M-i-l-l-e. Det er et nyt ord.J-e-n-s. Det er også et nyt ord, siger Natasja, da hun har stavet sig igennem de to navne. Og så er hun parat til at læse videre i læseletbogen om Mille og Jens.

På den anden side af skærmen er Mads ved at diktere en sætning til læreren. 'Mads kan også tegne en pil og en fugl og en pæl', lyder det.

I alt otte elever fra de to 1.-klasser på Eggeslevmagle Skole i Skælskør får tidlig læsehjælp i et forsøg på, om man kan undgå specialundervisning senere, hvis man skrider tidligt ind over for de elever, der i 1. klasse har lidt svært ved at læse. De otte elever er fundet efter en læsetest i 1. klasse ved juletid, hvor forsøget begyndte. Projektet skal vare i to år.

Den tidlige læsehjælp er efter idé fra New Zealand, hvor 'Reading Recovery' tilbydes børn efter et års skolegang. 'Reading Recovery' kaldes ikke specialundervisning, men omtales som barnets anden chance.

Børnene læsetestes

I Skælskør Kommune har man i flere år testet eleverne i læsning i midten af 2. klasse, så læsetest er ikke et nyt begreb for forældrene. I det hele taget har kommunen valgt læsning som et indsatsområde, efter at læsetesten i Skælskør for cirka fem år siden viste, at kommunens elever lå et stykke lavere end jævnaldrende børn andre steder i landet.

På Eggeslevmagle Skole er læsning også sat i højsædet, så da skolepsykolog Sonja Christensen efter et besøg i New Zealand spurgte, om nogle var interesserede i at starte et forsøg med tidlig læsehjælp, slog skolelederen straks til, og to af skolens specialundervisningslærere var med på ideen.

Den tidlige læsehjælp er tænkt som et 20-procents-tilbud, hvilket vil sige, at der fra hver 1. klasse er plads til 20 procent af eleverne - hvilket giver fire elever. Det er, fordi man mener, at der er omkring 20 procent i en klasse, der som hovedregel har svært ved læsning.

Klasselærerne fra de to 1.-klasser kunne godt have tænkt sig, at et par elever mere kom med i projektet. De otte elever blev valgt ud, efter hvordan de klarede de to læseprøver OS64 og IL Basis. Nogle var væsentlig bedre i den ene test end i den anden, så i sidste ende var det klasselærerne, der udvalgte eleverne fra den gruppe, der havde klaret prøverne dårligst.

Efter et halvt år med ekstra læsehjælp er eleverne netop blevet testet igen med OS64, og testen viste, at seks af de otte elever nu læser alderssvarende eller stort set alderssvarende og derfor ikke har behov for særlig hjælp i 2. klasse. To af eleverne er rykket ned i børnehaveklassen. Efter sommerferien skal de begynde i 1. klasse - den ene med specialundervisning i dansk.

Fast procedure

Hver af de otte elever får dagligt 20 minutters læseundervisning med en af de to speciallærere Birgitte Hoff og Egon Jensen. Undervisningen følger en helt fast procedure hver gang, så den er kendt af eleverne.

Først viser eleven sin tegning til den sætning, der var hjemmearbejde, og læser sætningen op. Bagefter læser eleven den bog, han havde med hjemme fra dagen før - altså lektien. Dernæst læser eleven den nye tekst med så lidt hjælp som muligt fra læreren. Eleven kan eventuelt stave sig gennem vanskelige ord, eller læreren hjælper med at sige lydene tydeligt stavelse for stavelse.

Når det er sket, skal eleven finde på en sætning ud fra den læste tekst. Eleven staver ordene, og læreren skriver dem ned på en strimmel papir. Ordene deles, hvis der er flere stavelser, og strimlen klippes ud i stavelser. Nu skal eleven samle hele ord, for- og slutstavelser i tre rækker og så samle sætningen igen. Bagefter laves sætningen om til et spørgsmål, og til sidst får eleven de udklippede stavelser og ord med hjem til videre læsning. Læreren prøver også at bytte om på ordene i en ny mening for at se, om eleven kan læse teksten, eller om han blot har lært den udenad.

Projektet kræver også noget af forældrene. Hver dag har barnet en læseletbog og en sætning med hjem, som skal læses op for forældrene. I begyndelsen af projektet var forældrene til et møde, hvor de fik at vide, hvordan de bedst kan støtte barnet, og der har generelt været stor velvilje hos forældrene. Lærer og forældre skriver også en besked dagligt til hinanden om, hvordan det går med læsningen.

20 minutter dagligt

Søren får fire nye læseletbøger at vælge imellem. Det skal være 'Pipskid', siger han med et lille grin og går straks i gang med at læse: 'Dan får en undulat'. Han bliver rost for at kunne læse 'undulat' og svarer ivrigt, at der er én i klassen, der har en undulat, og at den lige har fået unger.

De 20 minutter til hver elev går hurtigt. Der er desværre ikke tid til meget udenomssnak, siger Birgitte Hoff og Egon Jensen.

Børnene skal hver dag forlade deres klasse i 20 minutter for at kunne få tidlig læsehjælp.

Lokalet til læsehjælp er indrettet med reol til materialerne, der især er læseletbøger i forskellige sværhedsgrader. Der er et bord og to stole på hver side af en skærm, så Egon Jensen og Birgitte Hoff kan sidde med hver sin elev nogenlunde uforstyrret.

De to lærere har fået 20 ekstra Ø-timer hver til projektet til amtscentralbesøg og lignende. Skolen har selv betalt de 10.000 kroner, der er brugt til materialer. I lokalet er der også to små tavler, hvor lærer og elev kan skrive ord op.

