Litteraturen er både et spejl og et vindue

Hvis elever skal læse af lyst, skal de kunne spejle sig i det, de læser. Og fordi eleverne er mangfoldige, skal børne- og ungdomslitteraturen også være det. Folkeskolen har kigget på, hvad CFU’erne udlåner til skolerne, og fået en læseforsker og en professor i børnelitteratur til at kommentere på top-20-listen.

Publiceret

Top 20 - trykte bøger

Ternet Ninja 1  af AndersMatthesen

Skammerens datter  af LeneKaaberbøl

Drengen i den stribede pyjamas  afJohn Boyne

Jeg er Frede  af Hanne Kvist

Kaskelotternes sang  af BentHaller

Kopierne  af Jesper Wung-Sung

Intet  af Janne Teller

Coraline  af Neil Gaiman

Liv på spil  af Søren Jessen

10 Tag gaden tilbage  af Sarah Engellog Sanne Munk Jensen

11 Dig og mig ved daggry  af SanneMunk Jensen

12 Mis med de blå øjne  af EgonMathiesen

13 Jeg er William  af Kim FupzAakeson

14 De hvide mænd  af Kenneth BøghAndersen

15 Gummi-Tarzan  af Ole LundKirkegaard

16 Monster  af Patrick Ness

17 En dødssyg ven  af DanielZimakoff

18 Veronika lyder som harmonika  afRebecca Bach-Lauritsen

19 En, to, tre - nu!  af JesperWung-Sung

20 Engelbert H og den sidste chance af Kim Fupz Aakeson

Top 20 E-bøger

De hemmelige youtubere  af MariaRørbæk

Selfie Simon  af SusanneFoldberg

Ternet Ninja 1  af AndersMatthesen

Tag gaden tilbage  af SarahEngell

Liv på spil  af Søren Jessen

Hest, hest, tiger, tiger  af MetteE. Neerlin

Djævelens lærling  af Kenneth BøghAndersen

Jeg er William  af Kim FupzAakeson

De hvide mænd  af Kenneth BøghAndersen

10 7.a  af Bjarne Reuter

11 Alt på spil  af Søren Jessen

12 Brødrene Løvehjerte  Af AstridLindgren

13 Skammerens datter  af LeneKaaberbøl

14 Soldater græder ikke  af JesperNicolaj Christiansen

15 Kings of Jutland  af GlennRingtved

16 Dig og mig ved daggry  af SanneMunk Jensen og Glenn Ringtved

17 Langt fra Det Hvide Hus  af MetteVedsø

18 Zam  af Jesper Wung-Sung

19 13 historier  af Jakob G.Madsen

20 Antboy - tissemyrens bid  afKenneth Bøgh Andersen

3 TENDENSER

Professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet NinaChristensen tror, at disse tre tendenser vil slå igennembørnelitteraturen i fremtiden:

1. Flere historier med diversitet ipersongalleriet, samtidig med at personernes "anderledeshed" bliversekundært i forhold til fortællingens tema.

2. Endnu mere børne- og ungdomslitteratur, der forholder sigtil klimakrisen - der er alleredeudkommet en del.

3. Børn vil i højere grad end i dagblive inddraget i at skabebørnelitteraturen, for eksempel ved at forfattere samarbejder medbørn.

3 TIP TIL UNDERVISNINGEN

Henriette Romme Lund, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ogKøbenhavns Professionshøjskole, har været med til at udgiveforskningsoversigten "Børns læselyst". På den baggrund fremhæverhun følgende:

1. Det individuelle bogvalg er heltafgørende for børns læselyst, derfor kan fælles værklæsning være enudfordring.

2. Dialog omkring det læste er megetvigtigt, så den læste bog ikke bliver en tavs oplevelse foreleven.

3. Ved at stille åbne spørgsmål omelevernes individuelle bogvalg kan alle deltage i dialogen udenselv at have læst bogen.

BØRN LÆSER MINDRE

Alle undersøgelser viser, at børn læser mindre i fritiden,end de gjorde tidligere. I undersøgelsen "Børns læsning 2017", somLæremiddel.dk har udarbejdet for Tænketanken FremtidensBiblioteker, svarer halvdelen af eleverne i 3.-7. klasse, atde nok ville læse mere, hvis de havde mere tid. En del afeleverne giver den lange skoledag skylden. Men sammenlignerman børnenes tid til læsning med tidsforbrug på andre medier,er det tydeligt, at det nok ikke er den lange skoledag, deralene er problemet. Eleverne har nemlig rigelig tid til bådetv, computer og sociale medier.

