I dag har Vive udgivet flere end 500 sider om, hvordan det står til med inklusionen i folkeskolen
I dag har Vive udgivet flere end 500 sider om, hvordan det står til med inklusionen i folkeskolen

Få overblikket over de mange nye tal om, hvordan det går med inklusionen

I går udkom flere end 500 sider om, hvordan det står til med inklusionen i folkeskolen. Få overblikket over nogle af de mange nye tal.

Publiceret Senest opdateret

Gårsdagens inklusionsrapporter fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har været længe undervejs.

Oprindeligt var planen, at rapporterne skulle ligge klar før jul. Alligevel skulle vi nå at stille urene til sommertid, før Børne- og Undervisningsministeriet var klar til at lægge Vives rapporter frem, der tilsammen udgør mere end 500 sider.

Og hvad kan vi så lære af de mange sider om inklusionen i folkeskolen?

Jo, et nyt og væsentligt tal må være, at det vurderes, at hele 23,7 procent af eleverne i folkeskolens udskoling enten går i et specialtilbud, får specialpædagogisk støtte eller vurderes af deres lærere til at have behov for det.

Lad os lige gentage det tal: Næsten hver fjerde udskolingselev i folkeskolens almen- eller specialtilbud får enten specialpædagogisk støtte eller vurderes at have behov for det.

Klar stigning siden eftersynet

Der findes kun ét sammenligneligt tal, og det er fra det seneste store inklusionseftersyn, der blev foretaget med skolelederformand Claus Hjortdal i spidsen tilbage i 2015, hvis resultater blev præsenteret i 2016.

Den gang udgjorde det samme tal 18,3 procent.

Kigger man alene på elever i folkeskolens almenklasser, vurderer elevernes klasselærere på 7. og 9. årgang, at lige under hver femte elev i dag – helt præcist 18,4 procent – får specialpædagogisk støtte eller har behov for det.

Det er en stigning på 33 procent i forhold til lærernes vurderinger tilbage i 2015, hvor lærerne vurderede, at 13,8 procent fik støtte eller havde brug for det.

Laveste inklusionsgrad

I kølvandet på det seneste inklusionseftersyn valgte Folketingets partier i 2016 at skrotte målsætningen om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i folkeskolens almenklasser.

Det har siden ført til, at flere elever igen går i et specialtilbud, og faktisk er andelen af inkluderede elever i folkeskolen nu lavere, end den var, da Folketinget vedtog inklusionsreformen i 2012.

Sidste skoleår var inklusionsgraden på 94,1 procent. Det er lavere end niveauet tilbage fra 2011/2012, hvor 94,9 af eleverne var en del af almindelige undervisning.

Da inklusionsgraden var på sit højeste – i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 – lå den på 95,5 procent.

Vive har også bedt lærerne vurdere, hvad der er årsagen til, at eleverne har et støttebehov. Her viser det sig, at der er sket en markant stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde.

I de tilfælde, hvor en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, vurderer lærerne i 43,3 procent af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. Det er en stigning på 40 procent i forhold til 2015.

Stigningen forventes at skyldes, at skolerne er blevet bedre til at opdage ordblindhed, lyder det i Vives rapport.

Flere med diagnoser

Vive har også fundet frem til, at der flere elever i 2019 har været i kontakt med somatiske sygehusafdelinger eller psykiatriske afdelinger sammenlignet med 2011.

Specifikt er der sket en stigning i andelen af elever med autismespektrumforstyrrelse på 83 procent fra 2011 til 2019 (fra 1,8 procent til 2,7 procent), og at andelen af elever med psykiske lidelser i samme periode er steget med 75 procent (fra 0,8 procent til 1,4 procent).

Der er også sket en stigning i andelen af elever med en adfærdsforstyrrelse. Denne stigning er på 22 procent (fraSS 1,8 procent til 2,7 procent).

Til gengæld har andelen af elever med indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, sensorisk funktionsnedsættelse eller funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet, ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år, konkluderer Vive.

Alle bruger mellemformer

Der er ikke mange positive udviklinger at spore i Vives rapporter. Men der er sket en fremgang på 14 procentpoint i andelen af lærerne, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov.

Men heller ikke her vokser træerne ind i himmelen. For hovedparten af lærerne vurderer, at de kun i mindre grad eller slet ikke oplever at have kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever.

Dagens rapporter viser, at de såkaldte mellemformer virkelig har vundet indtog i folkeskolen - et begreb der dækker over, at elever med specialstøttebehov i en eller anden grad deltager i almenundervisningen.

Vive har modtaget svar fra 82 kommuner, og heraf svarer de 81, at de arbejder med en eller flere mellemformer, og i godt halvdelen af dem sker det på mere end tre fjerdedele af kommunens almenskoler.

Powered by Labrador CMS