Nu står det klart: Danmarks nye regering hedder Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Mens det er nogenlunde velkendt, hvad de to gamle partier mener om skolen, kender vi stort set ikke ’den nye dreng i klassen’.

På det nye partis hjemmeside kan man hverken finde beskrivelser af politik på folkeskoleområdet eller visioner for skolen. Faktisk er folkeskolen kun nævnt få gange i Moderaternes partiprogram og ofte i sætninger, der handler om unge og ungdomsuddannelser.

Men både partiformand Lars Løkke Rasmussen og flere partisoldater har i interviews løbende ytret holdninger til skolen. Og faktisk er nogle af dem ret vilde. Læs om fem af dem her:

1. Skolen skal drives som en virksomhed, og lærerne skal have mere i løn

Vi starter med en af de vildere idéer.

Kommunale institutioner bør ikke ledes som en del af den offentlige forvaltning, men bør drives som selvstændige enheder i en selskabslignende struktur med egen bestyrelse og med offentligt ejerskab.

Sådan skriver Moderaterne i deres partiprogram, som de offentliggjorde før valget.

Her gør de det klart, at de mener, at institutioner som folkeskolen vil fungere bedst, hvis den privatiseres.

Deres argument er, at en løsrivelse af folkeskolen fra det politiske system vil sikre, at forældre, lokalpolitikere, repræsentanter fra erhvervslivet og fra de andre institutioner i kommunen vil have mere selvbestemmelse over udformningen af skolen.

Det betyder også, at bestyrelsen skal have frihed til at give lønforhøjelser, hvilket Moderaterne håber vil være med til at fastholde lærere. Som det er nu, når man som lærer hurtigt sit øverste løntrin.

”Så kan man kan faktisk kun få en højere løn, hvis man trækker sig væk fra eleverne og undervisning og i stedet bliver koordinerende. På den måde er der nogle strukturer, som er med til at forhindre os i at udvikle det bedst mulige undervisningsmiljø. Og de principper går desværre igen både i ældreplejen og i sundhedssektoren”, sagde Jakob Engel-Schmidt til Altinget.dk.

2. Folkeskolen skal frigøres

Det går ikke, at flere og flere lærere og forældre vender folkeskolen ryggen og søger mod privatskoler. Det har blandt andre Lars Løkke Rasmussen sagt flere gange.

Derfor skal skolen have en ”hovedrengøring”, som han sagde til skolemonitor.dk i oktober. Hver enkelt skole skal selv bestemme, og politikerne skal holde nallerne væk, lyder budskabet.

Det betyder blandt andet, at ungdomsuddannelserne og aktører i lokalmiljøet skal have meget mere indflydelse på folkeskolen.

”Man kan ikke behandle alle skoler ens, for de har ikke de samme problemer og derfor heller ikke behov for de samme løsninger. Politikere skal ikke bestemme, hvordan skolen skal køres, det skal dem, der ved noget om det ude i lokalområderne”, sagde Lars Løkke til Skolemonitor.

Samme sang blev sunget i et interview med folkeskolen i oktober af Moderaternes folketingsmedlem Jeppe Søe.

Her lagde han vægt på, at folkeskolen skal decentraliseres og tilrettelægges lokalt – og at der skal frigives penge til den enkelte skole ved at forkorte skoledagen på alle landets folkeskoler.

3. Flere praktiske fag skal løfte drengene

Drenge får flere diagnoser end piger, drenge får dårligere karakterer, og drenge bliver i højere grad end piger erklæret ikke-uddannelsesparate. Det har i mange år været Lars Løkke Rasmussens hjertesag at skabe et samfund, som løfter drengene bedre.

Og det løft skal i høj grad ske i folkeskolen, fortalte Lars Løkke Rasmussen i et interview til Altinget. For det første ved, at der skal flere praktiske fag tilbage i folkeskolen og mere udeskole, så der bliver brudt med den ”akademisering” og stillesiddende tilgang, Lars Løkke Rasmussen mener, folkeskolen i dag er præget af.

For det andet ved, at en opblødning mellem gymnasie og erhvervsuddannelse skal gøre det nemmere for drengene med ”krudt i røven” at få en uddannelse, der passer til dem.

”Det med at ’jeg kan sgu noget med mine hænder’, glider mere og mere i baggrunden. For mig er der ingen tvivl om, at akademiseringen og det, at erhvervsuddannelserne er gledet i baggrunden til fordel for det mere intellektuelle, også spiller en klar rolle”, sagde han til Altinget.dk.

4. 12 års læringspligt og én ungdomsuddannelse

Alle skal gå i skole i mindst 12 år.

Det er en af de ting, Moderaterne vil have igennem for at sikre, at færre bliver tabt på gulvet, når de går ud af 9. klasse.

Og her skal erhvervsuddannelserne spille en større rolle. Elever, der ikke er stærke bogligt, skal nemlig løftes og anerkendes og have lige så mange muligheder som boglige elever, som tager direkte på gymnasie.

I Moderaternes partiprogram står det beskrevet, at linjerne mellem erhvervsuddannelser og gymnasier skal opblødes, så de to institutioner reelt samles.

Der skal være fælles fag, og den nye type obligatoriske ungdomsuddannelse skal både være studieforberedende og erhvervsorienteret. Når man er færdig med at gå på ungdomsuddannelsen, bør alle desuden bruge tre til seks måneder i ”borgerpligt”, hvor man får reel erfaring fra institutioner og virksomheder i samfundet.

5. Inklusion skal (måske) trækkes tilbage

I et interview med Jeppe Søe på folkeskolen.dk blev politikeren og den mangeårige skoledebattør spurgt ind til inklusion.

Inklusion er ikke nævnt i noget af Moderaternes materiale, og partiet har sandsynligvis ikke en officiel holdning til spørgsmålet. Men her er, hvad Jeppe Søe sagde kort før valget:

”Inklusionen har ikke været en succes. Det blev en parkering, som har ødelagt trivslen for både børn med og uden diagnoser. Der er selvfølgelig nogle elever, som i gamle dage ville være blevet henvist til specialundervisning, som har fundet sig godt til rette i almen klasse. Men det er steder, hvor læreren har været sådan en Florence Nightingale og har løst udfordringen på trods af de manglende resurser".

"Politikerne har med inklusionsloven spoleret noget, der egentligt fungerede ok. Vi skal nøje overveje, om det er en god ide at lukke specialtilbud, proppe eleverne ind i folkeskolen og så håbe på, at ’det løser klasselæreren’. Man har lavet en ikke-løsning og man har gjort det uden at snakke med læreren. Så selvfølgelig er det endt galt”.