Alle børn kan lære

Alle børn kan lære

I Canada mødes vi med citatet ”All children can learn”. Det er noget, der er gennemgribende for hele skolesystemets tankegang og udvikling. Canada modtager hvert år mange immigranter, som skolerne har en forpligtelse til at integrere i samfundet. Mange af immigranterne kan ikke tale engelsk eller fransk og er derfor afhængige af den undervisning, de modtager. I den danske folkeskole modtager vi også mange elever, der som udgangspunkt har to eller flere sprog. Det er derfor interessant at se på, hvad Canada gør så godt for at styrke fagligheden hos de elever, der ikke har de samme forudsætninger som etsprogede elever. Undersøgelser og indsamlinger af data i Canada viser, at i 2003 klarede 31 procent af de flersprogede sig på level 3 eller 4 - i 2013 var tallet steget til 67 procent[1], hvor 4 er højest og 1 er lavest. I Canada ser man ikke flersprogethed som et problem, men som en styrke for alle og for samfundet – "we value the uniqueness and diversity of our students". Deres syn på forskellighed gør, at deres skolesystem er opbygget med et ressourcesyn. Skolen kan ikke gøre noget ved elevernes baggrund og økonomiske status, og derfor skal der fastholdes fokus på læring – og det eleverne kan gøre. Eleverne skal ses som enkeltindivider, der hver især kommer med styrker, der bare venter på at blive opdaget. Elever med et andet sprog end engelsk eller fransk får en mulighed for at udvikle sig, da man i Canada anerkender, at enhver elev har et potentiale, der gennem mål og evaluering kan fremhæves og videreudvikles. Uanset elevernes forudsætninger for det sprog der undervises på, skal eleverne kunne se en mening med undervisningen. Alle elever på tværs af alder, køn og etnisk baggrund skal have mulighed for at opleve deres styrker og svagheder samt vide, hvordan de skal bruge dem i deres egen læreproces.

Målstyring

Målstyring

Uafhængigt af sproglige forudsætninger er målstyring blevet et begreb, der arbejdes med på alle niveauer i Canada – fra ministeriet, til ledelsen, til læreren og igen til eleverne. Alle instanser sætter mål og bruger mål til at skabe udvikling. Hvis noget viser sig ikke at skabe den ønskede udvikling, revideres det, og der sættes nye mål, og andre tiltag igangsættes. På lærer-/elevniveau har det vist sig at skabe en positiv udvikling, når undervisningen fungerer på ovenstående måde. At lærerne sætter konkrete og målbare mål for eleverne gør, at eleverne til en hver tid kan se og følge med i deres egen udvikling og progression. Hvis eleverne ligger på level 2, svarer det til det faglige gennemsnit i PISA undersøgelserne – hvor level 3 og 4 er højere. Det tilstræbes, at eleverne udvikler kompetencer, så de opnår level 3 og 4. For at opnå level 3 og 4 arbejder lærerne praktisk med forskellige tiltag, hvor jeg vil komme nærmere ind på to af disse tiltag.

Eleverne arbejder i praksis med deres egne mål hver dag. De arbejder med at formulere målene, og de arbejder med at se på og italesætte deres eget arbejde med målene. Med det menes, at eleverne ved at kigge på deres eget og andre elevers arbejde kan vurdere deres eget arbejde ud fra de respektive mål. Eleverne arbejder meget effektivt med at støtte hinanden i deres udvikling - hertil bruger læreren kritikgrupper. I kritikgrupperne hjælper eleverne hinanden med at sætte ord på det, der er godt ved den pågældende opgave, og hvad eleven mangler i forhold til de opstillede mål. De arbejder i flere steps.

1. Eleverne sidder sammen med deres kritikmakker. Makkeren giver feedback på målene.

2. Eleven går videre til en anden elev og fortæller, hvad kritikpunkterne var ved første elevsamtale.

3. Eleven går tilbage med sin opgave og retter op på de punkter, der er talt om.

4. Evt. en ny runde efter rettelse.

Eleverne er meget bevidste om, hvad de skal opnå med de opgaver, de får stillet af læreren, og det er en af årsagerne til, at eleverne kan samtale om netop mål og progression. Meningen med at få eleverne til at se kritisk på egne og andres opgaver er at gøre eleverne til kritiske medspillere i deres egen læreproces – det handler om at skabe en kritisk proces, at gøre det bedre – men med en positiv tænkning.

En anden måde lærerne hjælper eleverne til udvikling, er ved at vise dem konkrete eksempler på, hvordan de kan komme fra det første udgangspunkt i en opgave til et nyt udgangspunkt. Det gør lærerne ved visuelt at vise eleverne, hvad der skal til for at opnå et højere level. Lærerne viser og synliggør overfor eleverne, hvad en level 1,2,3 og 4 opgave er, og hvad der forventes på hvert level. Ydermere viser lærerne også eleverne, hvad der skal til for at opnå et højere level. ”Hvis du skal fra level 2 til 3, skal du arbejde med…”. På denne måde er eleverne hele tiden bevidste om, hvad der forventes af dem på de forskellige levels. Læring bliver ikke set som en lineær proces, men som en cirkulær proces, hvor der hele tiden skabes udvikling og tilpasning for den enkelte elev.

