8. klasse på Kulsbjerg Skole i gang med at læse litteratur. »Elever, der normalt holder sig i baggrunden, og som tidligere måske har været bange for at svare forkert, får et rum, hvor ’forkert’ ikke er noget, vi bruger«, fortæller lærer Michael Liljehult Niehues om den undersøgende tilgang til litteraturundervisning.
8. klasse på Kulsbjerg Skole i gang med at læse litteratur. »Elever, der normalt holder sig i baggrunden, og som tidligere måske har været bange for at svare forkert, får et rum, hvor ’forkert’ ikke er noget, vi bruger«, fortæller lærer Michael Liljehult Niehues om den undersøgende tilgang til litteraturundervisning.

Eleverne går på opdagelse i litteraturen

Når lærere bruger den undersøgende tilgang i undervisningen, bliver eleverne til detektiver i litteraturen. Kulsbjerg Skole anvender en ny didaktik i dansk.

Publiceret

FÅ NY VIDEN OM DANSK

Dansknetværket er for alle, derunderviser eller interesserer sig for faget dansk i folkeskolen. Idet faglige netværk kan du sparre og videndele med over 16.000kolleger, og du får nyheder og ny inspiration til undervisningen idansk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er rotterne i gysernovellen »Dommerens Hus« venner eller fjender af hovedpersonen?

8.-klasseeleverne fra Kulsbjerg Skole i Vordingborg har stillet spørgsmålet. Eleverne er i gang med at skemalægge hovedpersonens relationer til andre personer, dyr og genstande i teksten. »Jeg synes, rotterne er onde i starten, men senere bliver de gode. Men jeg ved jo ikke, om Emilie har den samme fortolkning som mig«.

»Det må du tale med Emilie om«, siger dansk­lærer Mette Quitzau. »Men hvis vi har to forskellige fortolkninger, kan vi jo ikke placere dem i skemaet som enten det ene eller det andet«.

»Hvis du ser noget andet i teksten, må du gerne skrive noget andet - bare I taler med hinanden om det. Tal om, hvorfor I ikke er enige, find eksempler i teksten, der underbygger jeres pointer. Og hvis I stadig er uenige, så skriv det, I selv synes er mest rigtigt«, forklarer Mette Quitzau.

Med en undersøgende tilgang til litteratur­undervisningen skal eleverne gå på opdagelse i teksten. Ikke forstået sådan at der er frit slag i tekstens bolledej, der er derimod tale om relativt stramt lærerstrukturerede opdagelsesrejser: Hvem hjælper, og hvem modarbejder hovedpersonen? Hvordan gør de det? Hvor var I enige og uenige i jeres vurderinger, og hvilke argumenter kunne I finde i teksten? Kulsbjerg Skole bruger en undersøgende tilgang til litteraturundervisning som en del af projektet »Kvalitet i dansk og matematik (KiDM)«.

Thomas Illum Hansen, der er leder af Nationalt videncenter for læremidler og leder af projektet, fortæller om metoden: »Grundlæggende er det en tilgang, der holder fast i, at litteratur har en åbenhed, der gør, at man må arbejde undersøgende. Litteraturundervisning kan let blive historieundervisning, genreundervisning eller noget tredje. Men hvis man skal undervise i litteratur, skal man møde teksten og undersøge den som en åben størrelse«. Helt lavpraktisk anbefaler han, at litteratur­undervisning sker med relativt lavt tempo - så eleverne får mulighed for selv at opleve og tænke: »Det handler ikke om, at eleverne skal foretage 'den rigtige' undersøgelse, men at det er deres egen undersøgelse som afsæt for faglig udvikling«.

Ifølge dansklærerne Mette Quitzau og Michael Liljehult Niehues skal tilgangen til litteraturundervisningen gentænkes: »Når man har elevernes oplevelse i fokus, kommer man ikke selv til at skinne igennem med sine egne holdninger til teksten, og jeg tror, at eleverne husker det bedre. Det bliver en tekst, de bedre kan finde frem igen«, siger Mette Quitzau og understreger, at eleverne skal kunne argumentere for påstandene med udgangspunkt i teksten.

»De skal kunne vise, hvor i teksten de finder belæg for deres påstand. Nogle gange er jeg blevet overrasket over, hvad de har fundet frem til«, siger hun og fortæller, at den undersøgende tilgang derfor kan være tidskrævende. »Når man først kommer i gang med en god samtale, så er det næsten magisk, når teksten åbner sig for så mange elever på en gang, men så bliver man nødt til at komme videre«, siger Mette Quitzau.

Michael Liljehult Niehues supplerer: »Det kan være en simpel observation i teksten, der kan skabe en steppebrand. Og uden at kvæle den brand skal man finde en måde at komme videre på - for hvornår stopper du?« spørger han.

Eleverne får selvtillid

Udskolingseleverne står midt i en både faglig og personlig udvikling. Og når der »sker vildt meget i deres liv«, kan det være svært som lærer at have en sikker fornemmelse af, hvilke tekster der sætter sig fast. Men lærerne har en fornemmelse af, at den undersøgende tilgang giver langtidsholdbar viden.

»Den åbne struktur, hvor vi lader elevernes individuelle indtryk af teksten sætte en retning for læsningen, forudsætter og opøver, at de stoler på, at det, de siger, er rigtigt. Og som religionslærer giver det også mening at lade elevernes tolkning af teksten stå til troende, hvis de kan argumentere for det«, siger Michael Liljehult Niehues. Og metoden kan være med til at skærpe elevernes præstation i den afsluttende eksamen, mener de to lærere. »Når de skal til mundtlig eksamen, har de forhåbentlig en fornemmelse af, at det, de har at sige, også er godt nok«, siger Mette Quitzau og fortsætter: »Vi siger jo hele tiden til dem: 'Du bliver nødt til at pege ned i teksten og sige, hvor du ser det her henne'«.


Kræver faglig omskoling

Danskvejleder Nanna Kristensen fortæller, at intentionen med projektet fra skolens side også har været at få åbnet litteraturen for eleverne på litteraturens egne præmisser: »Vi oplever, at hvis det ikke er litteratur, som eleverne umiddelbart kan se sig selv i og kan identificere sig med - så står de af. Så det er interessant med en didaktik, der interesserer sig for, hvad litteratur kan bidrage med, og hvordan det kan give nogle andre erkendelser«, siger Nanna Kristensen.

Den undersøgende litteraturundervisning har krævet en faglig omskoling eller i hvert fald gentænkning af lærerne, mener danskvejlederen. »Vi er selv skolet i en folkeskole med en traditionel litteraturopfattelse. Måske med en biografisk læsning, hvor vi først skulle læse om Tove Ditlevsens liv, så vi var sikre på at tolke ind i den ramme. Og det var det samme i gymnasiet og måske ovenikøbet også på læreruddannelsen«, siger Nanna Kristensen og understreger, at den erkendelse kræver opmærksomhed: »Vi skal være bevidste om den bagage for at praktisere metoden. Det er noget med ikke at dømme og ikke at sige: 'Det var godt, du kom med den pointe'. For vi har jo nogle læsninger selv, uden at vi er ovre i mesterfortolkningsgrøften«, siger Nanna Kristensen.

Powered by Labrador CMS