Ingen lette veje til øget inklusion

Man må ikke tro, at man med en bestemt metode har fundet de vises sten, medgiver flere oplægsholdere på KL's konference om styrket almenundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Signe Nabe-Nielsen, pædagogisk leder og souschef på Ejby Skole ved Køge, præsenterer skolens arbejde med Cooperative Learning, der går ud på at organisere elevernes indbyrdes samarbejde ud fra bestemte strukturer.

»Fordelene er større tolerance eleverne imellem, hurtigere sprogudvikling og større glæde ved at gå i skole. Det er i sig selv værd at stræbe efter«, siger Signe Nabe-Nielsen

Det gjorde hun på konferencen »Styrket almenundervisning - fokus på inklusion«, der blev afholdt af KL kort før jul.

På minussiden tæller risikoen for at stirre sig blind på metoden.

»Lærerne har taget godt imod metoden, men nogle har troet, at det var en trylleformular til ideel undervisning. Det er det ikke. Cooperative Learning er blot en del af den pædagogiske palet. Tidligere arbejdede vi med læringsstile, så jeg ved, hvordan jeg lærer. Nu finder vi ud af, hvordan vi lærer sammen«.

LP får nuancer frem

I Roskilde Kommune har man arbejdet med LP-modellen i tre år. Forvaltningen har besluttet, at alle kommunens skoler skal arbejde med modellen. Målet er at bringe andelen af elever i vidtgående specialundervisning ned fra fire til tre procent.

De ansatte på skolerne har dog haft stor indflydelse på, hvordan arbejdet konkret skal foregå.

»Fordelen ved at arbejde med LP-modellen er, at vi har fået et fælles sprog i hele kommunen. Desuden har den styrket teamsamarbejdet. Man er ikke længere alene. Det er teamet, der har et problem - ikke den enkelte lærer«, siger udviklingskonsulent Lene Bentzen.

»Desuden rykker det ved lærernes syn på børnene. Det bliver mere nuanceret, og man fokuserer i højere grad på muligheder i stedet for problemer. Før var der en tendens til at tænke: 'Han kan ikke'. Nu er det i højere grad: 'Hvad skal der til, for at han kan?'«

Heller ikke med LP-modellen må man tro, at man har fundet de vises sten, understreger Lene Bentzen.

»Det er ét blandt mange redskaber. LP rykker for alvor ved de 15-20 procent 'gråzonebørn', som en gang imellem er vanskelige«.

Forventning om positiv adfærd

34 skoler satser på Pals (positiv adfærd i læring og samspil), og flere er på vej. Det tager tre år at implementere konceptet, der involverer både lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel og det kommunale familiesystem.

Målet er en skolekultur, der forebygger vanskeligheder med adfærden og fremmer elevernes sociale kompetencer. Men selv om skolerne køber sig til konceptet, forhindrer det ikke lærerne i at tænke selv, mener Pals-vejleder og psykolog Birgitte Andersen fra Herning Kommune, der er blandt de kommuner, der har taget modellen til sig.

»Skolerne skal have klare forventninger til positiv adfærd hos eleverne, så en regel om, at man ikke må løbe på gangene, skal formuleres om til en forventning om at gå på gangene. Men den enkelte skole definerer selv den ønskede adfærd og vurderer, hvad der passer ind i skolens kultur. Det afgørende er, at alle kigger på elementerne på samme tid og øver sig i at praktisere dem«, siger hun.

Lærere skal vokse

I Vejle Kommune arbejder man ud fra strategien »Mange måder at lære på«. Baggrunden skal findes i 2008, da Tv2 hen over efteråret satte fokus på Gauerslund Skoles arbejde med læringsstile.

»Vi vidste, at serien ville få vores politikere til at spørge, hvorfor vi ikke arbejdede med læringsstile på samtlige skoler. Men der skete meget på Gauerslund Skole, som bare ikke blev omtalt i tv. Læringsstile er et godt redskab sammen med en række andre værktøjer, men det er ikke et mirakelmiddel«, siger skolechef Anette Jensen fra Vejle Kommune.

At alle på Gauerslund Skole var med, rykkede mere end selve læringsstilene, vurderer hun.

