DPU undrer sig over økonometrisk satsning

Uddannelsesforsker Christian Christrup Kjeldsen så hellere, at Børne- og Undervisningsministeriet brugte sine penge på at opbygge viden om retvisende test i skolen og gav plads til en faglig indholdsdiskussion.

Publiceret

ØKONOMETRI OG PSYKOMETRI

Forskningsenheden Uddankvant arbejder med økonometrisk børne- oguddannelsesforskning.

Økonometri anvender statistiske metoder til at afdække kausalesammenhænge og at udvikle kvantitative modeller til blandt andetkonsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag.

Psykometri beskæftiger sig med måling/kvantificering af mentaleegenskaber såsom intelligens, hukommelse og psykologisketilstande. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) var blandt de interesserede, da Børne- og Undervisningsministeriet udbød værtskabet for en ny forskningsenhed, men fandt hurtigt ud af, at det lå uden for DPU's styrkeområde.

Og viceinstitutleder Christian Christrup Kjeldsen er ikke overbevist om, at økonometriske tilgange er det, folkeskolen har mest brug for.

Christian Christrup Kjeldsen er dr.phil. i uddannelsesforskning og arbejder selv meget med det kvantitative. Han kan sagtens se fidusen i registeranalyser, som identificerer, hvilke tiltag der gavner hvilke børn, men han mener, at det store spørgsmål snarere er, om det er det, skolen har mest brug for.

"Det undrer mig, at man satser på økonometri, når man ved, hvor stor mangel vi har på forskningsmæssig kapacitet i forhold til test, måling og evaluering, altså psykometri, der mangler simpelthen kapacitetsopbygning inden for psykometri og test", siger han og medgiver samtidig, at det selvfølgelig er en god ide at se på, hvilke indsatser der bedst kan betale sig:

"For eksempel viste vores undersøgelse af intensive læringsforløb, at effekten forsvandt på den lange bange. Men det betyder jo nødvendigvis ikke, at intensive læringsforløb ikke gavner nogen, og det skrev vi også, men nogle gange får den del ikke den store opmærksomhed".

"Det er rigtigt, at gennemsnitsbetragtninger er problematiske - en af mine egne kæpheste - og det er vigtigt at sætte ind over for de rigtige grupper, ikke nødvendigvis alle med de samme midler. Men vejen til at kunne dette er ikke økonometri og analyser løsrevet fra uddannelsernes indhold, for løsningerne skal findes i didaktisk udvikling", siger han og håber, at forskerne på den nye enhed også vil samarbejde med forskere, der er eksperter i skolens indhold.

Karakterer fra afgangsprøver er ikke udviklet til økonometriske undersøgelser, og de nationale test er behæftet med måleusikkerhed, ligesom der er rejst tvivl om målesikkerheden i de nationale trivselsmålinger.

Spørgsmålet er, om den nye forskningsenhed overhovedet har gode nok data til rådighed.

"Garbage in - garbage out. Det er lige meget, hvor fantastisk din statistiske model er, hvis data ikke er pålidelige og gyldige for det undersøgte. Man skal kunne inddrage måleusikkerheden og vurdere det faktiske indhold, og det er ikke altid, det sker inden for de kvantitative økonometriske målinger", siger Christian Christrup Kjeldsen, der dog er enig med Uddankvant-forskerne i, at Danmarks Statistiks nye elev-lærer-register er en forbedring.

Powered by Labrador CMS