Forskning

Børneforskerne havde nogle rigtig interessante refleksioner, fortæller pædagogisk leder på Nivå Skole Lola Nielsen (til venstre) og lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, DPU.
Børneforskerne havde nogle rigtig interessante refleksioner, fortæller pædagogisk leder på Nivå Skole Lola Nielsen (til venstre) og lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, DPU.

Forskning: Medbestemmelse motiverer eleverne - også til at inkludere kammeraterne

På seks skoler i Danmark har eleverne prøvet at være med til at diskutere undervisning, inklusion, differentiering og været med til at planlægge undervisningen. De har været børneforskere i et EU-projekt om at nå de elever, det er svært at nå.

Publiceret

At nå de elever, det er svært atnå

Reaching the Hard to Reach (ReHaRe) er et Erasmus+projekt med fokus på undervisningsudvikling i samarbejde med børnog lærere.

Fem lande har deltaget i projektet - England, Portugal, Spanien,Østrig og Danmark.

Nogle af de elever, det kan være svært at nå, har væretinvolveret som børneforskere og har blandt andet set på, hvor megeteleverne var involveret i undervisningen, hvad der virkede godt iundervisningen og hvad eleverne havde glæde af. I Danmark har flereelever i projektet prøvet at være børneforskere.

Forskningen har handlet om et modul, der er blevet evalueret ogrettet til og afprøvet igen i tre klasser på hver skole. I løbet aftre år er det sket nogle gange om året. De deltagende lærere hardesuden arbejdet videre med deres team og fortalt om projektetsideer.

Fra Danmark har seks skoler deltaget: Nivå Skole, KokkedalSkole, Høsterkøb Skole, Hørsholm Skole, Humlebæk Skole ogFlakkebjerg Skole.

Det er professorerne Mel Ainscow fra University of Manchester ogKiki Messiou fra University og Southampton, der har væretkoordinatorer på projektet. En række førende inklusionsforskere frade fem lande har deltaget. Fra Danmark er Lotte Hedegaard-Sørensenprojektleder, og Nivå Skole har været partner i projektet.

DPU inviterer til online konference om projektet på torsdag den 10.december klokken 14 til 16

Læs mere om projektet her -rapporterne findes også på dansk. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er gået langt ud af et spor med at involvere eleverne. De har både diskuteret, analyseret undervisningen og været med til at planlægge den. Og det har ikke handlet om trivse,l men om undervisningen og om hele det inkluderende fællesskab", fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor på DPU,  Aarhus Universitet.

Definitionen på de elever, det er svært at nå (projektet hedder Reaching the Hard to Reach) er bred. Det kan være elever, der mangler motivation, er tjekket ud af undervisningen, er meget stille, har indlæringsvanskeligheder og nogle af dem har måske også en diagnose.

Det er arbejdet med det inkluderende fællesskab, der er på spil i projektet.

"Da vi gik i gang syntes jeg, det var noget radikalt at rykke eleverne helt ind i lærernes kerneområde, men vi oplevede nogle fantastiske refleksioner fra børnene. Og det handlede om, at de ville lære noget. De fortalte, hvordan de gerne ville arbejde, med hvem og hvilken variation, der var vigtig for dem i undervisningen. De vokser af at blive hørt, og de forstår, at de er en del af et fællesskab", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Tal mere med børnene

Tal mere med børnene

"Ja, tænk at det er så simpelt - at vi bare skal tale lidt mere med børnene. Og lytte mere", siger Lola Nielsen, der er pædagogisk leder for 0.-5. klasse på Nivå Skole.

"Vi taler om elevernes medbestemmelse, men de ved ikke, hvad medbestemmelse er. Det skal vi lære dem. De tænker, at de har frit valg på alle hylder, men nej, medbestemmelse betyder, at de får forslag at vælge mellem fra tre hylder. Så det er frit valg fra tre hylder".

Hun fortæller, at eleverne gerne ville have mere variation i undervisningen. De ville også gerne arbejde i makkerpar, men de mente også, at de ikke altid lærte mest ved at arbejde sammen med deres gode ven. Det var bedre, hvis de arbejdede sammen med en, der lå nogenlunde ligesom dem selv fagligt.

Charlotte Koch-Nielsen fortæller, at forberedelse af undervisningen sammen med eleverne i en almindelig hverdag er helt tidsmæssigt urealistisk. I forskningsprojektet havde de ekstra tid og derfor kunne det lade sig gøre.

"Men det betyder virkelig meget, at eleverne er med til at tale om, hvordan klassen er indrettet, at vi taler om den arbejdsform, vi har i forskellige dele af undervisningen - at nu er det værksted, nu arbejder vi i makkerpar, og nu skal vi lytte eller skrive. Alt det betyder rigtig meget for eleverne".

