Der står de så. Begge med briller, let krøllet hår og tynde, farverige halstørklæder. Digterne. Arne Hugo Stölan fra Norge og Niklas Törnlund fra Sverige. Siden mandag har de haft deres gang på Søndre Skole i Viborg og undervist otte 8.-klasser på svensk og norsk i lyrikskrivningens kunst. Projektet kalder de Treklang. Nu er det fredag, klokken nærmer sig ni, og i skolens fællesrum introducerer poeterne de to 8.-klasser fra Hald Ege Skole i dagens tekst.

Der skal lægges sidste hånd på elevernes digte, og de to klasser splittes nu op for at følge efter hver deres nordiske digter. På halvanden time skal lyrikken lakeres og navngives for senere på formiddagen at stå deres prøve. Uropførelsen.

At finde de rigtige ord

I Arne Hugo Stölans klasse bliver der tænkt eftertrykkeligt efter.

»Svanen glider rundt. Glider rundt i vandet. Det er som et spejl. Spejlet brydes, når svanen letter«. Ordene står på Andreas Andersen Gielfeldts linjerede papir. Men hans digt har endnu ingen titel. Grunden til, at han skriver om en svane, er, fordi den symboliserer renhed og skønhed. Andreas Gielfeldt er 15 år og læser ikke digte i sin fritid. Egentlig kan han bedst lide faktuelle opgaver. Han synes, det er svært at finde de rigtige ord, men heldigvis går det nemmere med at forstå dem.

»Det er ikke så svært at forstå, hvad Arne siger, for norsk minder ret meget om dansk«, siger han. Andreas Gielfeldt kan godt lide det norske sprog og synes endda, det lyder flottere end dansk.

Ved siden af ham sidder Rasmus Hedelund Herning på 14. Han er glad for digte, fordi de kan skabe billeder, for så er det nemmere at leve sig ind i ordenes verden, forklarer han.

»Men det er svært at skrive gode digte, for de kræver meget struktur«. Rasmus' digt handler om skiftet fra vinter til forår.

Førstehåndskilder

Klassens dansklærer Henriette Holst Mogensen er meget begejstret for at få hjælp til undervisningen i lyrik og nordisk sprog.

»Og så fra en førstehåndskilde endda. Eleverne bliver virkelig inspirerede og motiverede af at møde to forfattere, som rent faktisk lever af at skrive digte«, siger hun. Henriette Mogensen kan se, at eleverne gør sig umage og forsøger at imponere de to digtere. Om torsdagen arbejdede klassen alene med digtene i tre timer efter 12, og de var meget motiverede. Selv over middag. Det gjorde stort indtryk.

På lærerværelset i pausen fortæller hun, at to af eleverne om torsdagen havde spurgt om lov til at gå udenfor, fordi der var et træ, som de var blevet inspireret af. Og det var hundekoldt. Den slags sker sjældent, og Henriette Mogensen er sikker på, at projektet er meget motiverende for elevernes læring i forbindelse med lyrik og nordisk sprog.

Lyrik og nordiske sprog bliver forsømt

»Det er min erfaring, at dansklærerne ikke gør så meget ud af undervisningen i lyrik, fordi det er en smal genre. Det samme gælder egentlig også de nordiske sprog«, fortæller Gitte Vinther. Hun er skolebibliotekar på Søndre Skole og tog forrige år med tre elever til en litteraturfestival i Hamar, der hylder den norske digter Rolf Jacobsen. Her oplevede hun, at eleverne sagtens kunne kommunikere med nordmændene uden brug af engelsk. Det tog bare en dags tid, før ørerne var blevet skruet rigtigt på.

»Norsk er jo lige så eksotisk som libanesisk, indtil eleverne finder ud af, at det faktisk ligner dansk rigtig meget«, siger hun.

Under festivalen fandt Gitte Vinther sammen med en skolechef fra Hamar og en lærer fra Lund, og de formede Den Nordiske Poesikomité. Her skulle lyrik og nordiske sprog være omdrejningspunktet, og det er netop det netværk, som står bag Treklang.

Eleverne har brug for sanselighed

For den svenske digter Niklas Törnlund er Treklang ikke kun en mulighed for at inspirere eleverne. Det er også en mulighed for at finde sit unge jeg frem fra gemmerne i mødet med 8.-klasserne.

»Når jeg underviser unge mennesker, skaber jeg kontakt med min egen ungdommelighed«, siger han. Og derfor inspirerer Niklas Törnlund ikke kun eleverne. De inspirerer også i høj grad ham.

Nordmanden Arne Hugo Stölan mener, at Treklang handler om at give eleverne et sprog, som de kan bruge til at formidle ting, der kan være svære at få ud over læberne på normal vis.

»Jeg tror, lyrikken opfylder et behov. Eleverne har brug for at formidle deres tanker og følelser, fordi der er et kraftigt ydre tryk fra deres omgivelser«.

»Ja, unge mennesker bliver konstant bombarderet«, supplerer Niklas Törnlund.

