Tosprogslærerne har tidligere kritiseret forsøgene for ikke at tage udskolingen med. Men i ministeriet mener man, at forsøg med 4. klasser giver viden, der også kan bruges i udskolingen.

126 skoler er med i forsøg med modersmåls-undervisning

126 skoler fra 39 kommuner har tilmeldt sig undervisningsministerens forsøg med modersmålsbaseret undervisning. Det betyder, at 3.000 4. klasseelever skal være med i forsøgene efter sommerferien.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forsøgene blev lanceret af undervisningsminister Christine Antorini i januar efter opfordring fra Skolerådet, og alle skoler har kunnet søge. 

Skolerådsformand: Modersmålsforsøg enestående i verden

Eleverne skal blandt andet afprøve et nyt undervisningsforløb i almen sprogforståelse, som skal udvikle elevernes ordforråd og kendskab til sprog. Andre steder vil lærerne få et særligt opkvalificeringsforløb i sproginddragelse som led i matematikundervisningen og nogle skoler vil have ekstra undervisningstimer i dansk. Til næste år bliver der også gennemført forsøg med tyrkisk og arabisk i mindre elevgrupper i 1. og 4. klasse.

"Der er behov for en solid viden om, hvordan vi kan styrke undervisningen for tosprogede elever, og det giver den store opbakning til forsøgene nu mulighed for, at vi får. Disse første forsøg vil blandt andet give viden om effekten af forskellige måder at inddrage sprog systematisk i undervisningen med hele klasser," siger børne- og undervisningsministeren Christine Antorini.

Resultaterne bliver offentliggjort i 2015

Oppositionen har tidligere klaget over, at forsøget er så stort. Dansk Folkeparti kan ikke forstå, at man skal blive ved med at betale for modersmålsundervisning i flere generationer, og Venstre og Konservative mener, at forsøget er så stort, at forligskredsen burde være blevet spurgt. Ministeren svarede dengang, at forsøget netop er stort for, at man kan sikre kvalitet.

Antorini: Forsøg med modersmål er stort for at sikre kvaliteten

Forsøg med modermålsundervisning overser udskoling