Den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) spiller en væsentlig rolle i inklusionsbestræbelserne. Det slås fast i den første af tre rapporter om inklusionsindsatsen i 12 kommuner, der blev offentliggjort i går. Men der mangler medarbejdere i PPR, der har didaktiske kompetencer til at rådgive ude på skolerne.

Ministeriet generaliserer om resurser til inklusion

"PPR er gået fra at have en traditionel fejlfinderrolle til nu at skulle være mere konsultative. Men det vi hører ude i felten er, at der mangler nogle medarbejdere, der kan påtage sig den vejledende rolle i forhold til lærere og pædagoger", siger professor i specialpædagogik Niels Egelund.

Han er en af de seks forfattere, som står bag rapporten "Kommunernes omstilling til øget inklusion", som er udarbejdet af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet og SFI for Børne- og Undervisningsministeriet.

Medarbejderpuljen i PPR skal ifølge Egelund og evalueringsrapporten ændres, så der er færre psykologer og flere med "gedigen lærerbaggrund" og en overbygning, der gør dem i stand til at rådgive i de enkelte klasser.

Ministeriets evaluering: Lærerne er ikke klædt på til inklusionen

"Lærere, der har fået en diplomuddannelse, kan stadigvæk deres metier. De tænker som lærere og ikke som psykologer, der er optaget af fejl og diagnoser og problemer. En hel del kandidater uddannet på DPU har fundet en platform i PPR, der gør, at man er rigtig glade for dem ude på skolerne", siger Niels Egelund

PPR skal være et tværfagligt team 

Jan Kirkegaard, der er formand for landets PPR-ledere, mener ikke, at det er særlig konstruktivt at udpege en fagruppe til at være enten den bedste eller den dårligste i det rådgivende arbejde.

"Der kan sagtens være konsulenter og AKT-medarbejdere i PPR, der er rigtigt dygtige på den didaktiske del, og de skal selvfølgelig bruges. Men der er faktisk også psykologer, der er rigtig dygtige til det. Hvis inklusionsopgaven skal lykkes, er det vigtigste, at PPR er et tværfagligt team. Heri er der også psykologer, både cand.pæd.psyk'er og cand.psyk'er", siger Jan Kirkegaard.

Hvis nogle faggrupper i PPR pludselig føler sig mindre berettigede i teamet, så frygter Jan Kirkegaard, at man vil stå og mangle dem i fremtidige situationer. "Det ville være virkelig dårligt", siger han og vil gerne sætte en tyk streg under det tværfaglige og den brede vifte af kompetencer i PPR.

Langt fra godt nok

Tidligere var det såkaldt konsultative arbejde, bl.a. observationer og rådgivende arbejde ude på skolerne, kun en sekundær ydelse i PPR. Men siden august 2012 har det været meningen, at netop dette arbejde skulle fylde mere, for, som der står i rapporten, "at skolerne kan levere supplerende undervisning og anden faglig støtte samt inklusionsindsatser til elever, der tidligere ville have fået mindre end 12 lektioners specialundervisning om ugen".

Af rapporten kan man også læse, at "konsultativt arbejde angives at omfatte ca 30 procent af PPR's virksomhed med et minimum på 10 procent og et maksimum på 45 procent". På skolerne i de 12 kommuner, evalueringen beskæftiger sig med, udgør PPR's observationer og konsultative arbejde imidlertid kun knap 10 procent af det samlede arbejde i gennemsnit. På nogle skoler kun 3 procent, på andre 20 procent. 

Jan Kirkegaard er godt klar over, at de tal burde være højere, selvom han kan være i tvivl om, hvorvidt man kan generalisere fra 12 kommuner til hele landet.

"10 procent i gennemsnit er ikke godt nok, det er der ingen tvivl om. Man kan sige, at nogle kommuner er godt på vej, mens andre først skal til at begynde. Men det er tilsyneladende en tendens, at kommunerne er meget forskellige, når det kommer til kompetenceudvikling og konsultativ ydelse. Jeg er helt enig i, at vi skal op på de 30 procent", siger han.

Jan Kierkegaard fortæller, at man blandt andet i hans egen hjemkommune Aarhus har gode erfaringer med det konsultative arbejde.

"Jeg har set nogle evalueringer fra Aarhus, hvor der bliver givet rigtig god feedback fra både lærere, pædagoger og skoleledere på det konsultative. Så det er da bestemt den vej, vi skal gå. Når der bliver sagt 30 procent, så siger jeg, at det skal vi som minimum op på".  

Sådan kan PPR hjælpe lærerne med inklusionen