”Når vi om 25 år kigger tilbage, er jeg overbevist om, at det
vil stå meget klart, at det har haft en enorm betydning”.
Sådan lyder vurderingen fra Danmarks eneste legeprofessor
Helle Marie Skovbjerg. Hun er forskningsansvarlig for Lego Fondens og Danske
Professionshøjskolers store Playful Learning-program.
Siden 2019 har Lego Fonden brugt 340
millioner kroner på at gøre legende læring til en central didaktik i
Skoledanmark, og en del af fondens donationer er gået til forskning om legens potentiale i en læringskontekst.
Satsningen
har blandt andet ført til 12 ph.d.er, der alle har undersøgt
elementer ved legende tilgange til læring. Størstedelen af dem er nu ved at
være færdige. Derfor har Folkeskolen spurgt Helle Marie Skovbjerg, hvor
meget forskningsprogrammet har betydet for vores viden om legs betydning
for børns læring.
”Det betyder utrolig meget, når man får 12 ph.d.’er til at
skabe ny viden til forskningsfeltet”, siger Helle Marie Skovbjerg, der til
daglig er ansat på Designskolen Kolding om ph.d.'erne, som er halvt finansierede af Lego Fonden, mens professionshøjskolerne finansierer resten.
Har fokuseret på læreruddannelsen
Ph.d.’erne alle har haft til opgave at undersøge legens
betydning på pædagog- og læreruddannelsen, og derfor siger de ikke noget ”om
gevinsterne ved en legende tilgang ude i skolen”, lægger legeprofessoren ud med
at understrege.
”De har haft fokus på, hvordan vi styrker rammerne for, at
legen kan komme forrest på de to uddannelser, så lærere og pædagoger kan
arbejde med en legende tilgang, når de er færdige på uddannelsen”, siger hun.
Som en del af forskningssatsningen, der er tilknyttet det
store Playful Learning-program, blev der sidste år desuden igangsat et
samarbejde med to folkeskoler, hvor lærerne på 8. årgang skal arbejde med en
legende tilgang i dansk og matematik. Det er dog først her i det nye år, at
forskerne kommer med ud i undervisningen.
Hvor meget klogere har Playful
Learning-programmet gjort os på legens potentiale i skolen?
”Vi har altid vidst, at der er en sammenhæng mellem et godt
legeliv og et godt børneliv. Et liv med leg er et liv, hvor venskaber trives,
og hvor børn er glade. Men værdien, vi har tillagt leg, når vi taler
uddannelser, har klart ændret sig. For 10 år siden var det meget svært at få
nogen til at forske i legs betydning for læring. Det er blevet mere nemmere. Og
vi så er også nået til et sted, hvor legen spiller en rolle på uddannelserne. Så
det har haft stor betydning”, siger Helle Marie Skovbjerg.
3 bud på legende undervisning
Historieundervisning på læreruddannelsen, hvor underviseren med rolleleg iscenesætter en bustur, hvor de studerende tager ud for at finde ud af, hvordan mordet på Kong Knud udspillede sig i Odense: Hvem var med, hvad skete der, og hvordan spillede Odense en rolle? De studerende spiller og digter med.
Kemiundervisning på læreruddannelsen, hvor underviseren bruger bevægelsesleges kvaliteter. Her er de studerende grundstoffer: Hvad sker der, når de helt fysisk støder ind i hinanden? Hvilke egenskaber har de hver især, og hvad sker der fysisk, når de møder hinanden? Hvad tiltrækker, hvad frastøder?
Undervisning i grundfagligheden på pædagoguddannelsen bruger underviseren en blanding af rolleleg, hulebyg og gaveudvekslings kvaliteter. Her bygger de studerende huler i grupper, laver gaver til hinanden og undersøger pædagogiske tematikker som identitet, at høre til, at være en del af et fællesskab.
Hun fortæller, at forskningen nu kan slå fast, at en legende
tilgang kræver en mindst lige så professionel tilgang fra lærerne og
pædagogerne, som når de benytter sig af enhver anden pædagogisk og didaktisk
tilgang.
”Det begrænser dine professionelle handlemuligheder, hvis du
som lærer eller pædagog har en forforståelse af, at den frie leg er det eneste,
der duer. Det hænger sammen med, at fri leg ofte er voksenfri, og på den måde
sætter man sin pædagogiske handlekraft ud af spillet. Man må arbejde
systematisk og professionelt med dine forståelser af leg, og hvad det så fører
med sig af pædagogiske beslutninger. Legende undervisning betyder, at du er
nødt til at gøre noget andet, end du plejer”, forklarer hun.
Ifølge professoren er det derfor helt centralt, at der
hverken findes stramme regler for, hvad leg er, eller bestemte måder man kan
arbejde med leg i undervisningen.
”Man
kan ikke sige: ’Sådan arbejder man legende’. En væsentlig del af at arbejde med
en legende tilgang er hele tiden at være nysgerrig på, hvad det legende kunne
være, hvad det kan og hvad det gør.
”Legen er et eksistentielt vilkår i
livet”
Udover de to folkeskoler, Helle Marie Skovbjerg skal til at
følge, har 12 skoler siden 2021 arbejdet med at kombinere legende læring og
teknologiforståelse i projektet Play@Heart, som også er en del af det store
Playful Learning-program.
Lego
Fonden har desuden et direkte samarbejde med Billund Kommune om at understøtte
en legende tilgang på alle folkeskoler i Billund.
Står
det til Helle
Marie Skovbjerg, bør landets folkeskoler aktivt arbejde med leg som en del af
undervisningen.
”For mig er legen et eksistentielt vilkår i livet. Så for mig
at se skal skolen forholde sig til legen og være interesseret i at møde legen.
Hvad det mere konkret betyder, må vi finde ud af med de fagprofessionelle, og
der er ikke nødvendigvis noget entydigt svar på det”, siger hun.
Hvad mangler vi af svar i forhold til en legende
tilgang til læring?
”Vi skal blive bedre til at skabe nogle rum, hvor lærere,
pædagoger og elever har mulighed for at være modige og turde bruge deres
fantasi, og hvor undervisningen ikke det dæmper for det, men åbner for det”.
”Det har vi nogle teoretiske svar på, men svarene vil ofte
være nogle andre, når man træder ind i et klasseværelse med 28 elever, og hvor
lærere har en masse opgaver, de skal nå. De svar skal vi have flere af”.
