Igen i år har lærer Anders Thorsen lavet en liste over alle de 'sæt det på skoleskemaet'-forslag, han og en gruppe andre er stødt på i årets løb.
Igen i år har lærer Anders Thorsen lavet en liste over alle de "sæt det på skoleskemaet"-forslag, han og en gruppe andre er stødt på i årets løb.

Så er den gal igen

I 2017 begyndte Anders Thorsen at notere ned, hver gang offentlige debattører ville sætte et nyt fag på skoleskemaet. I dag klarer et community overvågningsarbejdet, og stifteren selv har sat forslagenes logik på formel.

Publiceret Senest opdateret

Døden, GDPR, bælgfrugter, køkultur og forældreskab.

Hvert år bringer lærer Anders Thorsen en liste over alle de ønsker, som velmenende debattører og politikere i årets løb har rettet mod folkeskolens curriculum.

Det bliver typisk til cirka 100 forslag til fag, emner eller kundskaber, som folkeskolelærerne bør undervise i, fortæller den 36-årige lærer.

I år rummer listen 93 forslag, og Anders Thorsen ser særligt to tendenser.

“Mange forslag peger i retning af, at vi står i en energikrise. Det er sådan noget som reparationer, zero waste, energieffektivisering og klimavenlig energiproduktion, som folk gerne vil have på skemaet”, fortæller han og peger på årets anden store tendens, der har været et par år undervejs.

Se de mange forslag, der er kommet i årets løb:

“Mange mener, at vi skal væk fra den akademiserede skole, så der kommer flere og flere forslag til håndværksfag. Træhåndværk og snedkeri, pædagogik og sundhed, teknologi og programmering og design og fremstilling”, opremser han.

Anders Thorsen har samlet eksempler til listen siden 2016, men i dag er han i virkeligheden mere en slags sekretær for et community på 20-25 mennesker (mest lærere) fra hele landet, der løbende sender eksempler til ham, forklarer han og opfordrer flere til at byde ind.

“Det er min største hobby, og folk må endelig skrive, hvis de ser et forslag til listen”.

Sætter ønskerne på formel

Ønskerne på listen adresserer ofte et større samfundsmæssigt problem, forklarer Anders Thorsen, der har udviklet en formel for den bagvedliggende logik: Problem i samfundet + tid i debatten = sæt det på skemaet.

“Der er de her større problemer i samfundet, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Og når lovgivning eller skattelettelser ikke er en mulighed, så tænker mange, at så har vi jo folkeskolen til at tage sig af det”, forklarer han.

Nogle forslag er på grænsen til det absurde, mener Anders Thorsen, men han ser også gode forslag.

Han fremhæver morgensang, teateret og digital forståelse som årets personlige favoritter og kommer med et råd til alle dem, der drives mod tastaturet for at nedfælde endnu et velmenende ønske til folkeskolens fagportefølje.

“Inden de fyrer den af, kunne de jo prøve at spørge lærere i deres netværk, om faget allerede er på skoleskemaet. Privatøkonomi, skat og kildekritik er der masser af i skolen, og bæredygtighed gennemsyrer faktisk naturfagene. Og gode vaner, demokratisk dannelse og selvstændig tænkning arbejder vi jo med hele tiden”, siger han og opfordrer desuden forslagsstillerne til at spørge sig selv: Hvad skal der ikke være på skoleskemaet, hvis der skal være plads til min kæphest?

“Det er nemt at ønske sig et nyt fag på skemaet, men jeg ser aldrig nogen, der foreslår, hvilke fag der så skal fjernes. Det er sværere”, siger Anders Thorsen, der godt kan forstå, at man kan falde for fristelsen i et stadigt mere komplekst samfund:

“Men måske skal vi i stedet acceptere, at der er problemer i samfundet, som er så store, at de ikke kan løses ved, at vi sætter dem på skoleskemaet. Det tror jeg, at vi har svært ved som mennesker, men vi kunne måske øve os lidt på det”.

Powered by Labrador CMS