Holbæk-lærere mødte Mette Frederiksen: Sådan vil vi udnytte frihedsforsøget
Frihed helt ude på den enkelte skole og kortere skoledage var nogle af ønskerne, fire lærere præsenterede på et virtuelt møde med statsministeren. Men trods glæde over udsigten til mere frihed, tør lærerne endnu ikke juble over statsministerens frihedsforsøg.
Når en forsamling består af fire lærere, en borgmester siddende for den ene bordende og en statsminister for den anden på en skærm, så er 15 minutter overstået, før man ved af det.
Men sådan var betingelserne, da statsminister Mette Frederiksen (S) for to uger siden 'mødtes' med fire udvalgte lærere fra Holbæk Kommunes største skole Bjergmarkskolen, der huser ca. 1200 elever.
De mødtes med statsministeren, fordi regeringen har valgt at give Holbæk og Esbjerg kommuner næsten helt frie rammer til at drive skole på fra næste skoleår og tre år frem.
Det var derfor også nogle meget velforberedte lærere, der deltog i mødet, fortæller lærernes tillidsrepræsentant og underviser i udskolingen Rene Krøier Sørensen, som var en af de fire lærere til mødet med statsministeren.
"Vi havde på forhånd forberedt tre punkter, som var blevet godkendt af statsministeriet, og så kørte det ellers bare derudad i den korte tid, vi havde", fortæller han.
Træt af projekter, der bliver trukket ned over hovedet på os
Oprindeligt var det planen, at statsministeren skulle have aflagt skolen et fysisk besøg, men med stramningen af corona-restriktionerne måtte deltagerne nøjes med at møde statsministeren på en virtuel forbindelse.
Ligesom mange andre lærere, fortalte de statsministeren, at lærerne på Bjergmarkskolen gerne ser, at man gør skoledagen kortere og så tilføjer flere tolærertimer, fortæller Rene Krøier Sørensen.
"Vi har snakket om, at man fx kunne fjerne den sidste time i udskolingen. Det er ikke meget læring, eleverne får ud af timen fra 14-15. De fleste eleverne er mentalt på vej ud ad døren dér, og de er meget trætte. Så vi tror på, at man kan bruge timerne bedre ved at omlægge dem".
"Jeg tror, at folk udenfor skoleverdenen tænker, at hvis noget skal træde i kraft 1. august, så kan lærerne jo bare få det at vide deromkring. Men det går ikke".
Hvad gør vi med den nye skolestruktur?
I september blev byrådet i kommunen enige om en ny skolestruktur, så kommunens nuværende fire store sammenlagte skoler fremover skal blive til 11 selvstændige skoler. Camilla Holdt er spændt på, hvordan lokalpolitikernes visioner for en ny skolestruktur passer ind i frihedsforsøget.
"Jeg kan godt være bekymret for, om vi får iværksat dét, vi lærere kunne tænke os, og om det bliver godt for eleverne. Med en ny skolestruktur kommer der også nye skolebestyrelser, som fx skal have formuleret nye værdigrundlag. Så der sker rigtigt meget, der vil tage tid og fokus".
