Se det interaktive kort længere nede i artiklen.

Her varetages engelsktimerne oftest af en lærer med kompetence til det

Én kommune havde sat en uddannet engelsklærer på samtlige engelsktimer på alle kommunens skoler sidste skoleår. I den anden ende af listen var 30 procent af engelsktimerne i en kommune planlagt med en lærer, der ikke har linjefag eller tilsvarende kompentencer.

Publiceret

Hvornår er man fagkompetent?

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har man kompetence tilat undervise i et fag, hvis man har det som linjefag fralæreruddannelsen eller "har en efteruddannelse, videreuddannelse,kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb,der vurderes at give kompetencer svarende tilundervisningskompetence". Det er skolens leder, der foretagerskønnet. 

Kilde: uvm.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Fanø var det en lærer med kompetence til at undervise i engelsk, der stod for alle engelsktimerne på Fanø Skole sidste skoleår.

Kommunen er den eneste med fuld kompentecedækning i faget engelsk. Det viser den årlige opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet over kompetencedækningen i skolens fag.

En ø-kommune som Fanø skiller sig som bekendt ud fra størstedelen af kommuner, da der kun er en enkelt folkeskole på øen.

Brøndby Kommune er den øverst placerede kommune målt på andelen af kompetencedækkede engelsktimer blandt kommuner, der består af mere end én folkeskole. Her var 98,4 procent af engelsktimerne planlagt til at blive varetaget af en lærer med kompetence i faget.

Færre kompetencedækkede timer på Langeland

Langeland Kommune havde sidste år den laveste andel af engelsktimer med en lærer med kompetence i faget. Her blev 30 procent af timerne varetaget af en lærer uden et formelt niveau, der svarer til at have faget som linjefag. Næstnederst på listen er Høje-Taastrup Kommune med 29 procent af timerne.

Find din egen kommune

De ældste elever har uddannede lærere

Ministeriets tal viser, at samlet var 88,5 procent af alle landets engelsktimer planlagt til at blive varetaget af en lærer med kompetence til det. Det er en stigning på tre procentpoint siden skoleåret 2012/2013.

Kompetencedækningstallene bliver også opgjort for hvert af skolens klassetrin. Her viser tallene, at næsten alle engelsktimer i udskolingen er med en uddannelsesmæssigt kompetent engelsklærer.

Eleverne i 1. klasse er dem, der har færrest engelsktimer med en faguddannet engelsklærer. 34 procent af timerne sidste år af den samlede engelskundervisning i 1. klasse var uden en lærer med den rette faguddannelse til det.