I går var det præcist en måned siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) med finansminister Nicolai Wammen ved sin side inviterede Folketingets partier til de indledende forhandlinger om Socialdemokratiets første finanslov.

Her tog det ikke Mette Frederiksen lang tid at beslutte kun at invitere de røde partier til videre forhandlinger.

Siden har folkeskolen ikke fyldt meget i mediedækningen af forhandlingerne, hvor især de to temaer klima og minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne har fyldt mest i både tv og avisspalterne.

Regeringens finanslovsudspil er uden skole-milliard 

På skoleområdet har det hidtil været regeringens planer om at sænke det offentlige tilskud til fri- og privatskolerne, der har fået mest mediebevågenhed. Planer, som regeringen i sidste uge trak tilbage, da den ikke kunne finde opbakning hos nogen af støttepartierne.

"Forhandlingerne er inde i en god gænge"

Men hvordan ser det ud med at skaffe folkeskolen den ekstra årlige milliard, som er et fælleskrav fra de tre støttepartier?

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj deltager ved forhandlingerne, og han kan berette om et godt forhandlingsklima.

Støttepartier: Milliard til lærernes arbejdstid skal på finansloven 

"Forhandlingerne er inde i en god gænge, og jeg tror, at det vil lykkes for os at lave en fornuftig finanslovsaftale - men vi ved det først endeligt, når vi står på den sidste dag i forhandlingerne. Og hvornår den kommer, det vil jeg ikke spå om", siger han.

Opbakning allerede i forståelsespapiret

Jakob Sølvhøj fortæller, at han tror på, at regeringen og støttepartierne bliver enige om at give folkeskolen et økonomisk løft.

"Jeg tror, at vi bliver enige om flere penge til folkeskolen, og det tror jeg blandt andet, fordi vi jo allerede med forståelsespapiret blev enige om at understøtte Ny Start-projektet mellem KL og Danmarks Lærerforening", siger han.

Finanslov: Bondo tror stadig på milliard til skolen

Ifølge undervisningsordføreren er det helt afgørende, at regeringen ikke udskyder at finde penge til folkeskolen til en af de kommende års finanslove.

"Arbejdstidskommissionen kommer jo med sine anbefalinger om 5 uger, og herefter sætter de to parter sig sammen for at forhandle. Så det er virkelig nu, at vi på Christiansborg skal vise vilje til at være med til at medfinansiering en løsning", siger han med henvisning til arbejdstidskommissionens anbefalinger, der bliver præsenteret 16. december.

Om den kommende finanslov vil indeholde støttepartiernes ønskede årlige milliard, vil han imidlertid ikke spå om.

"Jeg tør ikke sige noget om beløbets størrelse. Men jeg kan sige, at vores krav er, at vi tilfører folkeskolen godt og vel 400 millioner til næste år, og at de penge er bundet op, at vi herefter årligt tilfører én milliard".

Flere penge til folkeskolen vil også betyde penge til privatskoler

Da finansminister Nicolai Wammen fortalte offentligheden, at regeringen har droppet sine forhåbninger om at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent, kunne landets fri- og privatskoler ånde lettet op. De frie grundskoler kan tilmed se frem til en mulig ekstra tilførsel, hvis de røde partier bliver enige om at tilføre folkeskolen flere penge.

Danmarkskort: Se hvad forældrene betaler for at sende deres børn på privatskole 

Størrelsen på statstilskuddet til de frie grundskoler er nemlig afhængig af omkostningerne pr. elev i folkeskolen. Så når der tilføres penge til folkeskolen, kommer det per automatik også fri- og privatskolerne til gavn.

Der går imidlertid nogle år før fri og privatskolerne får glæde af den eventuelle nye pose penge til folkeskolen. Koblingsprocenten er nemlig bundet op på udgiften pr. elev i folkeskolen tre år før finansåret.