”Regeringen vil sætte folkeskolen fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk”.

Sådan indledes afsnittet om folkeskole og børn i regeringsgrundlaget, som blev offentliggjort onsdag.

Afsnittet fylder kun omkring en halv side i den 63 sider lange tekst, men når at komme ind på flere af de centrale diskussioner, der har fyldt i skoledebatten de senere år.

Regeringen ønsker at fortsætte samarbejdet ’Sammen om skolen’ og lægger desuden op til at gøre det muligt lokalt at konvertere understøttende undervisning til for eksempel kortere skoledage.

Pengene skal blive i skolen og bruges på for eksempel "tovoksenordninger, elevpulje målrettet til at løfte udsatte elever mv.", lyder det i regeringsgrundlaget.

Radikalt aftryk

Regeringen lægger desuden op til at tage initiativ til en ny betænkning for pædagogisk udvikling – i teksten kaldet ”Den Grønne Betænkning”.

Netop sådan en betænkning har de Radikale brugt længe på at udvikle.

Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, om der er tale om at adoptere de Radikales bud på en grøn betænkning, som partiet præsenterede et udkast til i august.

Penge fra bro til børn

På dagens pressemøde annoncerede statsministeren, at regeringen har planer om at etablere en såkaldt børnefond.

”De 45.000 unge, der i dag hverken er i uddannelse eller arbejde, det betragter vi som en af vores aller- allerstørste forpligtelser at gøre noget ved. Det er jo kæmpe stort. I alle de år jeg har været med i politik, har vi haft den her restgruppe af unge, som vi dybest set som samfund har opgivet. Vi går i gang nu med en trepartsaftale og har besluttet os for at lave en børnefond, som skal understøtte noget af det arbejde”, lød det fra Mette Frederiksen (S), der kaldte det "noget af det, jeg personligt er gladest for".

Det er ikke umiddelbart muligt at genfinde en decideret 'Børnefond' i regeringsgrundlaget. Men det fremgår, at regeringen har besluttet, at en planlagt forbindelse over Vejle Fjord ikke gennemføres, og at de cirka 6 milliarder kroner, som derved spares, reserveres til en fond, der "f.eks. kan gå til at løfte børn eller klima."

Farvel til Store Bededag

Et andet initiativ, som kommer til at berøre lærerne, er afskaffelsen af Store Bededag, som regeringen lægger op til.

Det er vel at mærke en afskaffelse uden af sætte noget andet i stedet, hverken løn eller fritid.

Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, om det betyder, at Store Bededag fremover skal være en skoledag, eller om børnene fortsat skal have fri, så det fremover kun er deres lærere og pædagoger, som skal lægge flere timer på skolen.

3 milliarder mere i løn i 2030

I regeringsgrundlaget er der afsat penge til et lønløft af de offentligt ansatte.

Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 milliard kroner i 2024 stigende til 3 milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Rammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration, og regeringen lægger blandt andet op til at øge brugen af lokal løndannelse, altså give individuelle lønstigninger til særligt dygtige eller engagerede medarbejdere.