Ministeren: Fjernundervisning skal være lærerens valg - men skolelederen skal kunne gribe ind

Folketinget førstebehandlede tirsdag den lovændring, der vil give skolerne fremover skal kunne fjernundervise i 20 procent af undervisningstiden. Det skal være et pædagogisk valg, understregede Pernille Rosenkratz-Theil tirsdag i folketingssalen.

Publiceret Senest opdateret

Folketinget førstebehandlede tirsdag et lovforslag om at forlænge mange af de frihedsgrader, skolerne har fået under coronapandemien, til og med næste skoleår. Det var der bred opbakning til.

Men ét punkt i lovforslaget gav anledning til bekymring hos flere af partiers ordførere: Nemlig at skolerne fremadrettet - også efter næste skoleår - skal have lov til at gennemføre op til en femtedel af undervisningen som fjernundervisning.

Det er der perspektiver i i forhold til særligt elever med handicap og i forbindelse med for eksempel projektuger, lød det fra flere partier, der dog rejste den bekymring, at det kan gå ud over det fysiske undervisningsfællesskab, hvis fjernundervisningen bliver besluttet ovenfra.

Derfor skal det være en pædagogisk funderet beslutning truffet af læreren, hvornår det giver mening at bruge fjernundervisning, blev det flere gange påpeget i folketingssalen.

Hvis ikke man kan skabe ro til at undervise, kan lærerens linjefag være underordnet, lød det fra ministeren under dagens lovbehandling i folketingssalen,
Hvis ikke man kan skabe ro til at undervise, kan lærerens linjefag være underordnet, lød det fra ministeren under dagens lovbehandling i folketingssalen,

”Jeg tror, tiden er til mere fællesskab. Når man sidder foran sin egen computer, kan man ikke mærke fællesskabet og at man har betydning for det. Så vi skal have flere lejrskoler, skolehaver og morgensang – ikke mere fjernundervisning”, lød det fra Radikales Lotte Rod, som tilføjede:

”Det er vigtigt, at det ikke kan pålægges ovenfra. Det skal være et pædagogisk valg, der ligger hos læreren”.

Ministeren: Skolelederens beføjelse er ren jura

Det erklærede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig helt enig i. I høringsfasen har flere aktører udtrykt bekymring for, at lovforslaget formelt set giver skolelederen beslutningskompetencen.

Men det, forsikrede ministeren, er alene en juridisk spidsfindighed, der skal give skolelederen mulighed for at skride ind ”i de 0,01 procent af tilfældene, hvor læreren gør noget, der er helt på månen i forhold til fjernundervisning”.

”Det fremgår også af aftaleteksten, at det er læreren i klasseværelset, der skal træffe den beslutning. Tvivlen opstår, fordi det formelt set er skolelederen”, sagde hun.

"Vi skal ikke afskaffe skolelederens ledelsesrum. Men der er helt enighed om i aftalen, at det er lærerens redskab. Ligesom læreren i den daglige praksis beslutter de hensigtsmæssige indgreb over for dårlig opførsel, hvordan der undervises i dansk, om der skal være test i næste uge og så videre - men hvor skolelederen kan gribe ind, hvis læreren træder ved siden af".

Socialdemokratiets ordfører Jens Joel påpegede desuden, at fjernundervisning under corona viste sig at komme nogle af de elever til gavn, der kan have brug for at trække sig fra fællesskabet.

”De kan have behov for at kunne sidde alene og nørkle med tingene for bagefter at kunne stemple helt ind i fællesskabet. Men jeg er enig i, at det hverken må være en spareøvelse eller noget, der kan pålægges ovenfra”, sagde han.

Jens Joel påpegede desuden, at fjernundervisningen kan være en hjælp til det stigende antal af elever, der lider af skolevægring. For dem kan det være en hjælp til at ”kigge ind i klasseværelset og se, at det ikke er så farligt”, sagde han.

Kortere skoledage og kompetencedækning

Der var bred opbakning blandt ordførerne til at forlænge skolernes muligheder for at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer. Dog påpegede både Radikale og Enhedslisten, at det ikke må gå ud over finansieringen til fritidstilbuddene.

”Det er ikke en ny problemstilling. Det er positivt, at midlerne er bundet til undervisningen, men det er en udfordring, at når eleverne får et kortere undervisningstilbud, så er der problemer med finansieringen til sfo og klub. Der er et dilemma. Vi støtter forslaget, men vil også benytte anledningen til at sige igen, at vi skal have bedre rammer for normeringen i vores fritidsordninger”, lød det fra Enhedslistens Jakob Sølvhøj.

Mai Mercado understregede, at for Konservatives skyld kunne man gøre friheden til at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer permanent med det samme.

Hun understregede desuden, at frihed til skolerne ikke for partiet er et mål i sig selv, men et middel til at skabe en bedre skole.

Og konverteringen af understøttende undervisning var ikke den eneste midlertidige frihedsgrad, som ordførere pegede på bør give anledning til drøftelser, der rækker ud over næste skoleår.

Her blev der særligt peget på muligheden for at gøre op med målsætningen om kompetencedækning, altså at undervisningen varetages af lærere, der er uddannet specifikt i det fag, de underviser i. Hvis man gør op med det krav, er der mulighed for, at eleverne kan få færre lærere i løbet af en skoledag.

”Det er lidt af et hovedbrud. I årtier har vi arbejdet for efteruddannelse til lærerne og krav om linjefagsdækning. Men tilbagemeldingerne fra erfaringerne med corona er helt tydeligt, at i hvert fald i de små klasser er relationer vigtige”, sagde Lotte Rod, som understregede, at partiet også meget gerne ser skolernes mulighed for at forkorte skoledagen gjort permanent.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen påpegede ligeledes, at partiet har rykket sig i holdningen til linjefagsdækning på baggrund af corona. Også Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at corona har gjort noget ved hendes syn på den sag.

Hun fortalte om en samtale med en skoleleder, der kort inde i pandemien påpegede, at man ved at reducere antallet af lærerskift på en dag havde fjernet konfliktniveauet.

”Ikke reduceret. Det var væk. De oplevede ikke konflikter. Og det er en af de mest socialt belastede skoler i Danmark, så konflikthåndtering er normalt en relativ stor del af skolelederens arbejde. Så det er overraskende, at det ene greb havde så stor betydning", sagde hun og tilføjede:

"Så der er en diskussion, vi skal have. Hvis ikke man kan skabe ro til at gennemføre undervise, er man lige vidt med sit linjefag. Så måske bliver den samlede mængde indlæring faktisk større”.

Powered by Labrador CMS