Skolens rammer skal tilpasse sig eleverne - ikke omvendt. Det er grundtanken bag beslutningen om at skabe såkaldte fællesskabende læringsmiljøer på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Som led i beslutningen skal der oprettes specialklasser på alle ti skoler i kommunen, hvor de i dag er koncentreret på fire skoler.

”Vi ønsker at lave skole for de børn, vi rent faktisk har i skolen og den enkelte klasse. Det handler grundlæggende om at tilpasse læringsfællesskabet til de børn. Samtidig ser vi en værdi i, at børn går i skole i deres nærmiljø, tæt på deres hjem, venner og fritidsaktiviteter. Derfor skal den enkelt skole kunne løfte flere opgaver, så færre elever skal køre langt for at komme i skole,” siger løsgængeren Lea Sztuk Haahr om baggrunden for, at der skal oprettes specialklasser på alle kommunens skoler. Hun er formand for opvækst- og læringsudvalget.

Elever kan være i almenklassen i nogle fag

At der skal være specialklasser på alle skoler betyder, at elever med særlige behov kan have nogle timer i en specialklasse, mens de i andre fag er sammen med eleverne i den almene klasse. Dette tilpasses den enkelte elev.

Det underliggende børnesyn er, at elever i både almen- og specialklasser har værdi i at se hinandens styrker og udfordringer i en fælles dagligdag.

”Vi vil sætte fokus på alle børns potentiale og bidrag frem for at udstikke snævre rammer, som ikke rummer alle, og som altid vil være lettere for nogle at leve op til end andre. Nogle børn har særlige behov, og dét vil vi fortsat imødekomme. Men vi tror på, at børn er mere ens, end de er forskellige, og at det styrker alle børns læring, trivsel og dannelse, at de er mest muligt sammen om skolen”, siger Lea Sztuk Haahr.

Hurtigere hjælp til elever med særlige behov

Den nye model betyder også, at elever med behov for specialundervisning, hurtigere kan få den rette hjælp, da skolelederen selv vil kunne visitere en elev til skolens specialklasse i stedet for at skulle igennem et centralt visitationsudvalg først. Dermed spares der vigtig tid på det administrative arbejde.

Skolerne får samtidig en fast økonomisk ramme, så de har resurser til at tage sig af opgaven. I dag betaler skolerne en afgift for hver elev, der visiteres til en specialklasse. Samtidig modtager specialklasseskolen et lønbudget pr. elev. Begge dele forsvinder med den nye model, fordi pædagogikken skal styre mere end økonomiske incitamenter.

Udvalgsformand Lea Sztuk Haahr er ikke nervøs for, at ekspertisen omkring eleverne bliver smurt for tyndt ud, når elever med forskellige udfordringer bliver fordelt ud på flere skoler.

”Vi har på tre skoler kørt et pilotprojekt om at styrke læringsmiljøet i almene klasser, og her kan vi se, at vi får vide rammer til at få børnene ind i det brede fællesskab, når vi uddanner lærere og pædagoger i det. Samtidig beholder vi de elever, som ligger i den tunge ende diagnosemæssigt på de fire skoler, som har specialklasser i dag, ligesom vi fortsat har elever med autismediagnoser i tilbud i andre kommuner. Også vores heldagsskole fortsætter som hidtil”, siger hun.

De fire skoler har tilsammen 200 elever i specialundervisning. Kommunen forventer, at 75 procent kan overføres til deres distriktsskole.

Lærerkreds ser både fordele og ulemper

Der er både fordele og ulemper ved den nye model, vurderer Vivian Edelborg, som er næstformand i Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg og fællestillidsrepræsentant for lærerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

”Der kan være en bekymring for, om de almene skoler kan integrere de elever, som i dag går i specialklasse, men her skal vi huske på, at der går et kompetenceudviklingsforløb i gang i slutningen af i år. Det skal understøtte, at der er kompetencer til at varetage undervisningen af eleverne ude på skolerne. Det kan godt blive godt, at en skole kan tilbyde en elev, som har det stramt i matematik, et særligt forløb hos en lærer med særlige kompetencer i at hjælpe den slags elever”, siger hun.

Lige nu kan der være speciallærere, som frygter at miste deres job. Derfor har lærerkredsen gjort kommunen opmærksom på, at lærerne ikke skal afskediges, men flyttes med opgaven.

”Det vil være uacceptabelt, at man afskediger dygtige lærere et sted, mens naboskolen slår stillinger op. Vi har fået at vide, at kommunen vil være opmærksom på det, og vi vil følge tæt, at det også sker, for vi har fortsat brug for lærere med specialkompetencer”, siger Vivian Edelborg.

Den største forandring i nyere tid

Formanden for opvækst- og læringsudvalget er klar over, at den nye model kan give anledning til bekymring hos elever, forældre og medarbejdere. Derfor vil kommunen løbende informere om de kommende ændringer.

”Vi står overfor en af de største forandringer på skoleområdet i nyere tid. Ét er, at vi skal have specialklasser på alle skoler. Noget andet er den kulturforandring, den nye model forudsætter. Vi har gode erfaringer fra skolerne – og ikke mindst fra pilotprojektet – men nu skal den fællesskabsorienterede tænkning stå sin prøve for alle medarbejdere på alle skoler. Det kommer til at kræve vedholdenhed”, siger Lea Sztuk Haahr.

Det er vigtigt, at den videre proces kommer til at foregå i tæt dialog med forældrene, understreger hun.

”Alle forældre med børn i specialundervisning har været igennem en visitering. Nu skal der ske en ny visitionsproces, og det er ikke sjovt. Derfor har vi indskærpet, at forvaltningen skal køre så forsigtigt og dialogbaseret som overhovedet muligt”.

Overordne ser Vivian Edelborg fra Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg positivt på, at den fynske kommune slår ind på en ny kurs, som også vil styrke de fællesskabende læringsmiljøer i almene klasser.

”Vi står med den udfordring, at for mange børn ikke lykkes i almenskolen. Det har vi sagt masser af gange. Nu har kommunen endelig lyttet, så nu prøver vi med denne model. Vi ved selvfølgelig ikke, om vi kommer i mål, men jeg vælger at tro på, at det bliver godt”, siger hun.

Samme pris for den nye model som i dag

Alle lærere og pædagoger skal nu igennem et uddannelsesforløb, og pædagogiske inklusionsteam kommer ud på skolerne og støtter kompetenceudviklingen. Derudover vil udvalgte medarbejdere få egentlig uddannelse indenfor det specialpædagogiske felt.

Den nye model koster 64 millioner kroner, hvilket er det samme beløb, som bruges på de nuværende specialklasser og støttetimer. Pengene skal derfor omfordeles og bruges på de nye specialklasser og på at skabe fællesskabende læringsmiljøer i de almene klasser.

”Vi håber, at den nye model fører til mindre bureaukrati, så der frigøres tid til, at PPR kan være bedre med de steder, hvor det er nødvendigt”, siger Lea Sztuk Haahr.

De første ændringer træder i kraft i løbet af 2024, og den nye model vil være fuldt indfaset i 2027.