Nogle kommuner er allerede godt med i forhold til at udvikle PPR's rolle, mens andre har en større opgave foran sig med at omstille fra visiteringsenhed til hjælpefunktion. KL har fået lavet en undersøgelse af forventninger og ønsker til PPR. Undersøgelsen er baseret på 27 interview med PPR-ledere, eksperter, forvaltningschefer og lærere, pædagoger og ledere, og den indeholder syv pejlemærker for PPR's udvikling.

"Med den nye inklusionsdagsorden skal PPR til at arbejde på en anderledes måde, end de har gjort hidtil. Den gamle lovgivning lagde op til, at hele PPR-systemet skulle i gang for hvert eneste barn, der skulle have blot to timers specialundervisning. Den her undersøgelse viser netop, at brugerne - det vil sige, lærerne, lederne, pædagogerne og klubmedarbejderne - gerne vil have, at PPR samarbejder med dem på en anden måde", siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl.

Supervision kræver efteruddannelse Formand for landets PPR-ledere chefpsykolog Jan Kirkegaard er overordnet enig i pejlemærkerne. "PPR står ved en korsvej rent fagligt. Vi er der, hvor en række af de traditionelle PPR-ydelser vil bliver ændret. Men de kompetencer, man har opbygget i PPR gennem årene, er store, og de skal og kan sættes i spil på helt nye måder. Der er selvfølgelig nogle udfordringer, og det er vigtigt, at PPR i samarbejde med skolerne får fundet ud af, hvordan vi griber de nye opgaver an". De syv pejlemærker peger blandt andet på, at PPR-medarbejderne i højere grad skal ud på skolerne og observere og supervisere undervisningen. Det er noget, som de fleste PPR-medarbejdere kender til, men for nogle vil det kræve efteruddannelse. "Det er vigtigt, at PPR-medarbejderne også får kompetenceudvikling. For selv om man har været velfungerende i forhold til at lave udredninger, og man har en masse specialpædagogiske kompetencer, så er det en anden måde, de skal bringes i spil i klasserummet. Det er ikke sikkert, at man automatisk er god til det, så det skal lederne være opmærksomme på", siger Jan Kirkegaard. Han opfordrer generelt PPR-lederne til at tage teten i arbejdet med omlægningerne og sikre, at skolerne får viden om, hvilke resurser de kan trække på hos PPR og indgive ønsker. Og de syv pejlemærker er et glimrende udgangspunkt for en diskussion af, hvordan PPR skal ændres i hver kommune.

PPR-psykologen: Strukturer ændrer ikke børnenes behov

PPR skal udvikles lokalt Undersøgelsen giver mange eksempler på kommuner, som på forskellige måder har udviklet PPR's arbejde. Og Jane Findahl mener da også, at den bedste måde er, at hver kommune lokalt finder ud af, hvad der passer bedst. "Vi udstikker ikke centrale regler for, hvad der skal ske. Det tror jeg er en rigtigt dårlig ide, for kommuner og lokalområder er forskellige - nogle steder vil man ønske at have PPR-medarbejderne ude på hver skole, andre steder vil man organisere sig mere centralt. Det vigtige er, at PPR alle steder kommer førsteledsmedarbejderne - lærerne, pædagogerne og lederne - til gode". Og Jan Kirkegaard er enig. "Jeg synes, at den nye lovgivning med den tilhørende bekendtgørelse er god, fordi den sætter klare skel op, og sætter inklusionen i fokus, så kommunerne er nødt til at forholde sig til den. Og så er det fint, at det er op til os i PPR og kommunerne at tage udfordringen op".

I Helsingborg kan man søge støtte uden om ledelsen I Helsingborg Kommune er man nået meget langt med inklusionen, blandt andet ved at skabe et elev-sundhedsteam på alle skoler med specialpædagoger, socialrådgivere og skolepsykolog. Desuden findes der en centralt placeret pædagogisk støttefunktion, som lærerteams på de enkelte skoler kan trække på uden at behøve at søge lederen om lov, fordi støtten finansieres af en central pulje. Det synes både Jane Findahl og Jan Kirkegaard lyder som en rigtig god ide, men der er ikke ekstra finansiering at hente. "I og med, at det fremover kun er børn, der har helt særlig behov, der får specialundervisning, og skolerne beholder børnene hjemme, så vil det betyde, at der er frigivet midler, som man kan bruge til støtte i klassen", siger Jane Findahl.