I undersøgelsen svarer 47 procent af eleverne, at de er "megetenige" eller "lidt enige" i, at de kun læser, hvis de er nødt tildet. 23 procent er meget enige i, at de mest læser, når de voksnesiger, at de skal, mens 16 procent er meget uenige i dette udsagn.På spørgsmålet om, hvorvidt læsning er "cool", svarede kun 15procent ja.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad skal danske skoleelever udsættes for af skønlitteratur, inden de forlader grundskolen?

Det er noget, Dorte Haraldsted Mortensen overvejer næsten hver dag. Efter tyve år som dansklærer er hun blevet pædagogisk konsulent på Københavns Professionshøjskoles Center for Undervisningsmidler (CFU). Dermed har hun ansvar for at indkøbe de bøger, som en stor del af hovedstadsområdets elever stikker næsen i, læser, analyserer, fortolker og i sidste ende kommer til afgangsprøve i.

Dorte Haraldsted Mortensen står med andre ord med lidt af en dannelsesopgave.

"Vi har mange kriterier, vi bruger, når vi køber bøger ind", fortæller hun. "Først og fremmest skal der være en eller anden form for litterær kvalitet. Teksten skal give mulighed for, at eleverne kan læse med fordobling, som det hedder faghæftet. Der må gerne være flere planer, som kræver, at eleverne undersøger teksten nærmere".

Derudover kigger hun også efter, om der er nogle relevante problemstillinger for målgruppen.

"Er det noget, de kan spejle sig i? Eller omvendt - kan de gennem bogen få indblik i noget, der er anderledes? Kan de blive klogere på, hvordan andre lever?"

Nye bøger topper listen

Folkeskolen har fået CFU Danmark til at udarbejde en opgørelse over sine mest udlånte skønlitterære værker i 2021 - både dem på papir og e-bøgerne. Og top-20-listen overrasker faktisk Dorte Haraldsted Mortensen lidt.

"Der har jo længe været en fortælling om, at dansklærerne bare kører med de samme bøger år efter år. Men mange af de bøger, der ligger øverst på listen, er ret nye bøger", siger hun.

Listen toppes af "Ternet Ninja 1", "Skammerens datter" og "Drengen i den stribede pyjamas" for papirbøgernes vedkommende. Listen for e-bøger krones af titlerne "De hemmelige youtubere", "Selfie Simon" og "Ternet Ninja 1". Den ældste af de tre papirbøger er "Skammerens datter", som udkom første gang i 2000. De ældste titler på top-20 er "Mis med de blå øjne" fra 1949 og "Brødrene Løvehjerte" fra 1974 (1973 i Sverige).

"De har alle sammen fået en slags klassikerstatus", mener Dorte Haraldsted Mortensen og uddyber:

"Det er lidt sjovt, at 'Mis med de blå øjne' har sneget sig med på listen. Det hænger nok sammen med, at forfatteren, Egon Mathiesen, er med i det vejledende tillæg til danskkanonen. Der er ikke så meget kanonlitteratur, der er relevant for indskolingen, så det er nok derfor, at den titel boner ud. Og så viser listen også, at bøger, der er blevet filmatiseret, har et længere liv i skoleklasserne".

Det afgørende bogvalg

Bogvalget er helt afgørende for læselyst, fortæller Henriette Romme Lund, som er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole. Hun har blandt andet medvirket i forskningsprojektet "En generation af stærke læsere - greb til læselyst", udviklingsprojektet "Lyst til læsebånd i hele landet" og har for nylig, i samarbejde med forskeren Anna Skyggebjerg, udgivet forskningsoversigten "Børns læselyst".

"Vi kan se, når vi evaluerer læselystinitiativer, at det individuelle bogvalg er helt afgørende for børn. Og det kan stå i kontrast til, at der indkøbes klassesæt. Men sådan er virkeligheden jo, og det skal vi heller ikke være blinde for".