Blød skolestart dur ikke

Hele ideen til projektet havde skolepsykolog Sonja Christensen med hjem fra et studiebesøg i New Zealand.

- Da jeg hørte om, at de gav børnene hjælp allerede efter deres første skoleår, tænkte jeg, at vi er forpligtet til at se, om vi kan gøre noget lignende, sådan at vi måske kan undgå specialundervisning senere, siger Sonja Christensen.

- Vi bruger af specialundervisningspuljen i de to år, forsøget varer, så må vi se, om det giver gode resultater, når vi evaluerer. Om vi skal fortsætte i stil med det newzealandske 'Reading Recovery', eller om vi i stedet skal gøre noget andet, har jeg en fuldstændig pragmatisk holdning til.

- Den bløde skolestart holdt ikke stik. Det har vi erkendt. Hvis den nu havde været til gavn for de svage, så havde det været fint, men det var den ikke. Det var en blindgyde, så nu prøver vi dette, siger Sonja Christensen.

Elevens selvopfattelse

Egon Jensen var i New Zealand på ferie sidste sommer, og da han havde hørt om planerne med tidlig læsehjælp, tog han en dag ud på en skole for at se, hvordan man praktiserer 'Reading Recovery'.

- Jeg er glad for at have set undervisningen, inden vi selv gik i gang med noget lignende, siger Egon Jensen.

- Hvis vores projekt lykkes, kan det vise sig at blive billigere på længere sigt, fordi børnene ikke alle sammen har brug for specialundervisning senere. Samtidig betyder det meget for børnenes selvopfattelse. Når der bliver taget fat så tidligt, når de ikke at få følelsen af, at der er noget, de ikke kan.

De to lærere tager 'running record' undervejs, mens eleven læser teksten. Det vil sige, at de sætter et tegn for hvert ord, eleven læser. Et tegn viser, at ordet er rigtigt, et andet tegn viser, at ordet er forkert, og der er også et tegn for selvkorrektion, hvor eleven retter sig selv. Det tæller ikke som en fejl.

- Jeg skulle vænne mig til at bruge 'running record', men det er et godt støttepunkt. Selvfølgelig ved vi, hvor eleverne har problemer, men nu kan vi tydeligt se, hvor de retter sig selv, siger Birgitte Hoff.

Lærerne har også lært at give eleverne en pause, så de selv kan komme frem til det rigtige ord. Birgitte Hoff fortæller, at da hun hørte om metodikken, tænkte hun, at det lød spændende og anderledes, men da hun læste om det i de bøger, Sonja Christensen havde med hjem fra New Zealand, opdagede hun, at det faktisk var det samme, som specialundervisningslærerne plejede at gøre.

- Den væsentligste forskel er, at der her er en helt fast recept for, hvordan man gør. Måske bliver det i længden kedeligt for os, men børnene kan godt lide det. Det er trygt, de kender metoden, og vi gør det samme i hver lektion. Og i den aldersgruppe synes de, det er helt fint hver dag at gøre det samme. Metoden ville ikke kunne bruges på de ældre klassetrin, mener Birgitte Hoff.

De stærke tilgodeses

De to klasselærere for 1.-klasserne fortæller, at den tidlige læsehjælp er populær blandt børnene. De glæder sig til de daglige 20 minutter.

- Forældrene er også meget positive over for det. Især dem, som har ældre børn, der har fået specialundervisning på et senere tidspunkt i skoleforløbet, siger klasselærer Lisa Medici.

- Den tidlige læsehjælp betyder også noget for resten af klassen, for den har betydet, at vi kan sætte tempoet i vejret. Vi nåede alfabetet igennem inden jul, men vi skal også passe på ikke at stresse børnene.

Det er klasselærer Anne-Dorthe Jørgensen enig i. Projektet tilgodeser faktisk mest de stærke i klassen, siger hun.

- Nogle forældre har sagt, at de synes, vi stresser børnene. Jeg kan også mærke, at vi bruger mindre tid på legeaktiviteter og på at slappe af sammen i klassen.

Det værste ved projektet er ifølge lærerne, at det går ud over elevernes andre timer. Det kan ikke altid lade sig gøre at lægge den tidlige læsehjælp i dansktimerne, så eleverne må gå fra både musik- og matematiktimer. Næste gang, der lægges skema, vil skolen prøve at tage højde for disse problemer. Klasselærerne har selv flyttet en bibliotekstime, fordi læseeleverne var kede af ikke at kunne være med på biblioteket.

Tilfredse forældre

- Vi har set store resultater herhjemme med læsningen. Jeg synes, det er alletiders, at børnene bliver hjulpet så tidligt, siger Helle Onstrup Hansen, der er mor til Natasja i 1. klasse.

- Nu kan hun lide at læse. Tidligere gættede hun bare, hvad der stod, men nu læser hun både lektien herhjemme og en frilæsningsbog. I begyndelsen var vi lidt bekymrede over, at hun skulle have ekstra læsehjælp i matematiktimerne, for det kunne jo gå ud over matematikken, men det er hun meget god til, og ellers spørger hun blot læreren.

- Vi har opfattet læsehjælpen som et tilbud. Hverken hendes far eller jeg har været gode læsere, vi var også bedre til matematik. Natasja har også været glad for læsehjælpen, siger Helle Onstrup Hansen.

Også Jette Petersen er tilfreds med den ekstra læsehjælp til datteren Lisbeth.

- Jeg foreslog det selv til læreren, fordi Lisbeth altid gættede sig til, hvad der stod i en tekst. Tidligere hjalp jeg hende herhjemme, men hun blev sur, nu er hun blevet bedre til at læse, siger Jette Petersen.

- Hvis hun først havde fået læsehjælp senere, ville hun måske blive drillet af de andre, så det er fint, det sker så tidligt.