»Vi vil mere end bare at rulle én metode ud. Vi ønsker skoler, der forholder sig innovativt til deres egen praksis, for der findes ikke bare én vej. Vi tror på, at lærerne vokser ved at gøre det, de brænder for«.

Mange Intelligenser

Formål: At udvikle den enkelte elev ud fra hans eller hendes stærke intelligens, så alle elever oplever succes i skolen.

Fordel: Metoden vækker lærerens nysgerrighed på, at der findes forskellige intelligenser. Læreren går på jagt hos den enkelte elev for at kunne tage fat i elevens stærke intelligens og udbygge de mindre stærke sider derfra.

Ulempe: Hvis læreren tror, han løser alle problemer med metoden, glemmer han at se på psykologiske variabler som elevens træk, stil og temperament.

Læringsstile

Formål: At skabe det optimale læringsmiljø for den enkelte elev ved at afdække det enkelte barns erkendelsesformer, tankemåder og læringsstil.

Fordel: Metoden hjælper læreren med at få øje på, at eleverne er meget forskellige, så han i sin undervisning kan udnytte, at nogle børn arbejder bedst ad for eksempel auditive, visuelle eller taktile kanaler.

Ulempe: Hvis læreren tror, at han får øje på det hele hos eleven, glemmer han også her at se på psykologiske variabler som elevens træk, stil og temperament.

Reading Recovery

Formål: At opdage de områder, hvor barnet er modtageligt for læring, og de måder, barnet kan lære på ved hjælp af medieret læring.

Fordel: Metoden indeholder en systematisk procedure, hvor læreren ved, hvad næste naturlige skridt er i undervisningen. Vanens hjælpsomhed giver læreren kraft.

Ulempe: Hvis læreren glemmer at kombinere metoden med sin didaktiske fornuft, kommer proceduren til at styre undervisningen. Selv om læreren præsenterer et nyt indhold, kører eleverne frem efter en bestemt vane. Det afmonterer deres refleksion og gør det svært for læreren at afgøre, om eleverne har forstået indholdet eller taler papagøjesnak.

Cooperative Learning

Formål: At skabe dynamik i klassen via højt strukturerende processer for samarbejdet.

Fordel: Metoden skaber spilleregler for elevernes samarbejde og giver læreren luft til at differentiere sin undervisning, fordi man får tid til at tage hånd om eleverne med de største vanskeligheder. En anden fordel er, at metoden skaber større tolerance eleverne imellem, hurtigere sprogudvikling og større glæde ved at gå i skole.

Ulempe: Hvis læreren tror, det er måden at organisere undervisningen på, får metoden hurtigt en systematik, hvor eleverne altid går frem efter den samme fremgangsmåde.

LP-model (læringsmiljø og pædagogisk analyse)

Formål: At analysere og forstå læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring.

Fordel: Metoden kombinerer den anerkendende tilgang til at forhandle med eleverne om spillereglerne i klassen med classroom management, hvor man belønner den ønskede opførsel. Det er hjælpsomt, fordi en forudsætning for at lære er, at man føler, man har en plads i klassen og føler sig god nok.

Ulempe: Der er tendens til, at læreren lader systemet styre. Classroom management er en pædagogisk afretningsmetode, hvor man belønner den ønskede opførsel og overser den dårlige adfærd ved at undlade at skælde ud. Det kræver, at læreren også er entydig i sit kropssprog, når en elev har en uheldig adfærd, og det er man sjældent.

Pals (positiv adfærd i læring og samspil)

Formål: At styrke børns sociale kompetencer og forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer.

Fordel: Hele skolen - lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel - roser positiv adfærd hos eleverne. Det er altså ikke lærerens humør, der afgør, hvilken reaktion eleverne møder. Hvis det ikke rækker, er der en plan for, hvordan man hjælper eleverne.

Ulempe: Mindst 80 procent af personalet skal bakke op om Pals, og derfor kræver det en større indsats, inden man går i gang i forhold til mange andre koncepter. Desuden skal den kommunale familieafdeling spille med, så forældre til børn med særlige udfordringer kan få rådgivning på skolen.

Kilder: Professor Mads Hermansen med flere.