Folkeskolens leder:

Vi alene vide

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så ligger der et frisk år foran os. Godt. Det har vi også brug for.

For 2017 sluttede med noget af en mavepuster. Eleverne i 4. klasse var igen drattet ned på middelniveau i Pirls-undersøgelsen - efter at have været i en dejlig topfem ved den seneste måling. Hvad skete der?

Man kan lede efter en enkelt årsag, eller man kan lade bøssen med spredehagl og skyde på det hele: lov 409 og manglende forberedelsestid, reformen med dens lange skoledage og få resurser, læringsplatformene, forenklede Fælles Mål og nationale test.

Men det grundlæggende problem skal søges et spadestik længere nede. Det kan man se af forløbet, sidste gang vi fik dårlige resultater. Det førte dengang til, at alle i skoleverdenen blev enige om, at det skulle der gøres noget ved.

Resultatet var et samlet fokus på læsning. Danmarks Lærerforening donerede for eksempel midler til at tilbyde skoler læseinspiration via projektet »Læser for livet«. Ministeriet oprustede med læsevejledere og projekter. På de enkelte skoler gik alle i krig med læsebånd, læsecamps og faglig læsning. Kommunerne uddannede læsevejledere og sendte lærerne på efteruddannelse.

I Pirls i 2011 lå danske 4.-klasseelever blandt topfem.

Men siden har skoleverdenen ændret sig radikalt. Regering og kommuner er begyndt at arbejde målrettet på at detailstyre klasselokalet via lovgivning. Hvor de har fået ideerne til de mange tiltag fra, står hen i det uvisse.

Det er ikke forskerne, man har spurgt til råds. Den lange skoledag blev faktisk indført, på trods af at forskere meget usædvanligt gik på landsdækkende tv for at gøre opmærksom på, at ministeren ikke kunne tage deres forskning til indtægt for at indføre flere timer. Lov 409, obligatoriske test, obligatoriske læringsmål og obligatoriske læringsplatforme har heller ikke rod i forskning.

Ej heller har man spurgt lærerne og skolelederne. Testning, digitalisering og varieret undervisning er alt sammen noget, som stort set alle lærere i forskellig grad brugte i forvejen. Men i de nye kontroltider skulle alt dette gøres obligatorisk, ensrettes og kontrolleres via nyopfundne it-systemer. Så initiativerne er ikke udsprunget i skolen.

Mottoet for det hele ser derimod ud til at være »Vi alene vide«, som Frederik den Sjette skal have sagt i 1835, da borgerne formastede sig til at spørge, om de kunne komme med input til ændringer i trykkefrihedsloven. Hvorfor i alverden tror politikerne her 183 år senere, at man kan detailstyre skolen på den måde?

Det virker ikke, og det kommer aldrig til at virke. Det eneste, som fører til større forandringer i folkeskolen, er, når alle omkring undervisningen lader viden, engagement og et samlende mål sætte scenen.

Lad 2018 blive året, hvor denne erkendelse når Slotsholmen.

Efter internationalt læsedyk: Hvad gør vi nu?