Nyt magasin fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) om motivation.
Foto: EVA
Eva-magasin om motivation i postkassen
Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har samlet viden om, hvad der motiverer skoleelever, i et nyt magasin. Du får magasinet ind gennem brevsprækken i dag eller en af de nærmeste dage sammen med dit fagblad.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sammen med det nummer af Folkeskolen, som ligger i din brevkasse i dag er pakket et interessant indstik fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), nemlig instituttets magasin "Undervisning - for alle". Temaet er motivation.
Eva har således samlet viden ind om, hvad der motiverer skoleelever, i magasinet. For eksempel artiklen "5 former for motivation" om de motivationsformer, som forskere fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) har identificeret blandt elever.
Forskere: »Motivation« skal nytænkes
Eva har også selv været ud på skoler og spørge elever om, hvad der motiverer dem. En elev siger eksempelvis:
"I fysik/kemi undersøger vi vands overfladespænding. Det var rigtig sjovt, fordi der var en god stemning, og fordi der var en konkurrence om, hvor mange små klips vi kunne få til at flyde. Vi fik selv lov til at afprøve noget og lave et lille forsøg og ikke kun læse om det."
I magasinet er der også artikler om, at "Elever vokser i lærerrollen" og om, at "Data er mere end tal og test" og meget mere - for eksempel: "Feedback - tre gode eksempler".
Læs mere
Magasinet "Undervining - for alle" (pdf)