Flersprogethedsdidaktik skal give eleverne mod på sprog

Ph.d.-studerende Natascha Drachmann er forfatteren bag et nyt læremiddel, der skal inspirere sproglærerne til at inddrage flersprogethedsdidaktik i deres undervisning. Ifølge hende er flersprogethedsdidaktikken både med til at gøre eleverne bedre til engelsk og åbner elevernes øjne for verdens sproglige mangfoldighed.

Publiceret

Det er på tide, at der kommer et undervisningsmateriale, som bygger på en flersprogethedsdidaktik, mener Natascha Drachmann, der er ph.d.-studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

”Vi er lidt bagud i Danmark på det her område. Det er nemlig på ingen måde ny viden. Vi ved fra forskning, at når man skal lære et nyt sprog, så hjælper det rigtig meget, at man bruger og trækker på de sprog, som man kan i forvejen”, siger Natascha Drachmann, der er forfatter til et nyt læremiddel til sprogfagene fra Alinea.

”Det motiverer eleverne, når de oplever at der bygges videre på det, de allerede kan og ved fra andre sprog, og samtidig får man åbnet op for, at sprogundervisningen bliver et vindue til verden og dens sproglige mangfoldighed. Det er med til at udvikle og danne eleverne”.

”Tanken med forløbene er at bygge sproglige broer. Med flersprogethedsdidaktikken går man på opdagelse i sprog, sammenligner sprog og finder ligheder og forskelle, leger med sprog og kigger på alle de forbindelser, der er mellem sprogene”, fortæller Natascha Drachmann.

Sproglige broer

'Sproglige broer', der er et nyt online undervisningsmateriale på Alineas fagportal. Læremidlet udbydes til dansk, engelsk, fransk og tysk og består af et forløb til indskoling, et forløb til mellemtrin og et forløb til udskoling.

Når flersprogsdidaktikken ikke fylder mere i dag, er det fordi der er lidt en silotænkning i sprogfagene, mener redaktionschef for Alinea Fremmedsprog Torben Nybo. Og det er dén, Alinea vil gøre op med med det nye læremiddel:

”Når læreplaner laves, så laver man en til engelsk, en til tysk, en til fransk og en til dansk og så er det dét sprog, man skal lære. Jeg tror egentlig, at man kunne få meget mere ud af sprogfagene, hvis man samarbejder mere på tværs. Det er det, vi forsøger at gøre med det her materiale”.

Og det er ikke det eneste, som man med det nye materiale ønsker at gentænke, forklarer Natascha Drachmann.

”Alle forløbene bygger på et grundlag om, at alle elever i grundskolen er flersprogede. Tidligere snakkede man om, at eleverne var flersprogede, hvis de havde et andet førstesprog end dansk. Men alle elever i Danmark lærer mere end ét sprog. Alle elever lærer dansk, engelsk og tysk eller fransk i skolen. Nogle elever har andre sproglige resurser med sig hjemmefra, og mange elever har også sproglige erfaringer fra eksempelvis sociale medier eller ferier. Alle elever har mere end ét sprog at trække på”, siger Natascha Drachmann, der slår fast:

”Det handler altså om, at man også i engelskundervisningen får åbnet op for, at alle elever har mange sprog med sig”.

Sprogundervisningen skal med andre ord vendes på hovedet gennem flersprogethedsdidaktikken.

”Det handler om at starte sprogundervisningen et andet sted. Vende det hele om, og sige måske kan I mere end I tror, fordi I har sprog i allerede kan, vi skal bare have bygget sproglige broer, så I også selv ser, at der er en sammenhæng”, lyder det fra Torben Nybo.

Lærerne efterspørger materialer

Efterspørgslen efter et materiale der bygger på en flersprogethedsdidaktik er da også stor blandt sproglærerne, fortæller Natascha Drachmann.

