"På valgholdet er vi alle interesseret i musik, og det giver et rigtig godt sammenhold. Da vi startede var jeg lidt bekymret for, om vi ville kunne holde ved at mødes hver fredag eftermiddag, men vi ville alle være med, og pludseligt er året gået", lyder det fra Liv Laursen, som skal op i musik i morgen.

Første gang: Musikskole tager skoleelever til afgangseksamen

Hidtil har kun ganske få skoler udbudt valgfagshold i musik. Derfor har Musik- og Billedskolen i Varde i år udbudt faget udbudt faget for udskolingseleverne i Esbjerg og Varde. Ni elever fra fem forskellige folkeskoler skal til eksamen i musik i morgen.

Publiceret

eksamen i Musik

Prøven er en praktisk/mundtlig prøve bestående af følgendecentrale elementer:

A. Et lodtrækningselement, hvor eleven trækker etfordybelsesområde og planlægger en arbejdsproces hertil (60min.).

B. En øve- og fordybelsesfase indeholdende op til 7undervisningslektioner (á 45 min.)

C. Aflevering af disposition for både teoretisk og praktiskdel.

D. En praktisk del på 5 min. (pr. elev), hvor eleven enkeltviseller i gruppe spiller og/eller synger.

E. En mundtlig del, hvor hver elev eksamineres i 30 min. (incl.votering) Eleverne kan vælge at aflægge prøvens praktiske del igrupper á 2 - 4

Kilde: Vejledning i forsøgsprøven til valgfagetmusik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Liv Laursen spiller el-bas, og går til daglig i 9. klasse på Vitaskolen i Esbjerg. Men i morgen skal hun til afgangseksamen i valgfaget musik på Musik- og Billedskolen i Varde. Hun har trukket emnet Beatles. Det er hun rigtig glad for. 

"Eksamen i musik er nok det fag, jeg glæder mig allermest til. Det er der, jeg gerne vil præstere allerbedst, fordi det er det, jeg kan, og det er det, jeg føler for", lyder det fra Liv Laursen.

Hun har været glad for undervisningen på valgfagsholdet:

"Jeg har altid syntes, det var fedt at høre og spille musik, så da jeg hørte om musikvalgfagsholdet var det lige noget for mig. Jeg synes det er godt at få noget node- og teorilære, det giver mere dybde til den musik jeg spiller, jeg forstår det bedre".

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag 

Hver fredag har Liv Laursen mødtes med otte andre elever fra i alt fem skoler i Esbjerg og Varde. Sammen har de fået valgfags-undervisning i musik på Musik- og Billedskolen.  Alle får undervisningen udover den solo-undervisning, som de får, fordi deres forældre betaler for, at de er tilmeldt musikskolen.

 

Afgangseksamen som i folkeskolen

I morgen skal eleverne så tage afgangseksamen i valgfaget musik.  

"Vi har oprettet valgfaget, fordi der ikke er mange skoler, som udbyder musik som valgfag i udskolingen. Vi synes, det er en skam for dem, som gerne vil gå mere i dybden med musikfaget. Som den første musikskole i landet har vi valgt at tilbyde musikvalgfag med en afsluttende afgangsprøve i musik", siger folkeskolekoordinator på musikskolen Helle Munksgaard Petersen.

Valgfagsklassen har skullet opfylde Undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål for musikvalgfaget. De har været gennem musikudøvelse og musikforståelse, og der har især været fokus på musikteori, analyse, komposition, musikhistorie samt brug af musikprogrammer.  Ved siden af timerne har eleverne deltaget i koncerter som solister og band og har selv været til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Musiklærere roser Fælles Mål for musik i udskolingen - se målene her 

Helle Munksgaard har stået for samarbejdet med folkeskolerne.

"Jeg har sendt standpunktskarakterer og parathedsvurdering til skolerne løbende. Skolerne har sat musikkaraktererne på elevernes standpunktskarakterer i løbet af året. Det var eleverne superstolte af. Der har været en masse administration omkring eksamen. Vi nåede frem til, at det var en skole, der indstillede alle eleverne til eksamen. Skolerne har været meget samarbejdsvillige, for eleverne skulle jo helst ikke til andre eksamener den dag".

 Klar, parat til nyt valgfag

Musik er et fag, som elever i år frivilligt kan vælge at gå til eksamen i. Og eksamen er planlagt efter bekendtgørelsen om forsøgsprøven i valgfaget musik. Helle Munksgaard mener, at forsøgsprøven i år kan give gode erfaringer til næste års arbejde med et to-årigt valgfag i praktisk-musiske fag.

Musiklærerforeningen forbereder sig til nyt valgfag 

Alle skoler skal til næste år udbyde håndværk og design som valgfag. Skolerne kan derudover vælge at udbyde madkundskab, billedkunst og/eller musik. Eleverne skal efter to år til obligatorisk prøve i det fag, som de har valgt.  

"Jeg håber, at alle skoler vil udbyde alle fire fag, så eleverne får et reelt valg og får deres første prioritet. Det kræver, at kommunerne er klar til at bakke op om det, for der er stor mangel på musiklærere i hele landet", siger Helle Munksgaard.

Undervisningsministeriets læringskonsulent i musik skal være censor ved eksamen i morgen, og to elever har givet lov til, at der også kommer en lektor fra musiklæreruddannelsen fra UC Syd i Esbjerg på besøg for at overvære eksamen.