Der skal være plads til modersmål

I Danmark er skoler forpligtet til, at tosprogede elever bruger deres modersmål på skolen. Men mange skoler lever ikke op til forskrifterne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske skoler skal give tosprogede mulighed for at tale deres modersmål på skolen. Sådan lyder det uden tøven fra lektor på CVU København og Nordsjælland, Berg-thora Kristjánsdóttir, der blandt andet har forsket i folkeskolelovens krav i forhold til tosprogede elever.

»Jeg vil tolke det sådan, at man ikke i Danmark kan forbyde elever at tale deres modersmål på skolen. Ifølge Fælles Mål om 'dansk som andetsprog' skal man arbejde med elevernes modersmål. Man kan ikke forbyde at bruge modersmålet på skolen og på den anden side foreskrive, at man skal arbejde med det«, siger Bergthora Kristjánsdóttir.

På Herbert-Hoover-Realschule i Berlin har skolen i samarbejde med elever og forældre indført en regel om, at der udelukkende tales tysk på skolens område. Både i timerne og i frikvartererne. Udelukkelsen af de tosprogede elevers modersmål har minimeret mobning og vold i skoletiden.

Bergthora Kristjánsdóttir mener, at det er vigtigt, at også danske skoler formulerer regler for, hvornår, hvor og med hvem de tosprogede elever må tale deres modersmål. Hvis der ikke er klare retningslinjer, kan det give bagslag, advarer hun.

»Det betyder, at det bliver suspekt for dem at bruge deres modersmål, og der kan blive kampe i skolen omkring det. Man burde forhandle med dem om, hvordan de bruger sproget«.

Lærere er magtesløse

Hun kender ikke til danske skoler, der har indført regler, der svarer til dem, som Herbert-Hoover-Realschule har indført. Men hun mener, at mange tosprogede elever i danske skoler føler, det er forbudt at tale modersmålet på skolen. Hendes opfattelse er, at langt de fleste lærere som oftest opfordrer eleverne til at tale dansk, mens de er på skolen.

»Der står i Fælles Mål, at eleverne skal lære at bruge to sprog. Men lærerne er ofte magtesløse over for, hvordan de skal gøre det. Der findes vejledninger i Fælles Mål, men de er ikke implementeret godt nok«, siger Bergthora Kristjánsdóttir.

Faget dansk som andetsprog er et timeløst fag i skolen. Netop det mener Berg­thora Kristjánsdóttir gør det meget vanskeligt for lærerne.

»Man foreskriver, at lærerne skal arbejde med elevernes sprog, men på den andens side har lærerne ikke nødvendigvis timer til at gøre det i«.

Sproget giver ikke problemer

Holmegårdsskolen i Karlebo i Nordsjælland har en stor andel af tosprogede elever. Skoleleder Jens Raahauge synes ikke, at elevernes mange forskellige sprog skaber problemer.

»Fordelen ved at have mange sprog på skolen er, at eleverne bliver nødt til at tale dansk med hinanden. Vores holdning er, at når man er sammen med nogle, der ikke taler det pågældende sprog, så taler man dansk«, siger Jens Raahauge og fortæller om en episode, hvor han havde en samtale med tre drenge, der begyndte at tale deres modersmål indbyrdes.

»Så siger jeg: Jeg er handicappet. Jeg forstår ikke, hvad I siger. I bliver nødt til at tale dansk. Vi gør hele tiden opmærksom på, hvis nogle taler deres modersmål, og det handler om os andre. Det gider vi ikke. Men hvis tre tyrkiske søstre står på toilettet og snakker tyrkisk sammen, siger vi ikke noget til dem«, siger Jens Raahauge.

Han forsøger at bruge elevernes mange sprog i undervisningen. Han har inviteret en tyrkisk professor til skolen, og han skal være med til elevernes morgensamling.

»Her er det oplagt, at de tyrkiske elever stiller spørgsmål på tyrkisk og så oversætter dem til engelsk. Det er vigtigt, at eleverne føler, at deres sprog er en resurse. Vores problem er jo ikke, at eleverne bruger deres modersmål for meget, men at det for manges vedkommende er ved at forsvinde«.

Jens Raahauge kan dog godt se anledninger til at udstikke retningslinjer som dem, Herbert-Hoover-Realschule i Berlin har indført.

»Hvis der er nogle, der går og planlægger noget for øjnene af de andre, uden at de forstår det, skal man gøre noget. Og så synes jeg, det lyder fornuftigt. Hos os har vi ikke den type problemer. Derfor er vi ikke tvunget til at gennemføre bombastiske regler. Men i hverdagen gør vi opmærksom på, at når nogle siger noget, er vi nødt til alle sammen at kunne forstå det«.

»Der står i Fælles Mål, at eleverne skal lære at bruge to sprog. Men lærerne er ofte magtesløse over for, hvordan de skal gøre det. Der findes vejledninger i Fælles Mål, men de er ikke implementeret godt nok« Bergthora Kristjánsdóttir
Powered by Labrador CMS