Undervisning bør ikke som udgangspunkt gøres det genstand for streaming, lyder det fra Regitze Flannov. Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening og Pædagogisk Psykologisk Forening advarer mod konsekvenserne for elevernes trivsel, når et politisk flertal vil åbne permanent for fjernundervisning op til 20 procent af skoletiden.
Undervisning bør ikke som udgangspunkt gøres det genstand for streaming, lyder det fra Regitze Flannov. Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening og Pædagogisk Psykologisk Forening advarer mod konsekvenserne for elevernes trivsel, når et politisk flertal vil åbne permanent for fjernundervisning op til 20 procent af skoletiden.

Protest mod fjernundervisnings-planer: Klassefællesskabet er bærende i folkeskolen

Bl.a. Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening og Pædagogisk Psykologisk Forening advarer om, at onlineundervisning kan øge mistrivslen hos børn, men en politisk aftale om at tillade skolerne at fjernundervise eleverne op til 20 procent af tiden ser ud til at blive til en permanent del af folkeskoleloven.

Publiceret Senest opdateret

"Undervisning bygger bl.a. på tillidsfulde relationer mellem elever og lærere og bør i udgangspunktet ikke gøres til genstand for streaming", skriver formand for undervisningsudvalget i Lærerforeningen Regitze Flannov i foreningens høringssvar til et lovudkast, der permanent vil give folkeskolerne lov til at fjernundervise eleverne op til en femtedel af skoletiden. Hun påpeger også, at man ved fra perioden med meget fjernundervisning, at det havde store negative konsekvenser for elevernes trivsel.

"Vi tror ikke på, at udfordringer med pressede unge skal løses ved at anerkende digital skolegang. Evnen til at indgå i sociale relationer - som et klassefællesskab er - erS krumtappen i den danske skolekultur", lyder det fra Dansk Friskoleforening.

Forskningen inden for børn og unges trivsel og læringsudbytte ved fjernundervisning har overvejende negative resultater, skriver Dansk Psykolog Forening. Og Pædagogisk Psykologisk Forening frygter, at fjernundervisning af elever med for eksempel angst kommer til at fungere som symptombehandling, hvor man ikke får håndteret de bagvedliggende problemer.

Ikke baseret på forskning

Fagfolkene efterspørger det forskningsmæssige belæg for, at et politisk flertal i marts i forbindelse med en aftale om øgede frihedsgrader på baggrund af coronaerfaringerne vil give folkeskoler lov til at fjernundervise eleverne i op til en femtedel af skoletiden. Men den findes ikke:

"Loftet på 20 procent af den samlede undervisningstid er fastsat i aftalen af 11. marts 2022, og er som sådan udtryk for en politisk beslutning og ikke baseret på forskning", forklarer Børne- og Undervisningsministeriet i sit høringsnotat. Heraf fremgår det også, at høringssvarenee ikke får ministeriet til at ændre i lovforslaget inden folketingsbehandlingen.

Ud over generelt at protestere over, at man give mulighed for fjernundervisning helt op til en femtedel af undervisningstiden, er Danmarks Lærerforening også kritisk over for, at der lægges op til, at modellen bliver en permanent ændring af folkeskoleloven. Foreningen foreslår, at man så gør det til et forsøg, som evalueres efter tre år. Men ministeriet mener, bestemmelsen er så snævert formuleret, at det ikke er nødvendigt med en forsøgsperiode.

I lovforslaget hedder det, at undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning 'i begrænset omfang'. Det skal ifølge ministeriet forstås sådan, at: "fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse".

"Derfor vil det principielt kunne besluttes at omlægge fx 8 uger om året til fjernundervisning, hvis fjerundervisningen ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov, samt at forældrene er indstillede herpå. Ministeriet vurderer på baggrund af disse forudsætninger ikke, at bestemmelsen i praksis vil blive anvendt på denne måde".

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere givet udtryk for, at det er læreren, der kan vurdere, om nogle elever fx skal sendes hjem for at arbejde, mens andre bliver på skolen. Men ifølge lovforslaget ligger beslutningskompetencen hos skolelederen:

"Ved vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjernundervisning skal være til gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og at anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens samlede behov", forklarer ministeriet og understreger, at skolelederen skal sørge for, at der foreligger et reelt fagligt behov. Kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen kan altså ikke bare diktere, at en given andel af undervisningen skal være fjernundervisning.

Hvem holder tilsyn med eleverne?

Ifølge lovforslaget har skolens tilsynsforpligtelse, selvom eleverne er derhjemme. Det glæder forældreforeningen Skole og Forældre sig over, men fra Danmarks Lærerforening lyder det klart og kontant: "Dette er ikke muligt".

"Lærerne kan ved fjernundervisning have forpligtigelsen til at sikre, at alle elever deltager i undervisningen, og det er foreningens holdning, at det selvfølgelig altid er en lærer, der varetager undervisningen og ikke fx et program. Men det er ved fjernundervisning ikke muligt at have ansvaret for, om eleverne kommer til skade".

Regitze Flannov advarer i sit høringssvar også mod såkaldt hybridundervisning, hvor den samme lærer både skal undervise elever i klassen og fjernundervise andre elever, der sidder hjemme.

Børne- og Undrvisningsministeriet påpeger, at netop fordi det er skolen, der har tilsynsforpligtelsen, vil fjernundervisning næsten aldrig kunne anvendes i forhold til de yngste elever. Og med hensyn til formen og defintionen af fjernundervisning, skriver ministeriet:

"Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fjernundervisning f.eks. vil kunne anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger".

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget på tirsdag den 3. maj.

Powered by Labrador CMS