"Det er afgørende, at vi ruster vores børn og unge til at begå sig i et heterogent samfund", siger Kasper Johansen, Radikale Venstre.
Radikale vil undervise i islam fra 1. klasse i Københavns skoler
Hver tredje folkeskoleelev i København er af anden etnisk herkomst, og de fleste af dem har en anden religiøs baggrund end kristendommen. Derfor bør der i religionsfrihedens navn også undervises i andre religioner, mener Radikale Venstre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På børne- og ungdomsudvalgets møde i morgen foreslår Radikale Venstre i København, at det gøres obligatorisk, at der fra 1. klasse undervises i andre livsanskuelser og religioner end kristendommen. Tilsvarende skal kommunen arbejde for, at faget Kristendomskundskab kan ændre navn til religion og medborgerskab.
"Det skal hedde medborgerskab, fordi det er vigtigt, at børn så tidligt som muligt finder ud af, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk retssamfund. Det virker måske ulogisk for mange, men for mange børn og unge er det ikke en selvfølge, hvordan et demokratisk samfund hænger sammen", siger Kasper Johansen, politisk ordfører for Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen og medlem af børne- og ungdomsudvalget.
Børnene skal rustes til at begå sig i et heterogent samfund
Religion er med i den foreslåede titel til faget, fordi det i et mangfoldigt og interkulturelt samfund er vigtigt, at eleverne på et oplyst og fagligt grundlag lærer hinandens forskellige kulturer og historie at kende, mener Radikale Venstre.
"Børn i dag er ofte areligiøse, de forstår ikke religionens betydning for det enkelte menneske og for samfundet, og de forstår ikke hinandens religion. Men efterhånden som børnene bliver ældre, oplever de, at mange af de ting, som ikke betød noget før, nu er kilden til uro og konflikter. Derfor er det afgørende, at vi ruster vores børn og unge til at begå sig i et heterogent samfund, hvor alle ikke ligner hinanden, og hvor folks baggrund er vidt forskellig", siger Kasper Johansen, der selv er lærer i folkeskolen.
Kristendommen vil have en naturligplads i undervisningen
I dag er kristendom det tredje største fag i 1. klasse, kun overgået af dansk og matematik. De små elever møder altså op til massiv undervisning i den kristne tro. At skolen samtidig af navn udelukker eleverne fra andre religioner og livsanskuelser, indtil de fylder 13 år er ikke logisk, mener Radikale Venstre.
"Selvfølgelig har kristendommen en særlig betydning for Danmark og dansk kultur og vil derfor have en naturlig og essentiel plads i religionsundervisningen. Ingen tvivl om det. Men for en københavnsk skoleelev bliver det en ligeså afgørende del af ens samtidshistorie at skulle leve i et samfund, hvor forskellige religioner lever side om side. Derfor vil faget religion og medborgerskab på endnu bedre vis end i dag kunne spille sammen med historiefaget og samfundsfaget", siger Kasper Johansen.
