfra. Det tager både lang tid, og risikoen for at lave fejl er rigtigt stor”, forklarer hun.

Brug centicubes

Hun peger på, at det er meget vigtigt at arbejde med værktøjer, der visualiserer talforskelle og giver dem mulighed for at røre, så de kan fornemme, at der er væsentlig større forskel på 100 og 1000, end der er på 1 og 10.

”Vi skal bruge centicubes og 10’er stænger og 1000-klodser. Vi skal helt ned i det meget konkrete”.

Gitte Manley understreger også, at det er vigtigt at arbejde med elevernes selvtillid i matematik.

”De her elever holder sig meget tit enormt tilbage, fordi de tænker, at når de er dårlige til matematik, så er de dumme. Det er vigtigt, at vi kommer hen til, at der er samme forståelse for talblidhed som med ordblindhed, hvor vi efterhånden har fået en forståelse for, at man ikke er uintelligent, fordi man er ordblind”.

Derudover handler det om at vise eleverne, at de kan mere matematik, end de tror.

”Alle børn kan lidt matematik. Det handler om at få dem til at forstå, at de kan. Alle kan fx forstå, at hvis man har en sodavand og er to personer, så må man dele. Hvis du kan sætte ord på det, så har du vist dem, at de kan dividere”, siger hun.

Hun anbefaler desuden, at det er vigtigt eleverne ikke altid ender i de samme grupper, når de skal samarbejde.

”Vi har det ofte som lærere med at tænke ’Peter er ikke så god, så han skal være sammen med Susanne, fordi hun er god’. Men det betyder, at Peter får lov til at holde sig tilbage, fordi Susanne klarer det for ham. Hvis man arbejder med tilfældige grupper, vil det altid være helt tilfældigt, hvem der ender sammen. På den måde bryder man hele tiden rollerne op, fordi det kontant er nye grupper, man er en del af. Det tvinger eleverne til at komme på banen”, siger hun og tilføjer, at hun altid benytter tremandsgrupper.

Hjælp med at skabe orden

Ifølge Gitte Manley er det også vigtigt at skabe struktur og orden for eleverne.

”Struktur er en matematisk tankegang. Så hvis man ikke har en indre struktur, skal vi hjælpe dem. Tving dem til at holde orden, også på deres bord. Hvis du har en opgave med mange trin, kan man med fordel dele det op sådan, at der er ét trin på hver side”, siger hun.

Opgaverne bør desuden ikke bestå af flere illustrationer på hver side.

”Det er forvirrende, hvis der er for meget. Det kan også være forvirrende med forskellige farver eller forskellige skrifttyper. Og så vis helt tydeligt, hvad de skal, og gør det helt tydeligt, hvor de skal svare, fx med en pil”.

Da folkeskolen.dk/matematik senest forsøgte at få en status på en kommende dansk talblindhedstest, lød det fra Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby, at meldingen fra undervisningsministeren til partierne i forligskredsen er, at testen først ventes klar i 2024.

Powered by Labrador CMS