Eleverne er inddelt i grupper to og to. En er ’pilot’, den anden er ’flyveleder’. Fagligt ligger de ikke så langt fra hinanden. Foran sig har de en opgave.

Piloten skal fortælle om sine ideer til at løse opgaven. Flyvelederen skal afvente, men være klar til at hjælpe.

Der arbejdes koncentreret i et kvarter med at løse opgaven. Derefter bytter eleverne roller og arbejder endnu et kvarter.

Eleverne 'sykler' i matematik – om kammeratskab og faglighed

SYKL hedder metoden – en forkortelse for SYstematiseret KLassekammerathjælp.

Den har været under udvikling af forskere ved Københavns Professionshøjskole siden 2019.

I 2020-2022 har de undersøgt 4.-klassers arbejde med SYKL-metoden i matematik og natur/teknologi med 4,8 millioner støttekroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen.

Nu er rapporten klar, og resultaterne er umiddelbart positive, fortæller projektleder og docent Maria Christina Secher Schmidt.

”Vi kan blandt andet se, at eleverne bliver motiveret af metoden, og at læringsmiljøet er trygt. I vores videoobservationer er eleverne on task i 90 procent af den observerede tid, og der er kun dårlig stemning mellem eleverne i tre procent”, siger hun.

En fagdidaktisk metode

I de seneste år har der været massivt fokus på forskellige metoder til at få eleverne til at lære af hinanden. Særligt co-operative learning og peer-to-peer tutoring har vundet indpas i folkeskolen.

Den største forskel på de tilgange og SYKL er, ifølge Maria Christina Secher Schmidt, at sidstnævnte er en fagdidaktisk metode.

”SYKL er tilpasset et bestemt fagligt indhold. Metoden er udviklet ind i fagene. Det er forskelligt, hvordan læreren kan understøtte den faglige samtale mellem eleverne fra fag til fag. Og den forskel er vigtig”, siger hun.

Lige nu er SYKL klar til at blive taget i brug i matematik og natur/teknologi. Forskerne er ved at udvikle metoden til danskfaget også.

Podcast om systematiseret klassekammerathjælp

At SYKL’e kræver nemlig den rigtige type opgaver og den rigtige lærerunderstøttelse, fortæller Maria Christina Secher Schmidt:

”I natur/teknologi er arbejdet ofte meget eksperimenterende. Der er ofte nogle remedier, børnene skal undersøge noget med, og det skal gøres på en særlig måde. I matematik arbejder lærerne ofte med talforståelse og med at få eleverne til at undersøge de resultater, de kommer frem til”.

Det er læreren, der formulerer opgaverne, og kort med tips til, hvordan eleverne kan komme videre, hvis de er gået i stå.

”SYKL er en general struktur til at stilladsere lærerhjælpen. Læreren skal være didaktiker”, siger Maria Christina Secher Schmidt.

Nu skal effekten kvantificeres

I det nye forskningsprojekt har forskerne analyseret 173 videoer af elever, der SYKL’er. Desuden har de interviewet lærere, vejledere og elever. Det har givet en række resultater, som Maria Christina Secher Schmidt finder særdeles interessante.

Ud over de førnævnte resultater, der peger på, at eleverne arbejder koncentreret og med god stemning imellem sig, fremhæver hun, at eleverne bliver mere engagerede og forklarer mere, når en natur/teknologi-opgave indeholder en konkret genstand.

”Det kan være alt fra en udstoppet fugl til et digitalt program”, siger hun.

Foreløbig har cirka 1000 skoleelever testet SYKL-metoden, og deres lærere har været på kursus i metoden. På Københavns Professionshøjskole bliver de lærerstuderende også introduceret til SYKL-principperne.

Næste skridt for forskerne bliver at lave et stort effektstudie, der kan dokumentere effekten af at arbejde med Systematisk Klassekammerathjælp i matematik.

Selv om det kvalitative studie peger på, at arbejdsmetoden øger trivslen og engagementet blandt eleverne, kan det nemlig ikke sige noget om, hvorvidt den også giver faglige kompetencer.

”Det giver en god indikation af det, men tester metoden på 10.000 elever og 119 skoler, før vi konkluderer noget”, siger Maria Christina Secher Schmidt.