Ordblindeforeningen ser flere udfordringer med den nationale ordblindetest og foreslår, at et udvalg med fagpersoner fra forskning og skoleverdenen undersøger området og kommer med anbefalinger til en grundigere test.

Det har en delegation med foreningens nye forperson, Gry Kaalund Nicolaisen, i spidsen lagt frem for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, som havde inviteret foreningen til en drøftelse af de fire seneste ordblindepakker.

”Det er bekymrende, at der med den nuværende praksis diagnosticeres for en varig funktionsnedsættelse med en digital test á cirka 15 minutters varighed. Selv om vi anerkender testens grundlæggende validitet, vil en så kort og snævert afgrænset test, hvor der ikke er mulighed for individuelle analyser og vurderinger, altid indebære en risiko for fejldiagnoser”, skriver Ordblindeforeningen i sit oplæg til mødet.

Risikoen for fejl vender begge veje

Fejldiagnoser kan både ramme ordblinde elever, som ikke diagnosticeres ordblinde, mens ikke-ordblinde kan diagnosticeres ordblinde.

”Vi ved fra testlærere, at elever, som er gode til at genkende ords grafiske mønstre og udseende, vil kunne vælge det korrekte ord, selv om de faktisk ikke kan læse det. På den måde vil eleverne kunne ende med ikke at få en ordblindediagnose, selv om de reelt ikke har kunnet læse ordet ved at koble lyd og bogstav”, lyder det fra Ordblindeforeningen.

Foreningen hører også om elever, som svarer rigtigt på en opgave, selv om de har læst et helt andet ord end det, der står.

”De vælger altså det rigtige svar, men har ikke læst det rigtige ord”.

Ordblindetesten har et for snævert fokus

Ordblindeforeningen peger også på, at ordblindtesten har et snævert, fonologiske fokus, da den udelukkende tester på elevernes evne til at koble lyd og bogstav ved henholdsvis læsning og skrivning.

”Netop denne vanskelighed er afgørende i forhold til ordblindhed, men det kan være endog meget vanskeligt at teste retvisende for de fonologiske vanskeligheder, og testen siger ikke altid så meget om elevernes faktiske vanskeligheder med at læse og skrive. Nogle har meget store vanskeligheder, selv om de ikke scorer tilstrækkeligt lavt i testen til at kunne få en ordblindediagnose. Andre har kun mindre vanskeligheder i skolen, selv om de ifølge ordblindetesten har meget store ordblindevanskeligheder”, uddyber foreningen.

Grundigere test vil være brugbare

Danmark bør i højere grad følge anbefalinger og praksis fra udlandet, hvor man flere steder tester elevernes funktionelle læse- og stavevanskeligheder, foreslår Ordblindeforeningen. På den måde vil man teste omfanget og typen af vanskeligheder set i forhold til den uddannelse, eleverne er i gang med.

”Ifølge blandt andre professor Peter de Jong fra Universitetet i Amsterdam bør man udrede for ordblindhed ved at teste elevernes egentlige læse- og stavekompetencer i stedet for at teste de bagvedliggende vanskeligheder, som vi forsøger i Danmark”, forklarer Ordblindeforeningen.

En ordblindetest, som indeholder både læse- og stavetest og bredere sproglige test vil sikre, at testresultaterne bliver praktisk brugbare for skolerne, så der kan sættes ind med tiltag, som er målrettet den enkelte elevs vanskeligheder, kompetencer og behov.

”Det er altafgørende, at ordblindediagnosen bliver stillet på et sikrere og bredere grundlag, end det man gør i dag, hvis diagnosen skal være valid”, skriver Ordblindeforeningen til børne- og undervisningsudvalget.

Ordblindeekspert deler bekymringerne

Også dysleksivejleder Line Leth, som driver firmaet Line Leth - Lektiologisk skoleudvikling og vejledning, har længe været bekymret over, hvordan den snævre digitale diagnose alt for ofte bliver afgørende for, om en elev kan få hjælp og støtte til sine vanskeligheder eller ej. Hun har derfor i et stykke tid haft sin opmærksomhed rettet særligt mod udsagn, tendenser og strømninger, som peger mod en ny og bredere måde at forstå og arbejde med elever med læse- og skrivevanskeligheder.

”Jeg fornemmer, at der er noget nyt på vej, som forhåbentligt kan danne grobund for en mere nuanceret forståelse af dysleksi og elever i læse- og skrivevanskeligheder”, skriver hun i sit seneste nyhedsbrev.

Line Leth henviser også til den hollandske professor Peter de Jong.

”Hvor ville jeg ønske, at vi gik tilbage til en grundigere udredning af elevernes funktionelle vanskeligheder og sproglige kompetencer og udfordringer set i relation til den uddannelseskontekst, de er i. På den måde får vi det bedst mulige udgangspunkt for at forstå elevernes behov, så vi rent faktisk kan stilladere og støtte bedst muligt. Det tager længere tid og kræver flere resurser, men til gengæld bliver udredningen mere sikker”, skriver Line Leth.

Prøver på særlige vilkår uden en diagnose

Ordblindeforeningen foreslår også, at man iværksætter en forsøgsordning på to til fire år, hvor elever med dokumenterede læse- og skrivevanskeligheder får ret til at gå til alle prøver på særlige vilkår, selv om de ikke har en ordblindediagnose. I stedet skal der ske en faglig vurdering af deres vanskeligheder.

”Hvis elever med et vurderet behov får mulighed for at gå til prøve på særlige vilkår, vil det mindske presset på ordblindediagnosen”, lyder det for foreningen, som peger på, at mange forældre, elever og læsevejledere i dag ønsker, at elever med læse- og skrivevanskeligheder testes røde i ordblindetesten, fordi det er deres eneste adgang til læse- og skriveteknologier ved prøverne i læsning og retskrivning.

”I England er muligt at gå til prøver på særlige vilkår uden en diagnose, men ud fra en individuel vurdering af elevens behov”, fremhæver Ordblindeforeningen.

Lærerne har brug for et kompetenceløft

En grundigere ordblindetest og lempeligere prøvevilkår kan ikke stå alene. Der er også brug for et kompetenceløft af lærerne.

”Nok så mange ordblindepakker ændrer ikke på, at alt for mange lærere ikke har de rette kompetencer til at undervise og støtte de ordblinde elever”, skriver Ordblindeforeningen.

Lærere skal ikke kun vide, hvordan man træner elevens vanskeligheder igennem læse- og stavetræning og kompenserer for vanskelighederne med læse-skriveteknologi. Der er også brug for fokus på undervisningsmetoder.

”Ordblinde kan med fordel arbejde med læseguides, skriveskabeloner og struktur i undervisningen, men det kræver, at læreren kender til disse metoder”, sammenfatter foreningen, som konkret ønsker en undersøgelse af, om puljen til ordblindeefterskoler på 4,8 millioner kroner kan bruges bedre til et kompetenceløft af folkeskolerne.

Børne- og undervisningsudvalget har bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om at kommentere Ordblindeforeningens udspil.