Evaluering

Evaluering

En ting er, at eleverne er bevidste om hvilke forventninger og mål, der er opstillet for dem – en anden ting er, at lærerne bruger tid på at evaluere elevernes udvikling. I Canada har de formået at opbygge en evalueringskultur, som gør, at det at opstille mål og evaluere mål er en helt naturlig del af lærernes arbejdsopgaver.

Én gang om måneden mødes faglæreren med faglæreren på klassetrinet over samt med en leder eller en facilitator. Gruppen analyserer elevmateriale sammen og vurderer i fællesskab, hvilket level eleverne er på. De opstiller nye mål for eleverne i henhold til, hvad de skal kunne på klassetrinet over. Lærerne arbejder også med en såkaldt ”data wall”, hvor elevernes resultater og progression er synlige på lærerværelset. Ved at synliggøre elevernes level i forskellige fag, giver det lærerne omkring klassen et indblik i elevernes formåen overordnet set. Dermed har lærerne en mulighed for at spotte, hvis nogle elever falder igennem og har brug for øjeblikkelig hjælp og støtte. Hvis en elev ligger på level 1, bliver der med det samme oprettet en målrettet indsats for den enkelte elev. Tidligere oplevede man elever, som gik igennem skolesystemet uden at kunne læse – det har man i dag rettet op på. Eleverne skal, når de er 10 år, tage en læsetest, der viser deres niveau. Hvis eleverne ikke kommer igennem testen, kan de året efter tage den igen – hvis det heller ikke lykkes denne gang, skal eleverne tage et specielt tilrettelagt kursus for at fortsætte videre i systemet.

At indsamle data er ikke altid nok, og derfor arbejder lærerne meget målrettet med at evaluere elevernes arbejde i undervisningen. Det gør de bl.a. ved porteføljer, hvor de samler elevernes produkter og løbende har elevsamtaler med eleverne. Her udvælger de sammen materialer, der viser elevernes progression. Samtidig er der i deres evalueringskultur oprettet netværksgrupper, hvor skoler med samme udfordringer socialt og økonomisk kan samarbejde om de ting, der lykkes, og de ting, der ikke lykkes.

Praktisk

Praktisk

Hvordan kan vi så bruge Canadas udvikling til noget i den danske folkeskole?

Efter hjemkomsten fra Canada startede jeg som lærer og DSA-vejleder med at se på, hvilke elementer jeg direkte kunne overføre til min egen praksis. Selvom vi ikke kan overføre alt fra Canada – vil der altid være noget, som vi kan bruge i vores egen udvikling af eleverne.

Første skridt er at blive meget opmærksomme på, hvorfor vi underviser i det, vi gør – at gøre det klart for eleverne, hvad formålet med undervisningen og timen er. De har brug for at vide, hvorfor de skal lære.

Andet skridt er, at eleverne kan se deres egen udvikling ud fra de mål, der er opstillet – her ved at revidere deres arbejde, således at deres arbejde ikke er færdigt, når de afleverer det første gang – men at efterarbejdet er det vigtigste.

Tredje skridt er at blive bedre til at samarbejde og evaluere med vores kollegaer og i årgangsteam. At nå at se de elever, der ikke udvikler sig og hjælpe dem til en positiv udvikling – også selvom det bare er små skridt på vejen.

Fjerde skridt er at anerkende vores elever og finde de styrker, de alle har - og bruge disse styrker aktivt i vores undervisning. Anerkende dem uanset alder, køn og etnisk baggrund. De kommer alle med noget, der kan bruges!

Afrunding

Afrunding

For at sikre den udvikling beskrevet i artiklen, har Canada de sidste 10 år økonomisk sikret deres folkeskoler. Der er investeret mange penge i projektet, og næstefter sundhedsvæsenet er det folkeskolen, der får tilført flest midler.

Ministeriet og ledelsen arbejder ud fra en generel tænkning om, at de stoler på, at lærerne kan klare opgaven med at rykke eleverne fagligt. De anerkender det hårde arbejde lærerne gør i hverdagen, og et af deres hovedformål med deres skolereform var at vende folkets mening om lærerne – de ville have troen på lærernes kompetencer tilbage.

I Canada mødte vi en meget dedikeret kvinde ved navn Mary Jean Gallagher. Mary Jean kiggede ud på os og spurgte: ” Hvorfor er I blevet lærere?” – Nogle gange glemmer vi lærere, hvorfor vi valgte dette job. Vi har alle en travl og hård hverdag, som vi nogle gange føler, vi ikke bliver anerkendt for, både hos forældre, elever og omverdenen – men Mary Jean fik mig til at stoppe op og overveje, hvorfor det var, at jeg valgte det her job. Jeg elsker mit job, og jeg elsker at have med eleverne at gøre – jeg elsker at se dem udvikle sig, være kreative og innovative. Jeg elsker at se lyset i øjnene på dem, når de lykkes med læringen! Jeg har taget mange ting med mig fra Canada - deres positive syn på eleverne og deres læring har sat sig dybt i mig. I dag vælger jeg at se på de positive ting, der er opstået i løbet af en skoledag – og der er tit mange – hvis vi bare anerkender dem og glæder os over dem! Vores elever vil gerne lære. Det er op til os at hjælpe dem med at se formålet med læringen.

[1] Ontario Education Improvement