Debat

Kære Holbæk og Esbjerg.

I er blevet udnævnt som frikommuner, og står med en enestående mulighed for at ændre den måde, som vi tænker folkeskolen på idag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er et stort ansvar I har påtaget jer. Alle os, som ikke blev frikommuner, kan nu kun håbe på, at I gør det rigtige, så det bliver en succes, der kan gøres landsdækkende. 

Her er hvad I bør gøre. Det er fuldstændig åbenlyst for enhver med to øjne i hovedet, at hele det enorme - og i øvrigt fuldstændig overflødige bureaukrati, der er i folkeskolen - helt skal fjernes.

Jeg har en fortid som privatskolelærer, og der havde vi ingen skoledirektør, ingen skolechef, ingen områdechef, ingen forvaltning, ingen HR afdeling, ingen Kl, ingen overflødig DJØF'eri og jeg kunne blive ved. Til gengæld havde vi lange ventelister, fuld forældretilfredshed, fantastiske resultater, stor elev- og medarbejdertilfredshed osv. Hvis det kan lade sig gøre for privatskolerne, så kan det det selvfølgelig også lade sig gøre for folkeskolerne. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Kære Esbjerg og Holbæk. Kig nu over til privatskolerne, og brug de erfaringer, der er der. Lad pengene gå direkte til jeres skoler udenom alt det ligegyldige og total gammeldags forvaltningsbureaukrati. Så bliver der i øvrigt også flere penge til kærneydelsen og den enkelte elev. 

Kære politikere i Esbjerg og Holbæk kommuner. I vil helt sikkert blive løbet over ende af 27 forvaltningchefer på alle mulige niveauer, som vil forsøge at overbevise jer om, at det allervigtigste i folkeskolen er forvaltningerne. Bare rolig, der er styr på det. Der er en ledelse og en bestyrelse på skolerne  Det er alt rigeligt. Det er ligesom ude i virkeligheden. 

Powered by Labrador CMS