På den anden side bliver man nødt til at have fælles bøger i danskfaget, og så kan fælles læsning af samme værk også være noget, der kan styrke lysten til at læse, hvis værket altså rammer eleven, understreger Henriette Romme Lund:

"Dialog omkring det læste er også meget vigtigt, så den læste bog ikke bliver en tavs oplevelse, men noget, man snakker med andre om".

Professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet Nina Christensen synes, at titlerne på top-20-listerne er spændende. Især at der er så meget ny børne- og ungdomslitteratur på.

"Jeg skal være den første til at sige, at ældre børnelitteratur er interessant at beskæftige sig med", siger hun. "Men jeg glæder mig over, at listen i høj grad også afspejler, at børnene og deres interesser bliver taget alvorligt".

Ikke mindst "Ternet Ninja", som topper listen over udlånte papirbøger og ligger som nummer tre på listen over udlånte e-bøger, synes hun er sigende for udviklingen inden for børnelitteratur.

"Det peger ind i den tendens, at man lytter til, hvad der interesserer børnene. At formidle litteratur behøver ikke at være, at 'her er en bog, som jeg som voksen synes er god, det skal du også synes'. Vi ved fra forskningen, at noget af det, børn søger i litteraturen, er humor. Og man må konstatere, at 'Ternet Ninja' er en virkelig sjov bog", siger Nina Christensen.

Samtidig indeholder bogen nogle klassiske dannelsesaspekter, som danskundervisningen har tradition for at inddrage, mener professoren:

"Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det på mange måder er en ret moralsk bog. Ikke moraliserende vel at mærke, men det er en bog, der diskuterer, hvad et godt menneske er. Den er ovenikøbet sprogligt ret velskrevet - og der skal jo helst ikke noget ind i danskundervisningen, som ikke er velskrevet".

Undgå de klassiske pigebøger

Hvis CFU'ernes top-20 er et fingerpeg om, hvad der bliver læst i nutidens danskundervisning, må det siges at være svært at udlede entydige tendenser. Og sådan skal det også være, mener Dorte Haraldsted Mortensen. 

"Vi prøver at få en vis mangfoldighed i det, vi indkøber i klassesæt til CFU'en", understreger hun. "Bøgerne skal bruges til undervisning, og der sidder mange typer af elever i en klasse. Så romanen må gerne tale til en bred målgruppe. Så selv om det er en historie, der foregår i en håndboldklub for eksempel, skal bogen behandle emner, som er interessante for dem, der ikke er vilde med håndbold. Og vi undgår nok de allermest lyserøde såkaldte pigebøger, for det vil skubbe halvdelen af målgruppen væk, allerede inden de har læst første side".

Dog har "Godnathistorier for rebelske piger", som er en udenlandsk fagbog, fundet vej ind i Dorte Haraldsted Mortensens CFU-samling, selv om den på mange måder stikker ud - og i øvrigt heller ikke har fundet vej til top-20.

"Af og til vælger vi også at købe en bog, hvor vi tænker, at 'det er da noget helt nyt, det har vi aldrig set før'", fortæller hun om bogen, der er en samling portrætter af kendte kvinder fortalt som eventyr.

"Der var nogle ret fine illustrationer, og teksterne var meget korte. Det gør, at den lægger op til, at man selv producerer lignende portrætter, så vi syntes, den var relevant at bruge i undervisningen og derfor have i vores samling".

En bog, der har "hele pakken"

Den ideelle bog har både en høj litterær kvalitet og booster samtidig læselysten, fortæller den erfarne dansklærer og CFU-indkøber.

"En gang imellem finder man en bog, der har hele pakken - for eksempel 'Tag gaden tilbage', som også ligger ret højt på listen. Da jeg havde læst den, vidste jeg, at den ville blive et hit. Den har et plot, som gør, at man bare bladrer af sted, og den behandler nogle aktuelle problemstillinger som deling af nøgenbilleder på nettet. Og så er den velskrevet rent sprogligt, og det er jo skønt, når det kan lade sig gøre. Det kan det bare ikke altid".

Dorte Haraldsted Mortensen kigger også rundt i populærkulturen efter tendenser, der kan "oversættes" til læselyst. Også selv om værkets litterære kvalitet måske ikke er den allerstørste.

