'Skolen må ikke være et sted, som de opfatter som en straf i sig selv at være i. Jeg brænder for at hjælpe dem, der har det sværest', siger Najla Adlouni Dinesen, som ikke er i tvivl om, hvornår hendes lærerhjerte banker hurtigst.
"Skolen må ikke være et sted, som de opfatter som en straf i sig selv at være i. Jeg brænder for at hjælpe dem, der har det sværest", siger Najla Adlouni Dinesen, som ikke er i tvivl om, hvornår hendes lærerhjerte banker hurtigst.

"Jeg ved, hvad det vil sige at føle sig forkert”

Gør tosprogethed til noget positivt, og drop målet om højst 30 procent ikkevestlige elever i skolen. Sådan lyder det fra lærer Najla Adlouni Dinesen. Hun bruger sine egne erfaringer som tosproget og muslim til at give børn, der er i klemme mellem to kulturer og sprog, tilliden til skolen tilbage.

Publiceret

OM NAJLA ADLOUNI DINESEN

Najla Adlouni Dinesen er 29 år, fuldtidsansat som lærer påKobberbakkeskolen, afdeling Sct. Jørgen, i Næstved og ansat somfamiliekonsulent i virksomheden Memox, muslim med palæstinensiskbaggrund, mor til tre børn og nygift. 

Hun afsluttede læreruddannelsen i 2016 med et 12-tal for sinafsluttende bacheloropgave, der handler om nogle af deudfordringer, der kan opleves med muslimske drenge på muslimskefriskoler i mødet med lærere, der ikke har samme kulturellebaggrund.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For tyve år siden var Najla Adlouni Dinesen en af de elever, hun i dag gør alt for at hjælpe.

"Jeg ved, hvad det vil sige at føle sig forkert, og hvilken kamp det kan være at komme til at føle sig som ligeværdig borger i samfundet. Havde jeg ikke selv siddet i skolen og følt mig forkert, så havde jeg ikke haft den samme viden i mit arbejde, som jeg har nu", siger hun.

Hun er barn af palæstinensiske forældre, som flygtede fra Libanon til Danmark, før hun blev født. Hun gik i dansk folkeskole til 4. klasse i Roskilde.

"Dengang ville jeg bare ønske, at jeg var ligesom de andre. Hvor ville det bare være meget nemmere, hvis mine forældre talte flydende dansk, hvis jeg lignede de andre, og mit navn ikke altid blev udtalt forkert".

Resten af skoletiden gik Najla Adlouni Dinesen på muslimsk friskole.

Efter et kort ophold på jurastudiet begyndte hun i 2012 på læreruddannelsen i Vordingborg. Kort efter fik hun job på Kobberbakkeskolen, afdeling Sct. Jørgen, i Næstved. Her har hun på skemaet fire timer om ugen, hvor hun arbejder særligt med elever, som har dansk som andetsprog.

"Mine tosprogstimer bliver brugt på to måder. Dels noget, hvor jeg arbejder med dansk som andetsprog, ordforråd og tekstforståelse. Det kan for eksempel være tekster, der er skrevet på både modersmålet og dansk. Dels bliver jeg brugt til at gå i dialog med hjemmet, hvis det er svært for klasselæreren at samarbejde på grund af en sproglig og kulturel barriere", fortæller hun.

Bygger bro mellem sprog og kulturer

Najla Adlouni Dinesen er ikke i tvivl om, hvornår hendes lærerhjerte banker hurtigst.

"Jeg vil selvfølgelig gerne opnå faglig og ikke mindst personlig og social udvikling hos alle elever. Når jeg oplever, at et barn går fra at have fuldkommen mistillid til skolen til pludselig at blive motiveret og blomstre op, er det det største skulderklap, man som lærer kan få. Når et barn går fra at hade skolen til lige pludselig at møde lærere og klassekammerater med smil, så har vi som skole været med til at gøre en forskel", siger hun og tilføjer:

"Det kan også være sager, hvor det er en tvangsfjernelse af et barn. Vi er nogle gange kommunens sidste chance. Jeg er der for barnet, men hjælper også familien og gør brug af netop det, jeg kan med min kulturelle baggrund og min lærerfaglighed. Det kan også motivere både børn og forældre til at se modersmålet og kulturen som en ekstra resurse, for jeg havde jo ikke fået jobbet, hvis jeg ikke var tosproget".

Håndholdt indsats i stedet for opdeling

Najla Adlouni Dinesen er ikke i tvivl om, at det er en håndholdt indsats, der skal til for at hjælpe. Ikke to elever er ens. Derfor giver hun heller ikke meget for regeringens mål om, at ingen skole må rumme mere end 30 procent ikkevestlige elever og efterkommere.

"Det er meget mere nuanceret end det, der kan rummes i et mål med 30 procent. Der er dem, der taler flydende dansk, og så er der flygtningebørn, der lige er kommet til landet. 30 procent er et unuanceret mål. Man kan ikke dele det op efter herkomst. Man må kigge på det individuelle barn", siger hun.

Hun husker tydeligt, da hun selv gik i folkeskolen og blev taget ud af klassen til ekstra dansk, fordi hun talte to sprog.

"Alle vi tosprogede blev hevet ud af timerne for at have ekstra dansk. Det syntes jeg var mærkeligt, for jeg klarede mig jo godt, og jeg er dansk", siger hun og understreger, at hun ikke er modstander af politiske retningslinjer for fordelingen af tosprogede i skolerne.'

"Tosprogede forældre kan opleve at blive holdt udenfor, uden at det bevidst er det, som sker fra skolens side. Når jeg er med, så bliver de inddraget i processerne for at hjælpe deres eget barn. Det vil de jo rigtig gerne, men det er svært med tolk. Det er meget lettere, når det er en fra skolen, der kan følge barnet og kender skolens hverdag".

Najla Adlouni Dinesen er glad for sine fire skemalagte timer som lærer i dansk som andetsprog, men hun føler, hun skal kæmpe for dem hvert år, og hun kunne egentlig godt tænke sig flere timer.

"Jeg føler mig privilegeret. Jeg arbejder med tosprogede elever. Det er noget af det, jeg brænder for. Jeg har en fællesnævner med de elever og forældre, og det gør en forskel. Vi er faktisk flere i folkeskolerne med en fællesnævner med nogle af de elever, der har det svært - og det skal vi blive bedre til at udnytte".

Powered by Labrador CMS