»Og det kan forstyrre kontakten med deres personlige rum, så de måske mister balancen. Gennem poesien kan de igen blive nærværende i den ydre verden«, forklarer Arne Hugo Stölan.

»Ja, og i en skoleklasse tror jeg også, at det kan være godt for eleverne at opdage nye sider af hinanden«, siger Niklas Törnlund.

For begge poeter er det nordiske sprog et sekundært element, fordi de mener, at poesiens sprog dækker alle lande, men i mødet med det danske sprog lægger de ører til en anden musikalsk genre end den, de hører derhjemme.

»Ord er jo musik, og jeg bliver inspireret af de anderledes toner og rytmen«, siger Arne Hugo Stölan.

Uropførelsen

Eleverne har taget plads i fællesrummet, og foran dem venter nu uropførelsen. Arne Hugo Stölan sætter seancen i gang ved at fortælle eleverne, hvor specielt det er at læse sine personlige ord op. Han har skrevet et digt om det. »Mina Ord«. Digtet læser han op for eleverne, der er som tryllebundet, mens han fremfører ordene med små duk i overkroppen, vedholdende rytme og meget levende gestik.

Nu er det elevernes tur. I grupper af tre stiller de sig skiftevis op foran de andre. Den første elev til at fremføre sine ord er Louis. Den lille skikkelse står sikkert på gulvet, mens han taktfast læser op af ordene på sin blok. Da det sidste ord forlader Louis' læber, bryder fællesrummet ud i et kæmpe bifald. Lærerne smiler. De to digtere smiler. Eleverne smiler. Og nu stråler Louis.

På turen gennem de to 8.-klassers sproglige verden skifter udsigten mange gange. Her findes alt fra mordgåder, kærlighedsdigte om hjertesmerter til digte om katte og en turiststangende tyr, der har 27 børn med tre forskellige damer. Sågar Haiku-digte.

Fra dansk til svensk og norsk

Uropførelsen er slut, og det samme er undervisningsforløbet med de to nordiske digtere. Men projektet stopper ikke her, for nu skal eleverne efterfølgende lægge deres digt ind på en fælles hjemmeside, så eleverne i Hamar og Lund kan oversætte dem til deres modersmål. Så skal der produceres A3-plakater med elevernes digte og flotte illustrationer. Plakaterne skal så først udstilles i Viborg, og senere vil ti af dem blive udvalgt til at indgå i en vandreudstilling med ti plakater fra Hamar og ti fra Lund. Som en krølle vil en håndfuld elever fra hver af de tre venskabskommuner deltage i Poesi-smedjen, der er en lyrikworkshop, som finder sted ved Rolf Jakobsen Dagene i Hamar i marts 2011.

Tandbørsten

Jeg er en tandbørste.

Jeg bliver slidt hverdag.

Jeg er måske ikke den flotteste.

Men jeg er stadig den hotteste.

Jeg bliver købt og solgt i tusinde eksemplar.

Men jeg kan stadig ikke forklare hvad det er jeg har.

Måske står det ikke klart.

Men jeg er aldrig sart.

Af Morten Frøslev Søndergaard, 8.b, Hald Ege

Livet er noget for mig

Jeg elsker at få frisk luft i hovedet

Det gir' mig en følelse af frihed

En følelse af at jeg er ustoppelig

Om morgenen når duggen er fremme

Kan jeg tænke klart

Og danne en ramme

Af dagen i morgen

Dagen om et år

Jeg kan overskue alt

Alt jeg får

En ting jeg har fået

Det er livet

Det' lige noget for mig

Det kører bare der ud af

Det' den rene barneleg

Jeg nyder hvert et sekund jeg har

Alle de oplevelser jeg kan ha'

Med familie og venner

Hver eneste dag

Jeg er taknemmelig for

Jeg kan gå, høre, føle og bare stå

Stå som det lille træ

I det åbne land

Der står med åbent sind

Og tænker på

Der ikke må komme

Den mindste vind

Vinden vil gøre det til den sidste dag

For det lille uskyldige træ

Men det kører for mig

Som en harpemelodi

Jeg nyder den

Inden den er forbi

Af Louis Sørensen, 8.b, Hald Ege

Nat og dag

Natten er mørk som en grotte

Der' stille i grotten

Helt stille

Lyset fra gadelygterne blænder mig

Der' koldt

Alt for koldt

Dagen er lys som tusinde lamper

Der' larm på gaden

Meget larm

Gadelygterne er nu slukkede

Der' varmt

Dejlig varmt

Af Emil Jørgensen, 8.b, Hald Ege

Jeg glemmer aldrig

Sorgen i mit hjerte

Holder aldrig op.

De romantiske ord,

de søde tegn.

Jeg glemmer aldrig

det kærlige blik

sidst ved din dør.

Afstanden mellem os,

hvordan skal det gå?

Jeg håber vores kærlighed kan nå

til det forhold vi sikkert

aldrig kan få..

Af Cecilie Frølund, 8.b, Hald Ege