Ordet vejledning er nævnt én gang i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering. Det er de studerende på kandidatuddannelserne, der kan se frem til bedre vejledning til gengæld for, at deres studie bliver beskåret i længde.

Regeringsgrundlaget lægger ellers vægt på, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Men UU-vejledningens rolle er i den forbindelse altså ikke nævnt med ét ord.

Og det er ”topærgerligt”, mener formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke.

”Det er, som om man glemmer, at vejledningen faktisk kan have en stor betydning for de unge. Vi har som vejledere en stor viden om uddannelse, arbejdsmarked og er tæt på de unge. Vi kan være en meget stor resurse”, siger hun.

Karina Meinecke understreger, at det ikke er vejlederens rolle at få nogen til at vælge en bestemt retning – heller ikke selv om politikerne ønsker, at flere tager en erhvervsuddannelse.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) vil han heller ikke sætte måltal for, hvor mange der skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Men vejlederne kan sikre, at valget foregår på et oplyst grundlag, og at eleverne kender de muligheder, der er, pointerer Karina Meinecke, der til daglig er UU-vejleder i København:

”En professionel vejleder kan - ud over at oplyse om mulighederne - stille de rigtige spørgsmål, skabe en refleksion hos den unge og vise, at der er flere veje til drømmejobbet. Og jeg tror faktisk, at det ville give større søgning til erhvervsuddannelserne”.

Brændende ønske om mere individuel vejledning

Karina Meinecke har særligt ét ønske til Christiansborg-politikerne: Ændr loven, så alle elever kan få individuel vejledning.

Ifølge de nuværende regler er det kun de elever, der i uddannelsesparathedsvurderingen vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter end gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse, eller ikke vurderes parat til det de ønsker, der får individuel vejledning.

Tesfaye vil skrotte mål om flere unge på erhvervsuddannelser

”Der er en dokumenteret stigende mistrivsel blandt børn og unge, som også italesættes i regeringsgrundlaget. Og de elever, der er vurderet parat til gymnasie eller erhvervsuddannelse mærker også både pres og tvivl", siger Karina Meinecke og tilføjer:

"Der giver samtaler en-til-en med en professionel vejleder om de tanker, man har gjort sig om uddannelsesvalg, noget helt andet end den kollektive vejledning”.

Har vejlederne et ansvar for, at søgningen til erhvervsuddannelserne er dalende? Ved de nok om dem?

”Jeg tror, at vejlederne kender de muligheder, der er, og vejleder om dem. Mit indtryk er, at der generelt er stor viden om og godt samarbejde med alle ungdomsuddannelserne. Jeg tror ikke, at vejen frem er, at vejlederne skal på kursus. Det er mere kompliceret end det”.

Fokus på praksisfaglighed er positivt

Karina Meinecke peger på fire faktorer, der i hendes øjne særligt har betydning, hvis udviklingen skal vendes. For det første skal flere elever oplyses om deres muligheder ved individuelle samtaler.

For det andet skal erhvervsuddannelserne have mulighed for at vise sig frem for flere elever. For det tredje skal den offentlige samtale om erhvervsuddannelser og faglærte job bredes ud.

”Der er en forældregeneration, der er opdraget med jo mere uddannelse jo bedre. De har en naturlig bekymring på deres børns vegne for nedslidning, dårlige arbejdsforhold og manglende lærepladser. Det er det, man hører om i medierne, men det er jo kun en flig af virkeligheden”, siger Karina Meinecke og tilføjer:

”Der ligger et kæmpe arbejde i at få nuanceret billedet af de muligheder, man har med en erhvervsuddannelse, så det bliver mere trygt at gå den vej”.

Endelig mener vejlederformanden, at det er positivt, at regeringen lægger op til mere praksisfaglighed i folkeskolen.

”Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man gør det, men potentialet er stort. Man får ikke flere på erhvervsskolerne af to musiktimer mere om ugen. Praksisfaglighed er mange forskellige ting, og det er hele paletten, man skal have med”, siger hun og tilføjer:

”Men udskolingen er efterhånden så boglig, at mange elever tænker, at når man når den alder, så er det den måde, man lærer på, og så er det mest naturligt at vælge en gymnasial uddannelse. Hvis mere praksisfaglighed giver eleverne et mere nuanceret billede af, hvad deres interesser er, og hvordan de lærer bedst, er det absolut positivt set med vejlederøjne”.