”Der er efterspørgsel på materialer, der bygger bro mellem sprog, men der findes bare ret få, der rent faktisk gør det. Der er ikke rigtigt sket noget inden for området, fordi man indenfor de enkelte sprogfag er meget optaget af sit eget fag”, siger Natascha Drachmann og fortsætter:

”Der er heldigvis ved at ske noget inden for feltet, men det går stadig langsomt, og det er stadig i sin begyndelse”.

Også Torben Nybo mener at viljen til at inkorporere flersprogethedsdidaktikken er at finde blandt lærerne.

”For lærerne handler det helt sikkert om, at det her aspekt med at skulle nå årsplanen til tiden kan gøre det vanskeligt at indføre forløb som dette. Der begynder stille og roligt at stå noget om tværsproglighed i lærerplaner, men stadig ikke som et krav, og derfor kan det være en udfordring at få det ind i undervisningen, fordi tiden jo er knap i folkeskolen”.

Materialer indenfor netop flersprogethedsdidaktikken var da også noget Natascha Drachmann selv savnede i sin tid som lærer i tysk og dansk i både folkeskolen og på gymnasiet.

”I min egen tid som lærer forsøgte jeg også selv at arbejde flersprogethedsdidaktisk, men oplevede ligesom alle andre lærere, at det var enormt svært, fordi der ikke fandtes materialer der byggede på en flersprogethedsdidaktik og fordi ens egen forberedelsestid er begrænset”.

Nemt at gå til

Derfor har det også været vigtigt for både Natascha Drachmann og forlaget, at materialet er nemt for lærerne at inkorporere.

”Vi har forsøgt at klæde læreren rigtigt godt på til at kunne undervise i materialet. Derfor er der meget udførlige lærervejledninger med information om de sprog, som indgår i materialet, forslag til hvordan de enkelte aktiviteter kan gennemføres samt facit for aktiviteterne. Så at den enkelte lærer ikke ved noget om fx arabisk eller serbisk gør ingenting. Alt hvad lærerne skal vide står i lærervejledningerne”, forklarer Natascha Drachmann.

Derudover har man i materialet også forsøgt at tilpasset det nogle af de emner, som der normalvis arbejdes med i sprogundervisningen i dag.

”Vi har forsøgt at tage udgangspunkt i nogle af de emner, som man i forvejen kører på de forskellige klassetrin, så lærerne både kan køre hele forløbet samlet eller plukke enkelte lektioner ud og på den måde få det til at passe ind i deres normale årsplaner”, lyder det fra forfatteren bag materialet.

Et konkret eksempel på et forløb i materialet tager udgangspunkt i temaet dyr, som er en klassiker i sprogundervisningen i indskolingen.

”Selvom den lyd en gris siger er den samme, uanset om den bor i Kina eller i Danmark, så er måden man skriver dyrelyden på, forskellig. På engelsk siger grisen oink, på tysk grunz, på dansk øf og på svensk nöff nöff. Eleverne skal derfor arbejde med forskellige aktiviteter, hvor de skal bruge gættestrategier og prøve at koble dyrelyden sammen med det rigtige dyr”, forklarer Natascha Drachmann.

Engelsk er ikke faget med størst udfordringer

Det er dog ikke i engelskfaget, at man har størst udfordringer med at få eleverne til at interessere sig for sproget.

”Noget af det vi snakker meget om inde hos os er, hvordan vi kan skabe motivation for sprog. Engelsk ligger ret godt, og de fleste elever synes at engelsk er spændende”, fortæller Torben Nybo og fortsætter:

”På forstå.dk laver vi årligt en undersøgelse, hvor vi spørger elever om, hvilket fag de synes er mest spændende i folkeskolen, og to år i træk har den undersøgelse vist, at 30 procent af eleverne i folkeskolen synes, at engelsk er det mest interessante fag, mens kun mellem 1 og 3 procent synes, at tysk eller fransk er det mest interessante fag”.

Powered by Labrador CMS