Reformkommissionens anbefalinger om at afskaffe 10. klasse har fået fagpersoner, politikere og organisationer op af stolene hele ugen.

Aflivningen af 10. klasse og indførelsen af en ny praksisrettet ungdomsuddannelse hpx er dog ikke det eneste, som kommissionen har kigget på.

Flere steder i rapporten er der også anbefalinger til at tiltrække og fastholde flere uddannede lærere i folkeskolen.

I forhold til læreruddannelsen foreslår kommissionen at styrke meritlæreruddannelserne.

Her nævner kommissionen blandt andet muligheden for, at Teach First-uddannelsen kan bredes ud til flere steder i landet, så den ikke kun er tilgængelig i København og Kalundborg.

”Teach First er lykkedes med at skabe et attraktivt, supplerende program til meritlæreruddannelsen, som tiltrækker dygtige bachelorer og kandidater til socialt udsatte skoler”, skriver kommissionen i sin rapport.

Derudover anbefales det, at meritlæreruddannelsen styrkes med mentorordninger, faglige aktiviteter og netværksarrangementer, for at gøre uddannelsen mere attraktiv og bedre.

Kommissionen nævner også, at de allerede i deres første rapport ”Nye Reformveje 1”, anbefalede at gøre voksen- og efteruddannelser som meritlæreruddannelsen gratis.

”Denne anbefaling er helt central for, at flere har mulighed for at foretage et sporskifte ind i fx lærer- og pædagogfagene”, skriver de.

Her er anbefalingen: 10. klasse skal erstattes med en Højere Praktisk Eksamen

Nej tak til nemmere meritoverførsel

For at få uddannet flere lærere, anbefaler Reformkommissionen også, at det skal være nemmere at få meritoverførsel, hvis man i forvejen har læst på en anden uddannelse.

Kommissionen skriver, at bedre mulighed for meritoverførsel blandt andet vil "gøre det nemmere for studerende at skifte spor – fx personer, der har læst (dele af) en akademisk bacheloruddannelse og vil skifte studie til fx lærer- eller pædagoguddannelserne".

Men det forslag er helt forfejlet, mener forperson for Lærerstuderendes Lærerkreds Anneline Larsen.

"Vi er bange for, at det vil sænke kvaliteten, hvis man for eksempel kan få meritoverførsel på læreruddannelsen, fordi man har læst dansk på universitetet", siger hun.

"Dansk på læreruddannelsen er en helt anden uddannelse. Her handler faget om, hvordan man bliver en dygtig underviser i dansk og skaber stærke læringsfællesskaber. Det er bundet op på didaktik og pædagogik, ligesom alle andre fag er på uddannelsen", lyder det fra de lærerstuderendes forperson.

Bedre start til nyuddannede lærere

Når de studerende er blevet færdiguddannede lærere, skal de have en god start på arbejdslivet, skriver Reformkommissionen.

Derfor anbefaler kommissionen, at kommuner og skoler opretter introduktionsforløb for nye lærere.

”Man kan blandt andet lette overgangen fra uddannelse til job ved at etablere mentorordninger og understøtte nyuddannede med supervision og bistand fra erfarne kollegaer i håndtering af henvendelser fra forældre og lignende”, skriver kommissionen.

Denne anbefaling er Anneline Larsen fra Lærerstuderendes Landskreds meget mere positiv stemt overfor.

"Vi kæmper en brag kamp for, at der skal være en national lærerstartsordning. Fire ud af ti nyuddannede lærere har forladt folkeskolen efter fem år. Det skal politikerne tage alvorligt, ikke kun arbejdsmarkedets parter".

"For det kommer til at kræve resurser at skabe en god start for nye lærere", siger hun.

Gentager anbefalinger fra Lærerkommissionen

Reformkommissionens gentager også anbefalinger, som den tidligere Lærerkommission kom med i 2019. Og det er næppe helt tilfældigt, da formand for Lærerkommissionen Per B. Christesen også er medlem af Reformkommissionen.

Gode mentorer er guld værd

En af de anbefalinger, det går igen fra Lærerkommissionen, er, at kommunerne og Danmarks Lærerforening opfordres til at oprette en kompetencefond.

Den skal sikre, at der er penge til professionsudvikling af lærerne.

”Det kan for eksempel være ansøgning om midler til, at lærere kan komme på kortvarige faglige kurser, som er i tråd med skolernes behov, og on-the-job-training i form af co-teaching og supervision samt specialisering inden for fagene”, skriver Reformkommissionen.

”Konkret kan midler fra fonden anvendes til fx frikøb af erfarne lærere til at foretage supervision og hjælpe mindre erfarne lærere med at forberede og gennemføre undervisningen i praksis samt medfinansiering af længerevarende efter- og videreuddannelse”.

Lærerne skal have flere karrieremuligheder og specialiseringer

Lærerkommissionen gjorde også opmærksom på, at der mangler tydelige og pædagogiske karriereveje for lærere.

Den problemstilling har Reformkommissionen også taget fat i. Helt konkret foreslår de, at man lader sig inspirere af sygeplejerskerne og opretter en række forskellige specialiseringsstillinger.

Reformkommissionen: Tilfør penge til PPR og intensive undervisningsforløb

”Kommissionen anbefaler, at nye specialiststillinger skabes inden for de store skolefag som dansk, matematik, naturfag og engelsk, og at såvel pædagoger som lærere gennem en psykologisk overbygningsuddannelse kan kvalificere sig til ’dagtilbuds- og skolepsykologer’ i PPR-funktioner”, står der i rapporten.

Reformkommissionen anbefaler også, at lærere nemmere kan få kombinationsansættelser, hvor de for eksempel er ansat på en skole og samtidig og har arbejde på en professionshøjskole eller i en kommunal forvaltning.

For at gøre specialiseringerne og karrieremulighederne til en realitet foreslår Reformkommissionen at nedsætte et udvalg bestående af relevante parter, som skal ”klarlægge, hvilke konkrete karriereveje og specialister der er efterspurgt på områderne”.