De danske 4.-klasseelever har aldrig læst så dårligt ifølge den internationale læseundersøgelse Pirls, som de gør i 2021-undersøgelsen, som netop er offentliggjort.

Men det mest bekymrende ved dagens læseresultat er, at de danske elever sammen med de norske ligger helt i bund i opgørelsen af læseglæde blandt de deltagende 65 lande og regioner, mener Radikales undervisningsordfører Lotte Rod.

”Det gør mig virkelig ked af det, og det er det, der rammer mig allermest. Det er fantastisk at kunne forsvinde ind i historier. Den glæde skal alle børn have lov til at opleve”.

”Derfor er det så vigtigt for mig, at det er her, at vi starter, og at det er her, at det politiske ansvar ligger”, siger hun.

Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse

Lotte Rod peger på, at det er særligt alvorligt, at der er en stigende ulighed, når det kommer til elevernes læseevne og glæde.

”Der er en enorm ulighed. Der er børn, hvor forældrene læser med dem, fortæller historier og tager dem med i teater, og så er der nogle børn, hvor denne her verden, slet ikke åbner sig. Så bliver det at læse noget, der er træls og forbundet med noget, man ikke kan finde ud af”, siger hun.

Brug for færre mål og mere glæde

Den radikale ordfører peger på, at en række af de elementer, der blev indført med folkeskolereformen fra 2014, skal ryddes ud i for at løfte elevernes læseniveau.

”Vi har politisk i 10-20 år presset på for at instrumentalisere undervisningen til noget, man skal bruge til en prøve i stedet for at dyrke glæden, nysgerrigheden og fordybelsen. Vi skal ikke lave flere test, regler og mål. Vi skal have ryddet ud i målstyringen og presset om at skulle igennem ting hurtigt og overfladisk”.

"Vi har et politisk ansvar for at give plads til begejstring og fordybelse, så eleverne får lov til at blive opslugt af at læse historier og fortællinger. Hvis det hele bliver et middel og instrument til noget, eleverne skal bruge til eksamen, slår vi hele gnisten ihjel".

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) peger på, at den dalende danske læsescore er sket i en periode, hvor skærmene fylder mere og mere. Er det forsimplet at give skærmene skylden?

Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar”

”Jeg tror, at det er en del af forklaringen, fordi det er en særlig oplevelse at have en bog i hånden, som vejer noget, dufter af bibliotek og at der er nogle børn før dig, som har siddet med den samme bog i hånden. Selve bogen taler til dine sanser og krop på en anden måde end en død skærm”.

”Men jeg tror ikke, at det er hele forklaringen. Det hænger også sammen med, at lærerne har fået mindre tid til at forberede undervisningen, og at målstyringen jo mange steder har fjernet fordybelsen og har handlet mere om teknikker og mål end glæden og kærligheden til det værk, man er i gang med at læse”, siger hun.