Forskning

Bent Sortkær, ph.d. og postdoc på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – pædagogisk sociologi  (DPU), Aarhus Universitet.
Bent Sortkær, ph.d. og postdoc på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – pædagogisk sociologi (DPU), Aarhus Universitet.

Elever får forskellig feedback efter køn og socialklasse

En ny ph.d. viser, at der er forskel på, hvor meget og hvor god feedback elever får. Drenge fra resursestærke hjem får mest.

Publiceret

HVOR VED HAN DET FRA?

Bent Sortkær er postdoc på Danmarks Institut for Pædagogik ogUddannelse, Aarhus Universitet. Læreruddannet i 2005 med linjefag idansk, matematik, natur/teknik og idræt. Underviste i folkeskolen ifem år. Siden cand.pæd. i sociologi i 2012 og har netop forsvaretsin ph.d.-afhandling.

I afhandlingen »Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen«har Bent Sortkær analyseret svarene på tillægsspørgsmålene tilPisa-undersøgelsen fra 2012 ud fra, hvad eleverne fortæller omderes oplevelse af lærerens feedback til dem. Han har derudoverforetaget et studie på folkeskoler i Jylland med over 1.100 elever.Her har han spurgt til, hvilken form for feedback eleverne får aflærerne, og hvor meget feedback de får fra deres lærere og fraderes kammerater.

SÅDAN KAN MAN MODVIRKE ULIGHED IFEEDBACK

God feedback kræver tid og fokus, og jo mere fokus der er påkarakterer og test, jo sværere vil det være at holde elevernesinteresse for at modtage formativ feedback, som ikke bare handlerom at få en god karakter. Det betyder, at forvaltning såvel somskoleledere skal prioritere tid til, at læreren kan have fokus påden enkelte elevs perspektiver, mener Bent Sortkær.

Man kan lære både at give og modtage feedback bedre, det kommerikke af sig selv.

• Vær opmærksom på ulighed, når du giver feedback.

• Vær opmærksom på din ubevidste læsning af eleverne.

• Tjek, om eleven har forstået, hvad du mener, ved at spørge:»Hvad vil du så gøre rent konkret nu?«

• Fortæl eleverne om dig selv, og spørg til deres baggrund. Mereviden om hinanden kan modvirke ubevidst forskelsbehandling.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formativ feedback er godt. Det er der bred enighed om i forskerkredse. Den formative feedback anviser eleverne en vej, og de udvikler selvregulerende læring, som bliver en af de vigtige egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig ser det ud til at have positiv effekt på elevernes indstilling til at gå i skole og deres opfattelse af egne evner.

Flere studier har vist, at den rigtige form for feedback har så stort et potentiale, at det kunne løfte danske elever fra gennemsnittet i Pisa til toptre. Men hvad nu, hvis feedback ikke gives ligeligt til alle elever? Er skolen så i virkeligheden med til at skabe ulighed i stedet for at nedbringe den?

Det spørgsmål har sociolog Bent Sortkær fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, stillet i sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling »Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen«.

»Mit studie viser, at der sker forskelsbehandling i feedbacken inde i den enkelte klasse. Selv om vi tror, at der er lige adgang for alle i Danmark, så er der alligevel små mekanismer i spil, der skaber ulighed - i forhold til både social ulighed og køn«, fortæller Bent Sortkær.

»Jeg kalder det meget bevidst ikke forskelsbehandling, for jeg tror på ingen måde, at det her er noget, lærerne gør bevidst. Det er nogle ubevidste mekanismer, der er i spil - hos læreren og/eller hos eleverne«.

Han kan ikke ud fra sit studie sige, præcis hvad det er, der giver forskellene i mængden og kvaliteten af feedbacken, men han peger på to mekanismer, som gør sig gældende:

»Det kan enten være læreren, der formår at give den samme feedback, men eleven er ikke i stand til at forstå lærerens middelklassesprogkoder, fordi han eller hun er vant til en mere direktiv feedback hjemmefra. Eller det kan være, at læreren qua elevernes forskellige baggrund afkoder dem som ikke lige dygtige«.

Flere studier har vist, at middelklassens børn er opdraget til at gå i dialog med autoriteter, mens børn fra mindre uddannede hjem i højere grad er opdraget til at gøre, som der bliver sagt, og ikke udfordre. Noget lignende kan gøre sig gældende i forhold til piger og drenge, hvor flere studier også har peget på, at forskellig opdragelse kan påvirke deres tilgang til skolen.

Fokus på ulighed kræver tid

Bent Sortkærs egen baggrund og undervisningserfaring kombineret med hans interesse for sociologi og ulighed har også været afgørende for, at han satte dette studie i gang.

På en tomåneders studietur til Los Angeles fik han øjnene op for, hvor vigtigt det er som lærer at forholde sig til ulighed. Der ligger det som en eksplicit del af pensum, man skal igennem på læreruddannelsen.

Han mener, at det kunne være interessant i et nyt studie at få lærerne med ind og se på, hvordan de giver feedbacken. og om der er nogle, der kan noget særligt i forhold til at give feedback, så den ikke rammer skævt.

»Jeg tror, at skævheden sker i mødet mellem lærer og elev. Jeg er helt sikker på, at læreren har de bedste intentioner, men ubevidst sker der alligevel en forskelsbehandling, og måske er man nødt til at være opmærksom på uligheden for at bekæmpe den«.

Løsningerne skal ifølge Bent Sortkær nok findes på flere niveauer. På forvaltningsniveau peger han på, at engelsk forskning, som er længere fremme i forhold til formativ feedback, er meget kritisk over for accountability-kulturen, fordi den med fokus på resultater overskygger feedbackens fokus på elevens selvlæring.

»Man skal have tid og fokus til at gå i dialog og ikke lade mødet med eleven påvirkes af, at man skal levere et resultat. Jo mere fokus vi har på nationale test og afgangskarakterer, jo mindre effekt vil der være af formativ feedback, fordi elever aflæser, at det alligevel ikke betyder noget i forhold til karakterer«.

Han mener derfor også, at det er vigtigt, at man på skolelederniveau ændrer tankegangen væk fra direktiv feedback og giver tid til dialogbaseret feedback og sætter en anden forventning til lærerne. Det vil give lærerne mulighed for at få et øget fokus på elevernes perspektiver.

»Det handler om, at blandt alt det andet, man som lærer har travlt med, så kan man søge at udforske, hvordan eleverne har forstået det, man har sagt. Det er ikke noget nyt, men det er en bevidstgørelse. For eksempel ved at stille spørgsmålet: 'Hvad vil du så gøre rent konkret nu?'«

Han understreger, at det at give god feedback er noget, man kan tilegne sig. Det er ikke bare noget, man kan forvente, at lærerne kan. Det er egenskaber, der skal opdyrkes, og det tager tid. På samme måde skal eleverne trænes i at modtage feedback, så de faktisk hører det, der bliver sagt, og kan arbejde videre med det selv.

»Endelig viser amerikanske studier, at hvis læreren og eleverne lærer mere om hinanden, så kan det udligne nogle af de forskelle, der ellers kan ligge som ubevidste årsager til, at der skabes ulighed i feedbacken og modtagelsen af den«.

Powered by Labrador CMS