Kim Fupz bag ny børnebibel: Eleverne skal jo kende vores fælles gods

Der skal noget til for at gøre det gamle testamente spiseligt for folkeskoleelever, mener forfatter Kim Fupz Aakeson. Samtidig er der grænser for, hvor langt man kan strække sproget, når man skriver en ny børnebibel, har han erfaret.

Publiceret Senest opdateret

Præst Anne Kathrine Giversen har holdt spaghettigudstjenester i 22 år med stor succes, men efter coronaen kom der pludselig kun en håndfuld deltagere.

”Så kunne jeg heldigvis hive Kim Fupz op af hatten”, griner hun og ser ud over de 30-40 børn + deres voksne, der er samlet i Sionskirken på Østerbro en helt almindelig onsdag aften.

Den hatteoptrækningsmulighed har hun, fordi hun har været Kim Fupz Aakesons sparringspartner og sikkerhed for, at Sankt Peter stadig kunne genkendes, mens han har skrevet en helt ny børnebibel.

Og der er ingen tvivl om, at børnene i Sionskirken, som er fra førskolealder op til cirka 5. klasse, er solgt fra første linje, den populære forfatter læser op.

Fuld opmærksomhed og begejstrede fnis på de rigtige steder fra børnene, der sidder på gulvet i det store kirkerum og hører historien 'Hvordan alting blev til og "De to allerførste mennesker'. Løbende afbrudt af lydeffekter fra organisten.

Undervejs i oplæsningen holdt Kim Fupz Aakeson pauser, som organisten fyldte ud med små lydbilleder
Undervejs i oplæsningen holdt Kim Fupz Aakeson pauser, som organisten fyldte ud med små lydbilleder

Men er der brug for endnu en børnebibel? Og skal den komme fra Vitellos far?

”Da forlaget spurgte, tænke jeg først: ’Hvorfor i alverden spørger de mig?’. Men da jeg kiggede ned over mine bogtitler, kunne jeg nok godt se, at jeg faktisk har skrevet en del om guder og tro. Egentlig havde jeg ikke tid, for jeg er ved at arbejde på noget om de nordiske guder. Men så tænkte jeg: ’Hvis jeg siger nej, så spørger de bare Jesper Wung-Sung’. Og så sagde jeg ja”, fortæller han.

Fungerer også til de store elever

Halvvejs i processen har han orienteret sig i, hvad der ellers findes af børnebibler.

”Jeg synes, min har sin egen berettigelse. Den ligner i hvert fald ikke de andres. Nogle er mere fjollede i sproget, og det kunne jeg hurtigt mærke, at det synes jeg ikke passer, og flere andre er for de helt små. Jeg synes ikke, at vi behøver at gøre biblen pussenusset. For skolebørn i dag ved godt, at sådan er verden ikke”.

Fx var han heller ikke et øjeblik i tvivl om, at historien om Kain og Abel skulle med. Og den er fravalgt i flere af de andre børnebibler.

”Det er jo søskendejalousi. Det kunne ikke være meget mere rammende for børns verden. Selvfølgelig skulle den med”, siger han.

Præst Anne Kathrine Giversen oplever også, at bogen kan fungere til flere aldersgrupper. Hun har læst den for sine egne børn, som er yngre, men hun bruger den også til sine konfirmander, og det ville hun ikke finde på med de andre børnebibler.

”Det handler både om sproget og om tegningerne, som Signe Kjær har lavet. De er ikke naive som i en bog for de helt små. Johannes Døberen ligner jo en cirkusartist med spraglet tøj og vildt hår. Mine konfirmander kan virkelig godt lide den”.

Illustratoren Signe Kjær har også netop modtaget Kulturministeriet illustratorpris for en anden skolerelevant bog.

I forvejen meget brugt i folkeskolen

Der kommer hurtigt kø til signering efter gudstjenesten, og det er langt fra kun Børnebiblen, børnene har slæbt med.

Kim Fupz Aakesons Vitello bøger er meget brugt i danskundervisningen i de små klasser, og da Folkeskolen i januar bad CFU’erne om at lave en top-20 over mest udlånt skønlitteratur, figurerede Kim Fupz to gange på listen. Med ’Jeg er William’ og ’Engelbert H og den sidste chance’.

Der var både Vitello-bøger og 'Den pænt store Kim Fupz' med, da børnene ville have deres bøger signeret
Der var både Vitello-bøger og 'Den pænt store Kim Fupz' med, da børnene ville have deres bøger signeret

Han mener dog ikke selv, at det vil betyde så meget for eleverne, hvis de bliver præsenteret for en børnebibel i kristendomskundskabstimerne, som er skrevet af Vitellos far.

”Jeg tror ikke, at børn går så meget op i, hvem der har skrevet bøgerne. Men jeg håber bestemt, at den vil ramme dem og kunne bruges i undervisningen. Ligesom med H. C. Andersens eventyr, er det jo ærgerligt, hvis man aldrig når længere end til en gendigtning. Men jeg håber, at det kan være en dør ind, og så kan man genbesøge historierne i den originale form senere i livet”, siger han.

Han mener, at det er vigtigere end nogensinde, at vi har noget fælles gods som H. C. Andersens eventyr eller biblen.

”Hvis man kigger sig omkring i et tog, så er alle jo i hver deres lille verden med deres gadgets. Jeg tror,S det er utroligt vigtigt, at vi har noget fælles, hvor vi alle sammen kender referencerne. Derfor er biblens historier vigtige at kende”.

Powered by Labrador CMS