Sådan kan du inddrage alle elevernes sprog i undervisningen

Det giver altid mening at lade eleverne bruge de sprog, de kan udover dansk, siger lektor Helene Thise. Hun underviser lærere i enkle måder til at øge flersprogede elevers deltagelsesmuligheder i timerne ved hjælp af translanguaging.

Publiceret Senest opdateret

Translanguaging. Det er det nye modeord i arbejde med sprog. Ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Er det så en superkompliceret ny metode, lærerne skal lære?

Nej, siger lektor Helene Thise, som underviser lærere i det på Københavns Professionshøjskole.

”I virkeligheden er det ikke så svært at inddrage elevernes flersproglige resurser i timerne. Det handler om et andet mindset og om små justeringer”.

Sidste år udkom bogen ’Flere Sprog i Læringen-translanguaging i praksis ’, som hun har skrevet sammen med professor Anne Holmen.

De er et godt makkerpar med forskellige kompetencer. Anne Holmen har forsket i flersprogethed i en årrække, og Helene Thise kan gøre det operationaliserbart. Eller som hun helt forenklet udtrykker det:

”Anne ved alting, og jeg er god til at få det ud på gulvet”.

Ved at give eleverne en lille tænkepause og gøre det legalt at bruge deres eget sprog, giver man dem deltagelsesmuligheder, fortæller Helene Thise

Husk at give dem tænketid

Derfor er det ofte også Helene Thise, der underviser lærere i dansk som andetsprog på efteruddannelsesforløb.

Hun har nemlig begge ærmer fulde af helt konkrete eksempler på, hvordan man gør i praksis.

”Allerførst skal vi have fokus væk fra det, som eleverne ikke kan. Det handler ikke om, at man ikke kan dansk nok til at følge med. Det handler om alt det, de kan, hvis man giver dem lov og mulighed for at trække på alle deres resurser. De har en hel masse nyttig viden, og får de lov til at bruge den, så har de pludselig en kæmpe fordel”.

Helt konkret vil man have stor fordel af at italesætte, at eleverne gerne må og helst skal bruge deres samlede resurser, når de taler sammen eller tænker sig om.

”Når det er slået fast, så kan man, hver gang man stiller et spørgsmål, huske sig selv på at give dem to minutter, hvor de kan tegne eller tænke eller skrive på lige det sprog, de vil, før de svarer".

"Derefter skal de have lejlighed til at formulere deres tanker og svar mundtligt i makkerpar eller mindre grupper. Hvis man har flere med samme sprog i klassen, kan de få mulighed for at vende spørgsmålet på deres sprog. Eller de kan tale højt for sig selv eller optage det, de siger på en mobiltelefon”, forklarer hun.

Det er en kæmpefordel, hvis de har nået at formulere det indholdsmæssige, inden de skal forholde sig til, hvordan de får udtrykt det på klassens sprog, fortæller hun og peger på, at man kan fx bruge pyramiden:


”Det er nemt at lægge ind i undervisningen, men også nemt at springe over, og så kan man komme til at hægte nogle elever af. For det er faktisk en ret krævende opgave først at forstå et spørgsmål på et andet sprog og derefter at tænke over svaret og så formulere det igen på et fremmedsprog".

"Ved at give dem den lille tænkepause og gøre det legalt at bruge deres eget sprog, giver man dem deltagelsesmuligheder”, forklarer Helene Thise.

Samtalelektier skal være på modersmålet

Alle elever har gavn af at tænke, før de taler og at dele deres tanker med nogen. Og det samme gælder, når man skriver tekster.

Her opfordrer hun til, at man lader eleverne skrive på deres stærkeste sprog, før de gør det på dansk.

”Hvis du både skal tænke og skrive samtidig, er du på dobbeltarbejde. De vil sidde og tænke over, hvordan man staver til de enkelte ord. Hvis man i stedet skiller processerne ad, går det bedre”.

Man kan også arbejde med at sende noget af læringen uden for klasserummet.

”Hvis vi vil bygge på alle elevers erfaringer og forforståelser, kan det nogle gange kræve, at man samtaler med andre end læreren, fx forældrene. Vi arbejder med at sende samtalelektier med hjem, så de kan tale med deres forældre om noget, der peger i faglig retning på forældrenes sprog”.

Her understreger hun, at man absolut ikke – som det har været kutyme i nogle sammenhænge – skal opfordre forældrene til kun at tale dansk med deres børn.

De skal bruge det – eller de – sprog, som de er bedst til. Det kan være dansk, modersmål, eller en blanding af flere sprog.

”Det er en misforståelse, at forældrene bedst hjælper deres børn ved at tale dansk".

"Jeg ved godt, at det desværre stadig er en udbredt opfattelse. Men man kommer i skole med en meget bedre ballast, hvis man har et nuanceret og præcist sprog, som man er vant til at bruge på mange måder. Det får man bedst på det stærkeste sprog. Derfra er det meget lettere at supplere med nye udtryk på dansk”.

Flersprogethed er en strøm

Når hun underviser lærere på efteruddannelses- eller diplomkurser eller i kommunalt regi er ude på skoler, får hun også lærerne til at lege med sproget.

De kan blive sat til at skrive digte, hvor de blander forskellige sprog sammen. Eller de kan lave brainstorms i små grupper på forskellige sprog og så bagefter skulle bytte sedler og kategorisere dem for at etablere sammenhænge og forklare hinanden ordene.

Man taler om translanguaging som en ’corriente’ en strøm af resurser, der flyder gennem klassen.

”Man kan mærke den, hvis man mærker efter. Det er en strøm af flersprogethed, og man kan udnytte den positivt eller undertrykke dem. Hvis man vil tage den elevcentrerede pædagogik, som vi er så glade for i Danmark alvorligt, så skal man udnytte denne strøm af resurser for at give eleverne de bedste læringsmuligheder”, siger Helene Thise.