"Når hver anden lærer melder tilbage, at de skal vente på hjælp i mere end en måned, så understreger det behovet for, at der snart sker noget, og at vi får den her plan for den psykiatriske indsats", siger formand for Lægeforeningen Camilla Noelle Rathcke.

Lægeforeningen: Børn bør max. vente 30 dage på hjælp fra PPR

Forhandlingerne om en 10-års psykiatriplan er netop begyndt på Christiansborg. Et af elementerne er at sikre hurtigere og mere ensartet hjælp til skoleelever fra PPR. Lægeforeningen mener, at der ligesom i sundhedssystemet bør være krav om en vurdering af det enkelte barn inden for max. 30 dage.

Publiceret Senest opdateret

Der går ofte alt for lang tid, fra en skoleelev udviser symptomer, til eleven får det rette tilbud fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). De lange ventetider betyder, at der findes en helt urimeligt lang, men skjult, venteliste for meget sårbare børn og unge, mener formand for Lægeforeningen Camilla Noelle Rathcke. Hun opfordrer til, at børn og unge vurderes hurtigere, og at der kommer et landsdækkende krav om, at PPR skal give børn og unge i mistrivsel et tilbud om særlig støtte max. 30 dage, efter skolen har henvendt sig.

”Vores tankegang er parallel til de garantier, der er i sundhedsvæsenet. Børn og unge med psykiske problemer burde have hjælp med det samme, hvis det var muligt”, siger Camilla Noelle Rathcke. Lægeforeningen har påpeget problemet over for Sundhedsstyrelsen, og Camilla Noelle Rathcke føler, at Lægeforeningens ønske er blevet hørt. PPR er nemlig en del af det faglige oplæg til en 10-årsplan i psykiatrien, som blev offentliggjort i januar. I slutningen af august gik forhandlingerne om en 10-årig psykiatriplan i gang på Christiansborg.

”Vi er grundlæggende tilfredse med oplægget. Her anbefales det, at der opbygges et tilbud til børn og unge i kommunerne, som er ensartet. I oplægget er der ikke konkrete målsætninger for, hvor lang tid, der skal gå, før man modtager et tilbud. Vi mener, at 80 procent skal have et tilbud fra PPR inden for 30 dage”.

Hun afventer den endelige plan, men hun mener, at afsættet for bedre forhold er der.

DLF: Hurtig hjælp kræver investeringer

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig i, at der er behov for ændringer i PPR. En ny undersøgelse, som DLF står bag viser, at mere end halvdelen af lærerne venter mere end en måned på at få hjælp fra PPR.

Mål: Ensartet tilbud til børn og unge i mistrivsel

I den faglige rapport om en 10-årig psykiatriplan foreslås der, at der ”afprøves og efterfølgende udbredes et samlet, lettilgængeligt tilbud med én indgang og klare faglige rammer målrettet børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed.

Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Der vil være behov for afklaring af, hvor tilbuddet forankres fx i regi af kommunens familieafdeling, familiehus eller PPR og hvilken lovgivning det hjemles i”, står der i rapporten.

”Der findes mange lærere og andre fagpersoner, der ikke synes, de slår til i den opgave man har for at tilgodese de her børn. Det kræver investering, og det kræver uddannelse. Vi har brug for lærere, der har specialpædagogisk viden – også i forhold til diagnoser, og vi har brug for PPR, hvor vi kan trække ekspertise ind på skolerne”, siger han.

Opråb fra PPR-psykologer

Også psykologerne ansat i PPR forsøger at råbe politikerne op, mens de forhandler om en tiårig psykiatriplan. Hundredevis af PPR-psykologer har støttet op om et åbent brev fra PPR-psykologerne Tine Mølgaard og Tori Ladegaard Jensen til Folketinget den 22. august.

Brevet handlede om, at der skal gøres noget nu, hvis man skal stoppe den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

”Hvis ikke der skabes rammer, der er tilpasset børns behov, samt vilkår for, at pædagoger og lærere kan møde børnene med ro, overskud og nærvær, ser vi intet håb for at vende den negative udvikling, der med rette har præget mediebilledet i en længere periode”, står der i brevet, der også peger på PPR-medarbejdernes vilkår for at hjælpe.

”PPR-medarbejderne skal sikres arbejdsvilkår, der gør det muligt at være tæt på praksis i dagtilbud og skoler, og kunne bidrage til en sammenhængende og tværfaglig indsats omkring de børn, der har brug for det”.

Camilla Noelle Rathcke er enig.

”Fra min stol kan jeg godt forstå, at lærerne er frustrerede. De oplever børn og unge der mistrives. Når hver anden lærer melder tilbage, at de skal vente på hjælp i mere end en måned, så understreger det behovet for, at der snart sker noget, og at vi får den her plan for den psykiatriske indsats”.