Moderaternes skoleordfører, psykolog Rasmus Lund-Nielsen vil indføre mobilfri skoler på landsplan.
Moderaternes skoleordfører, psykolog Rasmus Lund-Nielsen vil indføre mobilfri skoler på landsplan.

Skolerne skal sættes fri, men: Her er de første 5 skoleudspil
fra de nye politikere

Folketingsvalget er knap overstået, før politikerne falder over hinanden for at foreslå forandringer i skolesystemet. Læreren bag ”sæt det på skemaet”-listen, synes, politikerne bør tænke sig lidt mere om, før de kommer med nye idéer.

Publiceret Senest opdateret

Selvom frihedsdagsordenen og politiske løfter om ro i folkeskolen har fyldt en del i og efter valgkampen, har det ikke holdt partier og politikere fra at dele deres idéer til, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Det er ikke nogen overraskelse for lærer og debattør Anders Thorsen.

Han har i flere år haft en sidegesjæft med at samle de idéer til nye fag, som politikere og debattører hvert år lufter. Han har vurderet skema-forslag om alt fra ufoer til yoga og sorg, så han lader sig ikke sådan afskrække af politikernes nye idéer.

Faktisk synes han, det er lidt sjovt.

”Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af det, for det er tydeligt, at det er nogle politikere, som skal vise sig frem efter at være valgt ind og bevise, at de vil alt muligt. Og selvom frihedsdagsordenen fylder, så er der altid et ”men” bagefter. Det er frihed, komma og ikke frihed, punktum”, siger Anders Thorsen.

Udskolingslæreren forstår godt, at politikerne har trang til at komme med forslag til skolen, selvom de egentlig har sagt, at skolerne skal bestemme mere selv. Men hvis der er lærere, der føler sig trådt over tæerne, har han følgende råd:

"Hvis man føler sig provokeret som lærer, så ville jeg huske på, at det ikke er personligt henvendt – det er ikke dig, der gør noget forkert. Og så ville jeg rette provokationen hen på elevernes vegne. For det er jo de stakkels unge, der i forvejen skal opfylde alle mulige krav, som bliver presset yderligere. Det er dem, der pludselig står med ansvaret for at løse alle mulige virkeligt svære problemer. Det er ikke fair".

Her er nogle af de forslag til skolen, der for nylig er blevet luftet:

1. Kulturministeren vil indføre fællessang for skolerne

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne elskede selv morgensangen som barn og lægger vægt på morgensangen som et værktøj til mere fællesskab og dannelse. Derfor vil han have, at alle skoler skal synge morgensang – på samme tid hver dag – hver tirsdag, onsdag og torsdag. Det siger han til Berlingske.

Anders Thorsen synes egentlig, forslaget er godt. Så godt, at det er virkelighed rigtig mange steder.

”Det er helt tydeligt, at det her forslag kommer fra et godt sted – han vil noget godt for børnene. Men rigtig mange steder bruger man allerede regelmæssig fællessang, for eksempel der hvor jeg arbejder, så spørgsmålet er, hvor banebrydende forslaget er?”, siger Anders Thorsen.

2. Moderaterne vil gøre skolen mobilfri

Rasmus Lund-Nielsen er, udover at være nyvalgt for Moderaterne på Christiansborg og ny skoleordfører, også psykolog. Og med den baggrund var han forleden i Politiken og foreslå, at skoler fremover skal være mobilfri. At den tid og energi, eleverne bruger på deres telefoner, ville kunne bruges på at lære, hvis telefonerne ikke er tilgængelige.

Anders Thorsen har hørt om mange steder, hvor man praktiserer netop dét.

”En fællesnævner ved forslagene er, at det er tydeligt, at politikerne ikke lige har undersøgt sagen og samlet erfaringer, inden de siger ting. Der er masser af gode og dårlige erfaringer med både morgensang og mobilfri skole, så hvorfor ikke starte med at undersøge det, inden det fremlægges som et nyt politisk forslag?”, spørger Anders Thorsen.

3. DF vil indføre forbud mod tørklæder

Dansk Folkeparti fremsætter igen et beslutningsforslag om at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen. Ifølge partiet er tørklædet et tegn på underkastelse, og det skal det danske samfund, heriblandt skolen, ikke acceptere.

”Det her forslag er jeg stødt på en del gange, det er en klassiker. Men det er ikke skolens opgave at bestemme, hvad eleverne skal have på. Jeg troede egentlig, at vi droppede den idé efter "crop top-gate" forrige år. Det er simpelthen ikke vores opgave. Selvfølgelig har vi en pligt til underretning, hvis der er tegn på mistrivsel eller social kontrol, men det tager vi altså rigtig alvorligt som lærere, og det er i øvrigt en helt anden diskussion”, siger Anders Thorsen.

4. Tesfaye: Adgangskrav til gymnasiet skal hæves

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger i en DR-podcast, at regeringen vil se på at stramme kravene for at komme ind på en gymnasial uddannelse. Det er ministerens håb, at de strengere krav vil få flere til at vælge erhvervsuddannelser frem for de gymnasiale uddannelser.

”Jeg synes, fokus er lidt off her. Jeg er i hvert fald lidt bange for hvilke konsekvenser, der kan være ved at skærpe adgangskravene. Vi presser i forvejen vores unge så meget, og vi skal passe på med at lægge ekstra krav på dem. I stedet skal vi hellere fokusere på at vejlede de unge mere og så i øvrigt sørge for, at erhvervsskolerne er et attraktivt valg.”, siger Anders Thorsen.

5. Skoler skal køres som en virksomhed

Institutioner som folkeskolen vil fungere bedst, hvis den privatiseres, mener Moderaterne.

Et af deres argumenter er, at en løsrivelse af folkeskolen fra det politiske system vil sikre, at forældre, lokalpolitikere og repræsentanter fra erhvervslivet vil have mere selvbestemmelse over udformningen af skolen. Et andet er, at man kan give lærerne mere i løn, så lærerjobbet bliver mere attraktivt.

"Jeg køber ikke præmissen om, at når bare vi privatiserer, så bliver det hele bedre. Der er stadig problemer med trivsel og alt muligt andet, når man arbejder på en privatskole, og det kan jeg sige, fordi jeg arbejder på en. Men forslaget om at inddrage det lokale miljø mere, det kan jo sagtens lade sig gøre i højere grad på folkeskoler, og det er da en god ide", siger Anders Thorsen.

Powered by Labrador CMS