Blog

Har du et problem? Bare rolig, skolen fikser den stadig

Nytåret er traditionernes og tilbageblikkenes tid. Min nytårstradition er det-skal-på-skoleskemaet-listen over alt det, vi danskere ønskede på skoleskemaet i 2022. Den er som sædvanligt både lang og sjov.

Publiceret Senest opdateret

”Svømmeundervisning på skoleskemaet!” Sådan lød budskabet på Twitter engang i foråret fra Winni Grosbøll. Læserne måtte forstå, at for mange er utrygge ved vandet, og det er en barriere for, at vi får nok får nok oplevelser ved vores kyster.

Den tidligere bornholmerborgmester og nuværende direktør i Friluftsrådet er på ingen måde den eneste, der ønsker ting på skoleskemaet. De seneste fem-seks år har jeg nemlig samlet på det-skal-på-skoleskemaet-udsagn sagt i artikler, debatindlæg og i kommentarspor på sociale medier. Så måske får du flashback fra sidste år, hvor jeg skrev et lignende blogindlæg, men jeg lover dig, at dette er den friske liste fra 2022:

Døden, åben og rolig, partnerdrab, workflow, muhammedtegningerne, skat, privatøkonomi, narcissisme, tarmen, kildekritik, robotteknologi, pædagogik og sundhed, bæredygtigt landbrug, handel, byggeri, kodning, livskundskab, gode vaner, seksuel afholdenhed, urban dannelse, interseksionalitet, kønsroller, hvordan jeg styrer min økonomi, digital dannelse, hvordan man starter en virksomhed, holocaust og jødehad, teknologi og programmering, bæredygtig fødevareproduktion, klimavenlig energiproduktion, design og fremstilling, træhåndværk og snedkeri, arbejdslivsfag, meditation, bæredygtighed, minimalisme, zerowaste, nonejakulationsorgasmer, samtykke, sunde relationer, hvordan man ikke begår modstand under en voldtægt, mental sundhed, e-sport og gaming, kulturarvsfag, energieffektivisering, penge, iværksætteri, klassebevidsthed, virkeligheden, Grønland og Færøerne, svømmeundervisning, træsløjd og sundhed, handel og kontor, pædagogik, arkitektur, morgensang, forældreskab, bælgfrugter, kønsdiversitet, reparationer, digital forståelse, køkultur, Tæt på sandheden med Jonathan Spang, finansiel dannelse, fremtidskompetencer, køn, rigtigt og forkert, Hitlers Æselører, normalitet, GDPR, stoisk filosofi, normkritik og feminisme, krop, sind og basal psykologi, trivsel, hverdagsøkonomi, hacking og cybersvindel, basal psykologi, budgettering, yoga, ligestilling, Bob Lazar, integration, teateret, landmandsspillet, uld, robotter, personlig udvikling, miljøproblemer og deres løsning, demokratisk dannelse og selvstændig tænkning, erhversorienteret og økonomisk basislæring, statistisk dannelse, livskundskab, måltidsdidaktik, energikrisen, andelsbevægelsen, sorg, fodbold, kollegakærlighed, gode toiletvaner, økonomirådgivning, kørekort til offentlig transport og trivselsfag.

Anders Thorsen

Jeg er uddannet lærer fra Læreruddannelsen i Aarhus i 2012 med linjefagene dansk, samfundsfag og geografi. Jeg arbejder i udskolingen på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og derudover blander jeg mig ofte i debatten om skole og uddannelse i Danmark. Min debatbaggrund er fra Politikens Debattør- og kritikerskole i 2013 og CEVEA's Lærer og meningsdanner i 2016. Twitter og Instagram: @AndersRegnar

Danskernes automatreaktion

Vildt nok, ikke? Og 2022 er ikke særlig, for sidste års liste var ligeså vild. Og året før det. Og før det. Og før det. Og før det. Og før det. Når jeg år efter år kan lave tilsvarende lange lister, kan jeg konstatere, at vi danskere stadig tror, at skolen skal klare snart sagt alle tænkelige problemer. For det meste griner jeg af de mange gakkede forslag til skoleskemaet, for det bliver så absurd at se listen i sin helhed.

Men som det så ofte er tilfældet med det sjove og absurde, så ligger der noget alvorligt bag. Listen siger nemlig noget om os danskere og vores forhold til vores skole, så jeg tror, at jeg på en eller anden måde er i gang med en sociologisk undersøgelse med de her lister. Indrømmet, jeg ved ikke, hvor den undersøgelse ender, for jeg er stadig ikke sikker på præcist hvad den fortæller os. Men listerne siger i hvert fald noget om, hvordan vi ser skolen.

