Sådan bruger du visuel støtte til alle børn

Skab struktur, forudsigelighed og genkendelighed med visuel støtte. Sådan lyder mantraet, når lærere skal have bugt med uro, konflikter og virvar blandt eleverne. Men hvordan gør man?

Det har psykolog Signe Baden skrevet en bog om med konkrete anvisninger til lærere i indskoling og på mellemtrin.

“Jeg anbefaler ofte lærere at anvende visuel støtte til at skabe ro og struktur, men når jeg har søgt efter inspiration, har jeg kun fundet materialer til børn med for eksempel autisme. Der er masser af hjemmesider, som sælger piktogrammer, men de fortæller ikke, hvordan man skal bruge dem”, siger Signe Baden, som er psykolog i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Norddjurs Kommune.

Børn har glæde af visuel kommunikation, fordi det er hurtigt at aflæse et billede.

“Elevernes hjerner er ikke færdigudviklede til at kunne planlægge, forstå konsekvenser og koncentrere sig i længere tid, så jo mere konkret vi kan gøre den ydre struktur, desto1 lettere får de ved at huske, hvad de skal”.

Visuel støtte er godt til overgange

Signe Baden anbefaler, at man begynder i det små. For eksempel kan man prøve at bruge visuel støtte til at skabe morgenrutiner.

“Der kan være meget uro op til klokken otte, fordi børnene ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. Det gør det svært at få ro til at komme i gang med undervisningen. Hvis læreren kommer ti minutter i otte og hænger et piktogram op på tavlen, som viser, at eleverne enten skal tegne, læse eller spille et spil med sidemakkeren, ved de, hvad de skal”.

Det er svært for mange børn at skifte fra en aktivitet til en anden, så her kan visuel støtte også være en hjælp.

“Når læreren viser, hvad der venter, bliver følelsen af opbrud mindre. Det er især gavnligt, når eleverne er i gang med noget, de synes er fedt, og så skal skifte til noget mere kedeligt”.

Visuel støtte egner sig også til situationer, som er konfliktfyldte og præget af uro, og hvor lærerne kunne tænke sig, at de foregår på en anden måde. Det kan være, når børnene kommer ind fra frikvarter, eller hvis klassen skal på tur.

“Så kan man lave en oversigt med piktogrammer af destinationen, og at eleverne skal finde dyr, spise madpakker og lege, inden de skal hjem igen. Det kan også være af, hvem de skal sidde ved siden af i bussen”, siger Signe Baden.

Eleverne skal lære at tyde piktogrammer

Lærere kan ikke forvente, at eleverne i indskoling og på mellemtrin af sig selv går i gang med at følge piktogrammer.

“Når børn har vænnet sig til visuel støtte, er det nemmere at implementere nye piktogrammer, men i begyndelsen tager det tid, fordi de skal lære, hvad et piktogram betyder. For viser et billede af en rutsjebane, at børnene skal ud at rutsje, at de skal på legepladsen, eller at de skal med ud at købe en ny rutsjebane?” forklarer Signe Baden og kommer med endnu et eksempel:

“Og handler det om mig, når madkassen på piktogrammet er gul, og min er blå? For voksne kan det være indlysende, at en gul madkasse betyder, at alle skal spise, men et billede kan aflæses på mange måder. Derfor kræver det lidt at komme i gang”.

Samtidig skal klassens lærere og pædagoger være rollemodeller og bruge den visuelle støtte konsekvent ved at italesætte den: “Vi ser lige på piktogramtavlen, hvad der skal ske i timen”. På den måde lærer eleverne, at de selv kan orientere sig mod tavlen.

“Lærerne skal vise engagement, og efterhånden som eleverne bliver ældre, kan de tage dem med på råd. Når elever i 4. klasse spørger, hvorfor de skal have visuel støtte, skal man fortælle, at det skyldes, at der er for meget uro, når de kommer ind fra frikvarter, og det kan piktogrammerne hjælpe dem med at lave om på”, siger Signe Baden.

Lærere skal gå sammen

Visuel støtte virker, hvis den bruges konsekvent af alle klassens lærere og pædagoger.

“Hvis dansklæreren bruger visuel støtte, mens matematiklæreren ikke gør, ved børnene ikke, om de skal orientere sig efter den eller ej. Det samme sker, hvis man kun bruger piktogrammerne nogle gange. Alle klassens lærere skal være med på at bruge støtten i en periode, så man skal blive enige om det og også om, hvordan man gør. Så kan det godt være, at én i teamet har ansvar for at finde billeder på nettet eller er god til at tegne”, siger Signe Baden.

Som ved andre pædagogiske indsatser er det nødvendigt at evaluere. Det kan være: “Har du også lagt mærke til, at det virker supergodt med visuel støtte?” “Ja, lad os blive ved med det”. Eller lærerne kan tage en snak efter tre uger: Har det den ønskede effekt? Hvad fungerer? Og hvad bør ændres?

Visuel støtte er ikke i sig selv et vidundermiddel, som kan løse alle skolens udfordringer, understreger PPR-psykologen. Men det kan være et supplement til god almenpædagogik, og man skal bruge hjælpemidlerne, så længe det giver mening.

“Når eleverne i en indskolingsklasse skal læse selv, og læreren sætter timetimeren til et kvarter, kan de se, at det ikke kan betale sig at gå i gang med næste kapitel, fordi der kun er et minut tilbage. Her giver det mening at blive ved med at bruge timetimer. Men hvis man bruger piktogrammer til at øve færdigheder, og eleverne når til at mestre færdighederne, er piktogrammerne ikke længere nødvendige”, forklarer Signe Baden.

Jo ældre eleverne bliver, jo mere indre struktur får de. For eksempel kan de ældste elever huske deres skema i hovedet, og de kan selv planlægge og skabe egne systemer.

“Læreren skriver måske dagsordenen for timen på tavlen, og det er også visuel støtte. Den er bare på skrift. Men lærere kan godt lege med det. Jeg synes for eksempel, det er fedest at åbne en kogebog med store billeder af den mad, jeg skal lave”.

Visuel støtte er ikke endnu en opgave, lærerne skal have tid til i en forvejen travl hverdag. Det er hjælp til selvhjælp.

“Jeg har mødt mange lærere, som er trætte af at høre sig selv sige: ‘Ti nu stille’, ‘hold nu op’ og ‘sæt jer ned’. Med visuel støtte kan læreren pege på et fælles tredje. Så er det ikke længere hende, som siger, hvad eleverne skal. Visuel støtte erstatter i det hele taget mange ord, for når eleverne har vænnet sig til at orientere sig mod den, behøver lærerne ikke at gentage så meget. Eleverne kan selv se, hvad de skal, så visuel støtte gør dem selvhjulpne”, siger Signe Baden.