Fællesskabet er vigtigt

Fællesskabet er vigtigt

"Der var stor diversitet i børneforskergruppen. Det kunne være generte børn eller elever, der har tjekket ud fra undervisningen, men vi oplevede, at de fik rigtig meget ud af at være børneforskere. De blev taget alvorligt", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun fremhæver nogle eksempler, hvor en elev, der ofte ingenting siger og ikke deltager i undervisningen, begynder at skrive en historie og siger noget, da de bagefter skal fortælle om deres refleksioner. Eleven fortæller, at han spillede fodbold, da de havde en "lufter", og at han bagefter skrev. Desuden sagde eleven til idrætslæreren, at han var god til at spille fodbold. En klar udvikling for denne elev i forhold til tidligere.

Børneforskerne fik en ny rolle i klassen både i forhold til læreren og i forhold til klassekammeraterne.

Lola Nielsen understreger vigtigheden af fællesskabet. Ofte når det handler om elever i udsatte positioner, får lærere og andre nogle bestemte retningslinjer overfor enkelt-elever.

"Det er muligt, at man skal behandle et bestemt barn på en særlig måde og kan anbefale nogle metoder til netop dette barn, men det nytter ikke i et inkluderende fællesskab kun at have øje på det enkelte barn. Der kan ikke i klassen være så mange forskellige individuelle måder at agere på overfor forskellige elever. Vi må arbejde med konteksten og med fællesskabet. Vi skal heller ikke undervise "på midten" men må differentiere efter behovet i klassen", siger Lola Nielsen.

Hun fortæller, at lærerne først tænkte, at der ikke var så meget nyt i projektet, men at de fandt ud af, at det var der faktisk. Når man inddrager eleverne i nogle af mellemregningerne, så sker der nogle ændringer.

"Tanken nu er, at det skal blive en kultur på skolen. At vi skal arbejde videre med det og udvikle det", siger Lola Nielsen.

Små variationer betyder meget

Små variationer betyder meget

Lotte Hedegaard-Sørensen fremhæver, at det også er vigtigt, at klassen oplever, at alle kan få konstruktive ideer. Flere kommer til at se deres klassekammerater i et nyt lys.

I det hele taget oplevede de i arbejdet, at det var meget små variationer i undervisningen, der kunne give meget. Hvis der var et aktivt element, så betød det meget om det fx lå i begyndelsen eller i slutningen af modulet. Alt efter hvad der passede ind på det konkrete tidspunkt.

"En elev foreslog fx i forbindelse med at de skulle lave en udsagnsords-historie, at man i pausen var sammen med sin makker og dér kunne begynde at tænke over sin historie. Så kunne man måske få nogle ideer "mens man hoppede lidt sammen", som eleven forklarede", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Forskerne skal tidligere ud

Forskerne skal tidligere ud

Lotte Hedegaard-Sørensen prøvede længe at finde skoler, der ville deltage i forskningsprojektet, men de første omkring 50 skoler, hun kontaktede, meldte straks fra.

"Jeg var overrasket og skuffet over, at det var så svært at få skoler med. Især i et projekt, hvor det handler om inkluderende fællesskab. Vi skal passe på ikke at have en selvforståelse af, at selvfølgelig har elever i Danmark medbestemmelse i skolen og selvfølgelig er vi meget demokratiske. Men skolerne oplever, at der er for mange projekter, der vælter ind over dem, og skolereformen har også skubbet den vej. Det er bare så vigtigt, at der bliver sat fokus på lærernes faglighed og de inkluderende fællesskaber", mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun påpeger, at projektet havde timer afsat, og at det arbejdsmæssigt var et lille forskningsprojekt. Lærerne skulle ikke bruge meget ekstra tid på det.

Pædagogisk leder Lola Nielsen fremhæver, at forskerne ofte kommer for sent i forhold til skolernes planlægning. Hvis man skal indarbejde et projekt og tid til det, så kræver det, at man begynder et skoleår tidligere, fordi skolernes arbejde er meget planlagt. Nivå Skole har lagt mere tid i dette projekt, fordi de er partner i projektet. Skolen er valgt, fordi den i mange år har arbejdet med inkluderende fællesskaber.

De fortæller begge, at deltagerne fra de andre EU-lande var imponerede og overraskede over de danske skoler. Især at strukturen var så flad, at Lola Nielsen som leder ikke altid vidste, hvad lærerne arbejdede med i klasserne, men skulle spørge lærerne om deres konkrete arbejde i en klasse. Og at eleverne havde så frit et sprog overfor lærerne.

"De besøgende sagde, at de kunne se den demokratiske tankegang udspille sig på skolen", siger Lola Nielsen.

Powered by Labrador CMS