Vi har nemlig åbenbart en automatreaktion, når vi ser et lille eller stort problem, går der ikke længe før, før vi når til vores konklusion: Sæt det på skoleskemaet! Præcist som det var tilfældet med svømmeeksemplet. Ja, jeg fristes til at skarpvinkle og sige, at vi gør skolen til et bundløst hul for alle vores problemer. Og det er skolen simpelthen ikke til for.

Skør én-til-én-forestilling

Måske er det udtryk for manglende respekt for skolen som samfundsbærende institution, når vi tilsyneladende bare fyrer den af med at proppe vores egne små hassaner og store kæpheste ind i klasseværelset den ene uge, mens vi den næste uge skælder ud på landets lærerværelser, når der lander en skuffende PISA-måling.

Sikkert er det i hvert fald, at det er dovenskab, hvis vi ikke engang undersøger, hvad der allerede undervises i, når vi farer i blækhuset og kræver noget på skoleskemaet. I tilfældet med svømmeundervisningen (og mange andre for den sags skyld) har Grosbøll ikke engang gjort sig den ulejlighed at undersøge, om der allerede bliver undervist i svømning. Det gør der rent faktisk, hvis det da ikke er blevet sparet væk.

Det er ikke sådan, at jeg slet ikke ønsker forandringer. Skolen ændrer sig med tiden, og det skal den også. Hvis den ikke gjorde det, ville det vigtigste fag i skolen stadig være latin, og vi ville sidde og terpe den lille katekismus. Det er da heller ikke min mening at skyde på det enkelte forslag til skoleskemaet, og personligt mener jeg da også, at svømning har sin berettigelse i skolen.

Men den absurde mængde af forslag viser, at vi har en skør én-til-én-forestilling om, at hvis vi bare indfører et fag om et emne, så får vi også løst et problem. Men sådan foregår læring bare slet ikke. Og slet ikke dannelse! Det er en meget mere kompleks størrelse, som tager lang tid.

"Hvad skal der så ikke undervises i?"

Jeg kan godt forstå, at mange samfundsproblemer i dag er så komplicerede, at de ikke bare lige lader sig løse med skattenedsættelse eller en højere straf. Det ved vi godt, så hvor skal vi så kigge hen, når problemerne skal løses? Ja, så må skolen lige fikse problemerne med toiletvaner, bæredygtigt landbrug og partnerdrab. Så er den ged ligesom barberet.

Vi glemmer bare, at når vi kræver af skolen, at den liiiiiige ordner energikrisen, liiiiige ordner cybersvindel, liiiiiige ordner jødehad og alt muligt andet, så er det jo faktisk vores børn, vi beder om at løse de problemer, vi voksne har skabt. Vi skubber ganske enkelt aben videre til næste generation i stedet for selv at tage ansvaret for problemerne.

Det er så nemt at hidse sig op på sociale medier eller med kollegaerne til frokostpausen og mene, at dét der og dét der og dét der må skolen for fanden da tage sig af. Det må man selvfølgelig gerne mene. Man må også godt mene, at det da er ih og åh så synd for børnene, at de ikke lærer dét der og dét der og dét der. Jeg beder bare om, at vi tænker os mere om, når vi giver den gas med vores det-skal-på-skoleskemaet-ønsker. Det kunne jo faktisk være, at vi allerede arbejder med det i skolen, fordi den er anderledes, end da du selv gik i skole for årtier siden (for den er meget anderledes i dag). Eller måske er det bedst, at lige netop dit problem bliver ordnet et andet sted, hvis det da overhovedet er et vigtigt samfundsproblem. Det kunne også være, at du selv bør løse problemerne i stedet for at overlade dem til dine børn.

Om ikke andet, så vil jeg opfordre dig til at spørge dig selv: ”Hvis mit forslag absolut skal på skoleskemaet, hvad skal der så ikke undervises i?” Det er faktisk det mindste, vi kan gøre. For skolen er ikke et bundløst hul for problemløsning i samfundet. Det er en samfundsbærende dannelses- og uddannelsesinstitiution.

En særlig tak!
Jeg er slet ikke færdig med at indsamle det-skal-på-skoleskemaet-forslag, for jeg grubler stadig over, hvad den årlige liste siger om os danskere og vores forhold til skolen. Derfor vil jeg gerne takke alle jer, der skriver og tagger mig, når I støder på noget, der skal på skoleskemaet. Jeg sætter kæmpestor pris på det, og jeg føler mig som en del af et det-skal-på-skoleskemaet-fællesskab. Så jeg håber, at I og andre læsere af dette indlæg ikke vil holde jer tilbage, hvis I støder på noget til listen... Undskyld, NÅR I støder på noget.

Kh. Anders