"Er der aktuelle film eller tv-serier, som eleverne i forvejen er interesserede i? Så køber vi måske lidt af det hjem. 'Hunger Games'-serien var for eksempel stor en overgang, så det kan være et argument for at få nogle af de bøger ind. Det kan måske give nogle lyst til at læse, som ellers ikke har det. Det kan godt være, at de ikke har kvalitet til at opnå klassikerstatus, men vi vil ikke som sådan være smagsdommere".

Lidt i samme genre er den del af bøgerne på top-20, som tager fat i problemstillinger, der knytter sig til sociale medier, gaming og børn og unges digitale liv. Det er for eksempel bøgerne "De hemmelige youtubere" og "Selfie Simon", der ligger som henholdsvis nummer 1 og 2 på listen over mest udlånte e-bøger, og "Liv på spil", som i graphic novel-udgaven er den niende mest udlånte papirbog på listen.

"Det er nogle forholdsvis lettilgængelige bøger, som kan være med til at tænde læselysten hos en gruppe elever, der ellers ikke læser så meget", mener Dorte Haraldsted Mortensen.

Men uanset hvor høj kvalitet eller bred appel en bog har, kan man ikke garantere, at alle elever i klassen føler, at den rammer dem. For dem kan en fælles værklæsning hurtigt blive en udfordring, fortæller læseforsker Henriette Romme Lund.

"Vores evalueringer viser, at der er mere potentiale i at give den enkelte elev en god læseoplevelse, når bogen er individuelt valgt", siger hun.

"Vi ser sprækker af den type litteraturundervisning rundtomkring i skolesystemet, for eksempel på skoler, der arbejder med læsebånd, hvor eleverne læser selvvalgt litteratur. Det kræver dog igen, at eleverne kan vælge en bog, de synes er god og har lyst til at læse. Det kræver viden, vejledning om udgivelser, tilgængelighed af læsestof og dialog med voksne fagprofessionelle. Det kan være ekstremt resursekrævende. Eksempelvis hvis læreren skal styre 25 individuelle bogvalg for bagefter at have individuelle samtaler om 25 elevers forskellige oplevelser", siger Henriette Romme Lund.

Hun peger på studier, som viser, at lærere har løst den udfordring ved at vise interesse for elevens bog og arbejde med åbne spørgsmål i dialogen.

"Så kan man have gode samtaler uden nødvendigvis at have læst bogen", forklarer hun.

Mere mangfoldighed i bøgerne

CFU's bogsamlinger vil kun blive mere mangfoldige i fremtiden, spår Dorte Haraldsted Mortensen.

"Vi kommer til at se flere titler, hvor hovedpersonen er i tvivl om sin kønsidentitet eller måske slet ikke har en", mener hun. "Det er noget, jeg oplevede, at mine egne elever efterlyste. Eleverne er på mange måder langt fremme i skoene på mangfoldighedsdagsordenen, og fremadrettet tror jeg, at vi vil indkøbe flere titler, hvor minoriteter har hovedrollen, men på en måde, hvor det at være en del af en minoritet ikke er bogens hovedtema. Eller en handicappet hovedperson, men igen uden at selve handicappet er historiens omdrejningspunkt. Så mere mangfoldighed tror jeg bliver et kodeord i litteraturarbejdet fremover". Samtidig er god hverdagslitteratur også stadig relevant, mener Dorte Haraldsted Mortensen:

Professor i børnelitteratur Nina Christensen er enig i, at eleverne efterspørger diversitet i fortællingerne. Det kan være diversitet i køn, etnicitet eller kropslig fremtræden."Jeg vil personligt gerne have flere historier om de udfordringer, der er ved at være 'et helt almindeligt barn' med 'helt almindelige problemer'. Men det at være 'almindelig' er blevet et bredt begreb".

"Alt det her med, at der ikke er en norm for at være individ, det kommer vi til at skulle tage alvorligt. Danske børn og unge møder diskussionen om diversitet og heterogenitet overalt i populærkulturen. Bogen er et lidt langsommere medie, så det kommer med en vis forsinkelse ind i skolen. Men det kommer, og det vil komme på en måde, hvor det ikke er demonstrativt: 'Her er en bog om en etnisk minoritet', 'her er en bog om at være handicappet'. Det bliver mere noget med: 'Her er en hovedperson, der er ulykkeligt forelsket, og så sidder hun for resten i kørestol'", siger hun.

Powered by Labrador CMS