Modersmålsundervisning er både godt for elevernes trivsel og
engagement og for deres danskkundskaber.
Det kunne professor Simon Calmar Andersen konkludere
efter et studie, han gennemførte på danske skoler for nylig.
Derfor er der også
fuld opbakning fra hans side, når Reformkommissionen i sin nye rapport anbefaler
at genindføre modersmålsundervisning i 1. klasse.
”Det er helt sikkert en god ide. Vores resultater var så
gode, at det ville være dumt ikke at gå videre med det. Og det er fint, at Reformkommissionen
foreslår at gøre det som et nyt forsøg. For vi kunne se i vores studie, at der
var udfordringer forbundet med logistikken og praktikken på skolerne”, siger
Simon Calmar Andersen.
Også lektor og ph.d. ved Center for Sprog og Læring på Syddansk
Universitet Laila Kjærbæk støtter anbefalingen.
”Det er en supergod ide. Forskningen peger på, at
modersmålet er meget vigtigt for børns læring. For alting bliver nemmere, hvis
man har et stærkt modersmål”, siger hun.
Konkret lyder anbefalingen fra Reformkommissionen:
”På folkeskoler med mindst 30 procent tosprogede elever
tilbydes de tosprogede elever med oprindelse uden for EU undervisning i deres
modersmål i små hold i 1. klasse – ved siden af den normale undervisning”.
Bedst hvis læreren taler elevernes modersmål
Laila Kjærbæk mener, at alle børn burde blive tilbudt
modersmålsundervisning. For behovet er det samme uanset, hvor mange børn
der er på skolen. Det handler snarere om praktik og resurser, når der er lagt
et snit på 30 procent, mener både hun og Simon Calmar Andersen.
”Det er praktisk besværligt og dyrt at tilbyde modersmålsundervisning
til én elev, så det handler nok om, at man vil prøve at gøre det steder, hvor
man har volumen og lærerkræfter. Det ser ud til at have stor betydning, at
læreren taler elevernes modersmål".
"Vi lavede et sideløbende forsøg, hvor en
dansklærer underviste i almen sprogforståelse. Det havde piger med dansk
baggrund god glæde af, men det blev formentlig for abstrakt for børnene med indvandrerbaggrund,
så for dem så vi ingen effekt”, siger Simon Calmar Andersen.
De har begge oplevet, at det er meget forskelligt, hvilket overblik
skolerne har over elevernes sprog, og det kan gøre det svært at organisere
modersmålsundervisningen og finde de rette lærerkræfter.
I rapporten lyder begrundelsen:
”Grænsen ved 30 pct. skal dels ses i lyset af de erfaringer,
som et tidligere forsøgsprogram om modersmålsundervisning viste med, at der
skal være tilstrækkeligt med elever til at oprette mindre hold til
modersmålsundervisning. Og dels ud fra tidligere analyser, som viser, at skoler
med 30 pct. tosprogede kan have mere generelle udfordringer med det faglige
niveau”.
Kjærbæk: Spild af resurser med sprogscreening
Reformkommissionen anbefaler også at genindføre kravet om at
sprogscreene alle børn ved treårsalderen, som man gjorde fra 2007-2010. Med de
nuværende regler er det kun børn, som vurderes til at have sproglige vanskeligheder,
der skal screenes.
Rapporten understreger, at screeningen ikke skal ses som en national
test, men som en måde at finde de børn, der har brug for ekstra støtte.
Men det kan screeningen bare ikke bruges til, lyder det fra lektor
Laila Kjærbæk.
”Det er totalt spild af resurser. Der er ingen evidens for,
at det virker at sprogscreene alle børn, hverken i den internationale forskning
eller i den danske. Der er tilmed tegn på, at det er de forkerte børn, man
finder i screeningerne. De fleste lande er helt gået bort fra at sprogscreene
og i de få lande, der stadig gør det, er det som en del af, at man følger
børnenes generelle udvikling”, fortæller Laila Kjærbæk.
Jo tidligere man forsøger at sprogscreene, jo mere usikkert
vil resultatet være. Og heller ikke i forhold til senere læsevanskeligheder er
der forskningsmæssigt belæg for at kunne screene tidligt.
”Udfordringen er, at det tager rigtigt mange resurser at
sprogscreene alle børn, og det er tid, som pædagogerne ellers kunne have brugt
på at være sammen med børnene og interagere med dem".
"Det er det, børnene
lærer sprog af”, siger hun.
